HVORFOR HAR DU meldt dig ud af folkekirken?
”Jeg er kulturkristen og brugte kirken ved højtider som jul, bryllup og barnedåb. Men da jeg deltog i en barnedåb, hvor præsten bad os bede for kommunens ansatte, blev det for meget. Kirken skal stå for det ophøjede og for ånds‑ livet. Det gør den for sjældent. I stedet er folkekirken blevet en alt for rummelig og flad statsorganisation, der taler til sine medlemmer, som var de børn. Jeg hører ikke til et sted, hvor man beder for kommunens ansatte.”
Bør vi gøre som i Sverige, hvor kirke og stat blev adskilt i 2000?
”Ja. Jeg har et hus i Sverige og blev i den forbindelse gift i den svenske kirke. Det er en tilfredsstillende måde, det fungerer på. Et bryllup har en fast pris, og så koster eksempelvis en organist ekstra.
I dag fremstår den danske folkekirke som endnu en organisation under den offentlige sektor. Den skulle hellere privatiseres, så vi kan indføre en abonnementsordning lignende Sveriges. Svenskerne køber sig til det, de har brug for, og det fungerer.
Den svenske præst, der viede mig og min hustru, havde oprindeligt været imod adskillelsen, men oplevede efterfølgende et stærkere kirkeliv. Der er ingen tvivl om, at den lutherske kirke er en vigtig del af danskernes fælles kulturarv. Men det vil den stadig være, hvis den ikke var en del af staten.”
Den daværende svenske statsminister, Göran Persson, fortryder adskillelsen, fordi medlemstallet dalede, og fordi kirken efter hans mening tilbød nærvær og var en samlende kraft i et ellers globaliseret Sverige. Taler det ikke for at holde kirke og stat samlet?
”Det kan godt være, at folkekirken er en samlende kraft. Men fordi den absolut skal være så rummelig, så er den ikke en stærk stemme. Det er en kæmpe ulempe, fordi den er endt med ikke at have noget budskab. I stedet bruges der alt for megen energi på praktiske banaliteter. Folkekirken er blevet for rutinepræget.
Jeg dækkede det seneste bispevalg i København, hvor der primært blev diskuteret arbejdsforhold og tilskud til arbejdscomputere og lignende. Og i et radioprogram på P1 hørte jeg bispekandidaten Peter Skov-Jakobsen fremhæve, at det var for dårligt, at der ikke fandtes en stående salmebogskommission. Det var noget af det, Peter Skov-Jakobsen ville forandre, hvis han blev valgt, og det blev han.
Jeg oplever, at prædiken ikke længere er det vigtigste i kirken. Det handler i højere grad om rummelighed, spaghettigudstjenester og andre ligegyldigheder. Det er en skam. Hvor er forkyndelsespligten, hvor er det kristne budskab?
Hvis vi adskiller kirke og stat, så vil de forskellige fraktioner af kirken skulle kæmpe for at tiltrække medlemmer, hvilket ville kræve, at de begynder at råbe højt om deres budskaber. Det er klart, at det ville medføre splittelser i kirken, fordi den rummer så mange holdninger til, hvad kristendom er. Men flere markante kirkestemmer ville bidrage til at råde bod på åndløsheden og det dannelsestab, der er sket i samfundet.”
Men folkekirken har over de seneste 10 år kun tabt 130.000 medlemmer. Det til trods for ateistkampagner, kirkekritik og tilgang af borgere fra andre religionskulturer. Er det ikke et udtryk for en sund folkekirke, der ikke har brug for at råbe højt om sig selv?
”Det er da et argument for, at kirken som institution ikke skal ændre sig. Men der er mange medlemmer, som ikke tænker over deres medlemskab. De er kun medlemmer, fordi de ikke har taget stilling.
Det kommer til udtryk ved, at vi efter min mening lever i et samfund, der mangler ånd og dannelse. Eksempelvis er bryllupper blevet prestigeprojekter, hvor det tit gælder om at prale over for gæsterne med et kolossalt prosaisk udstyrsstykke.
Før udgjorde kirken en søjle i det danske kulturliv. Når der laves kulturkanoner og andre panikagtige forsøg på at skabe en fælles forståelse for vores kulturarv, så betyder det, at kulturarven er krakeleret. Budskaberne er forsvundet, og i stedet handler den offentlige debat i langt højere grad om islam end om kristendom, og det er en skam.”
Når islam diskuteres mere end kristendom, er det så ikke snarere et udtryk for, at vi godt ved, hvad folkekirken står for, men har behov for at diskutere indholdet af og tilgangen til andre religionskulturer?
”Det er klart, at vi skal diskutere de nye religionskulturer i landet. Men hvor er befolkningens opbakning til det, som folkekirken står for? Hvorfor har så mange menighedsråd landet over så svært ved at finde personer, der vil deltage? Er du muslim i vores samfund, så er det indlysende, at du er religiøs. Det forholder sig omvendt med medlemmerne af folkekirken. Folkekirken er en anakronisme og ville næppe blive skrevet ind i Grundloven, hvis den blev skrevet i dag.”
Ville det være værd at ændre Grundloven for at adskille kirke og stat?
”En grundlovsændring er en kæmpe og indviklet juridisk proces. Men man kan ikke sige, at folkekirkens liv er evigt, bare fordi processen med at fjerne den fra Grundloven er besværlig.
Når det er sagt, så spiller kirkerne en vigtig rolle i samfundet. Vi kan alle komme ud for ting, der er så katastrofale, at vi har behov for at finde mening i det meningsløse. Der er det fint med kirker, som er et stille rum med plads til både sorg og refleksion. De steder findes der ikke mange af i vores samfund.”
Men ville en adskillelse ikke medføre en risiko for, at de rolige steder forsvinder fra samfundet?
”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Der ville nok blive færre, men jeg kan ikke forestille mig, at mange af kirkerne ikke stadig ville være åbne rum for martrede sjæle. Det er jo en del af budskabet.”
