SØRINE GOTFREDSEN anmelder i Kristeligt Dagblad den 22. april biskop Niels Henrik Arendts bog, "Er det den samme Gud?" I anmeldelsen skriver hun, at "naturligvis må biskoppen som ethvert menneske give fortabt over for det store spørgsmål om den samme Gud ..."
Det er helt forkert. Fra den kristne tros position er det ikke bare muligt, men også nødvendigt at svare på spørgsmålet. Nødvendigheden fremgår tydeligt af et andet indlæg i avisen samme dag. Her udtaler imam Naveed Baig sig, på baggrund af biskop Arendts bog, om sagen.
Adspurgt om kristne og muslimer tror på den samme Gud, svarer Baig: "Klart ja." Han underbygger den holdning med nogle fejlagtige betragtninger over den kristne forståelse af Jesus og cementerer den med passagen: "Kun Gud er absolut og en realitet. Det tror jeg, at både kristne og muslimer kan blive helt enige om."
Baigs svar er på vildspor. Det korrekte svar er "klart nej!" For kristne tror på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd, én sand Gud i tre personer, og det er en forståelse, som islam ikke har mulighed for at sige ja til (så vidt jeg har forstået islam, men jeg lader mig gerne korrigere).
Det er sandt, som Baig siger, at "kun Gud er absolut", men det betyder ikke, at vi tror på den samme Gud. For den kristne tro bygger på, at i Jesus Kristus bliver Gud menneske. Gud selv påtager sig vor menneskelighed, for at vi kan få del i Guds herlighed.
Kristne tror altså, at Guds sandhed er direkte tilgængelig i Kristus, og kristne tror, at i og med Kristus finder der en vekselvirkning sted mellem guddommeligt og menneskeligt. Islam derimod betragter den kristne tro på, at Gud bliver menneske, som en form for gudsbespottelse (så vidt jeg har forstået islam, men jeg lader mig gerne korrigere).
"Religiøse slagsmål duer ikke. " Sådan lyder konklusionen hos imam Baig. Det har han ret i, ligesom han har ret i, at vi skal bestræbe os på at bygge broer. Men holdbare broer og ægte fred opnås ikke ved at lade fem og syv være lige i den teologiske samtale.
Kristne og muslimer behøver ikke søge evig konfrontation; men når vi taler tro og teologi, må vi have mod til at tale klart, frem for at lægge den slags røgslør ud, som foregiver, at helt forskellige gudsbilleder i virkeligheden er ens.
For kristne er det afgørende at stå fast på, at i Kristus har vi direkte adgang til vejen og sandheden og livet (Joh. 14,6) og altså til den treenige Gud selv.
Vi har derfor ikke nødig at "give fortabt", som Sørine Gotfredsen foreslår. Kristus er sandheden, og de, som bekender en anden guddom, ejer efter kristen opfattelse ikke sandheden (det gælder, så vidt jeg ved, islam, men jeg lader mig gerne korrigere).
Poul Sebbelov, præst i den ortodokse kirke, Blomstervænget 10, Lyngby