I 1940’erne sagde man, at autisme måtte skyldes kolde og fraværende mødre, de såkaldte køleskabsmødre. I dag er vi autister heldigvis nået meget længere og er i gang med en afstigmatisering af diagnosen.
Psykolog Valentina Deritos meget gammeldags tilgang til det at have en diagnose - autisme og for den sags skyld adhd, som begge er medfødt kognitiv anderledeshed i hjernen - er ikke gavnlig for nogen som helst.
Når forældre i dag henvender sig til lærerne og derefter ppr, så har ingen smidt håndklædet i ringen
Autisme er medfødt, det er helt indiskutabelt. En autistisk hjernes styresystem fungerer anderledes end andres. Man kan sammenligne det med, at en iphone heller ikke bare kan køre på et android-styresystem. Det samme gælder for den sags skyld også den anden vej, og de to forskellige systemer taler hermed ofte ikke ret godt sammen.
Blandt nyere forskning på autismeområdet peger Damian Milton på gensidigt manglende forståelse, det dobbelte empatiproblem. Omsat til virkelighedens verden betyder det, at omsorgspersoner og fagfolk – blandt andet ppr-psykologer (pædagogisk psykologisk rådgivning, red.) - ikke kan forvente, at et autistisk barn eller voksen bare kan tilpasse sig det store normative fællesskab.
Som autist bruger man ofte meget energi på at afkode og kompensere for at indgå i disse sammenhænge, der ikke nødvendigvis tilgodeser ens behov. Når man over en årrække er i miljøer, hvor folk reelt set ikke kan se og forstå det autistiske styrestem, så kan det have konsekvenser langt ind i voksenlivet.
Som landsformand for Autisme- og Aspergerforeningen for voksne ser jeg nu en stigning af unge voksne med væsentligt flere tillægsdiagnoser end tidligere. Det vigtige i denne sammenhæng er at kigge på, at de netop har haft deres teenageår under inklusionsreformen.
Sent udredte autister kan berette om, at de i årevis blev misforstået, for eksempel sendt ud på fodboldbanen, i folkeskolen, på tålt ophold i præ-inklusionsreform - og dette kan være med store psykiske følger og frygt for at begå fejl. Den far, som da han var dreng, blev sendt ud på fodboldbanen, brænder i dag ud, fordi han i flere år har skullet tilpasse sig og kompensere for at kunne indgå i normative rammer.
Når forældre i dag henvender sig til lærerne og derefter ppr, så har ingen smidt håndklædet i ringen. På det tidspunkt har pædagoger, lærere og forældre set hinanden i øjnene og sammen erkendt, at de har brug for hjælp til at forstå barnet og kunne give det bedre trivsel. Håndklædet er kastet over skulderen, og vandflasken er fyldt op til den lange og slidsomme maraton, det er at få et barn diagnosticeret i dag. Lad ikke ppr være en af de store forhindringer - det er ikke det, der er meningen med ppr. R står for rådgivning.
Vi ved, at et autistisk menneske ofte har høj smertetærskel. Det sker ofte, at man må genbesøge læge og skadestue, før et knoglebrud erkendes. Årsagen er her, at autistens reaktion på smerte ikke er som hos de fleste mennesker – men bruddet er ægte nok og synligt, når der endelig bliver taget et røntgenbillede.
Afsluttende vil jeg gerne pointere, at det at få en diagnose – somatisk eller psykiatrisk - ikke er et stigma i sig selv, men den måde man omtaler og problematiserer diagnosernes ægthed er dybt problematisk - særligt fra de fagfolk, der burde forstå.
Nina Catalina Michaelsen er landsformand for Autisme- og Aspergerforeningen for voksne.