Ugens debat: Til minde om Den Store Krig, lunken imødekommelse af Iran og uselvisk ungdom

Den 11. november 1918 klokken 11 satte en våbenstilstand stopper for blodsudgydelserne ved Første Verdenkrig. Det er en af de helt store mærkedage i verdenshistorien, skriver tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen

Den franske præsident, Emmanuel Macron, som her ses ved mindesmærket for et af Første Verdenskrigs største slag ved Verdun, er blandt de mange statsledere, som i weekenden markerer 100-året for krigens afslutning. –
Den franske præsident, Emmanuel Macron, som her ses ved mindesmærket for et af Første Verdenskrigs største slag ved Verdun, er blandt de mange statsledere, som i weekenden markerer 100-året for krigens afslutning. – . Foto: Francois Mori/AP/Ritzau Scanpix.

PÅ SØNDAG mindes vi 100-årsdagen for våbenhvilen, som bragte Første Verdenskrig til afslutning. I de seneste dage har der været fokus på ”Den Store Krig”, som franskmændene kaldte den. I det meste af Danmark var krigen en ”torden i syd” (Jacob Paludan). 10 millioner soldater måtte lade livet i skyttegravene, over seks millioner civile liv gik også tabt. Dertil kommer et utal af krigsinvalider og andre sårede og lemlæstede. Alt dette oplevede de fleste danskere på sikker afstand.

Men for de danske sønderjyder blev Første Verdenskrig skæbnesvanger. 30.000 sønderjyske mænd måtte stille i tysk uniform og kæmpe for et fædreland, der ikke var deres. Af dem faldt cirka 6000 ved fronten, og omtrent lige så mange vendte tilbage som krigsinvalider (blandt andre min farfar). Den 11. november 1918 klokken 11 satte en våbenstilstand stopper for blodsudgydelserne.

En af de helt store mærkedage i verdenshistorien. I danmarkshistorien spiller den ikke nær så stor en rolle som i Sønderjyllands historie. Noget kunne nemlig tyde på, at Sønderjylland udgør et appendiks til den officielle danmarkshistorie. I Kristeligt Dagblad antyder historikeren Kasper Nissen, at et fænomen som krigsskader blandt hjemvendte sønderjyder har været ude af fokus for danske historikere. Det er, som om problematikken har været henvist til regionalhistorien og ikke til danmarkshistorien: ”De danske soldaters skader er landet mellem to stole, som hverken er et dansk eller tysk problem.”

I samme avis udtaler museumsinspektør René Rasmussen: ”Laver vi det tankeeksperiment, at det var hele Danmark, der var i krig, svarer det til 100.000 dræbte.”

Morgenavisen Jyllands-Posten fortæller, at den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron vil mødes i en tro kopi af den spisevogn, som dannede rammen om underskrivelsen af våbenstilstanden i 1918.

Mødet skal ses som en symbolsk manifestation af fred i Europa, modsat for 100 år siden, hvor våbenstilstanden og Versailles-freden dannede optakt til Anden Verdenskrig. En kendsgerning, som forhenværende departementschef Jørgen Ørstrøm Møller i Weekendavisen har kaldt ”kortsynethedens triumf”.

Den 28. september i år var Danmark hjemsted for en politiaktion af hidtil uset omfang. Forklaringen fik vi i sidste uge. Via den israelske efterretningstjeneste, Mossad, var PET blevet underrettet om, at en iransk dødspatrulje var sendt til Danmark for at likvidere tre eksiliranere, som bor i Ringsted. Et sådant organiseret attentatforsøg af udenlandske magter på dansk jord er ”totalt uacceptabelt”, udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til B.T.

Den 28. september i år var Danmark hjemsted for en stor politiaktion, som nu har fået et politisk efterspil. –
Den 28. september i år var Danmark hjemsted for en stor politiaktion, som nu har fået et politisk efterspil. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alt dette har som bekendt ført til et skærpet forhold mellem Danmark og Iran. Iranerne i Ringsted er en del af separatistbevægelsen ASMLA, som menes at stå bag et nyligt terrorangreb i Iran, hvor 25 personer omkom. ASMLA figurerer ikke på EU’s terrorliste, men bliver af Iran defineret som en terrororganisation. Den seneste udvikling i sagen er nu, at de tre iranere er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 136, stk. 2 om ”billigelse af terror”.

Baggrunden er, at iranernes talsmand i Ringsted blandt andet har udtalt følgende til DR Nyheder dagen efter attentatet: ”Irans regime bruger terror og kriminelle handlinger mod vores folk. Iran henretter og fængsler folk for at undertrykke dem. Når det sker, har vi ret til at forsvare vores folk.”

Lad os bare se det i øjnene. Når det tyranniske styre i Iran ikke kan svinge krumsablen, så kan man altid gå over til andre metoder: for eksempel kvælende juridiske prokuratorkneb, godt hjulpet af dansk politi. Hvordan ville mon en organiseret modstand mod Det Tredje Rige tage sig ud i lyset af straffelovens paragraf 136, stk. 2? Er dette en lunken imødekommelse af Iran på de indre linjer?

Operation Dagsværk har eksisteret i Danmark siden 1984. Elever på landets ungdomsuddannelser river en skoledag ud af kalenderen for at samle penge ind. Det skete i onsdags. I år har man valgt et projekt, som skal ruste grønlandske unge til at håndtere sociale udfordringer. Baggrunden er, at halvdelen af grønlandske unge ifølge Politiken har overvejet eller forsøgt at begå selvmord.

Vi bør undgå, at Operation Dagsværk går i glemmebogen, mener Jørgen Carlsen. Her er det elever fra Ørestad Gymnasium på Amager, som sidste år samlede ind til Knæk Cancer. –
Vi bør undgå, at Operation Dagsværk går i glemmebogen, mener Jørgen Carlsen. Her er det elever fra Ørestad Gymnasium på Amager, som sidste år samlede ind til Knæk Cancer. – Foto: Sarah Christine Nørgaard/ Ritzau Scanpix

Det er første gang, Operation Dagsværk har udpeget et mål inden for rigsfællesskabet, og som noget særligt deltager en række grønlandske unge selv i kampagnen, oplyser Kristeligt Dagblad. Optimalt set kunne 70.000 unge være i arbejde for den gode sag. Men reelt er tallet nede på cirka 15.000 unge, oplyser Radio24syv.

Forklaringen er ikke tilbageholdenhed hos de unge, men mangel på efterspørgsel hos folk, der kunne være interesseret i at leje en ung i fem timer for 350 kroner. Måske skulle nogle af os huske at sætte kryds i kalenderen næste år. Nogle af de unge har valgt at gå ud med raslebøsser. Selv mødte jeg to hold under en kort spadseretur ved Søerne i København.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.