Prøv avisen

Den troløse videnskab

TRO OG VIDEN Tro ikke er en brugbar hypotese inden for naturvidenskaberne, medmindre den kan eftervises

Den 23. januar havde professor Peter Øhrstrøm en kronik i Kristeligt Dagblad, hvori han under titlen Videnskabens tro forsvarede sin støtte til intelligent design. Han gør blandt andet videnskab til en trossag, hvilket jo er en manøvre, der er brugt utallige gange før, og han forsøger at kæde tro og videnskab sammen ved at fremhæve de mange store forskere, der åbent troede på en skabende Gud.

Det er jo selvfølgelig ganske rigtigt, at der før i tiden er sket videnskabelige fremskridt trods en voldsom religiøs dominans i samfundet. Det betyder vel ikke, at god forskning skal være religiøs? Det er jo oplagt, at tiderne var anderledes, og Guds eksistens var ikke noget, man generelt tvivlede på det var dengang et faktum.

Men kan man sandsynliggøre, at forskningen havde gavn af denne stærke tro? Kunne de ikke have nået de samme konklusioner uden troen på Gud? Måske ville vi endda være kommet endnu længere, hvis ikke man havde været nødt til at arbejde inden for den religiøse ramme? Pointen er netop, at tro ikke er en brugbar hypotese inden for naturvidenskaberne, medmindre den kan eftervises. Hvis jeg tror, at et bestemt protein har indflydelse på en bestemt egenskab, så kan jeg opstille et forsøg og teste hypotesen. Hvis jeg tror, at Gud har designet proteinet med netop dette formål for øje, tjah, så er jeg lige vidt.

Det kan godt være, at man i historisk perspektiv kan finde ligheder mellem den nye intelligent design-bevægelse og tidligere tiders forskere og hvad så? Siger det noget om, hvad vi er nået til i dag? Nej, det siger noget om, hvor vi startede, og hvor nogle grupper gerne vil have os hen igen: en position, hvor videnskabens fremmeste opgave er at eftervise Guds storhed. Der er vi heldigvis ikke længere, og der skal vi helst ikke havne igen.

Det er jo en interessant observation, at forskere inden for de biologiske videnskaber har accepteret evolutionslæren på grund de store mængder beviser, der er for den og det uanset om de er kristne, jøder, muslimer eller som undertegnede ateister. Omvendt kan du ikke finde en eneste tilhænger af intelligent design eller en anden afart af kreationisme, der ikke er religiøs. Man kan åbenbart sagtens være evolutionist og troende, mens det er meget svært at acceptere eller endsige forstå intelligent design-tanken uden troen på en eller anden gud. Det burde sige noget om dens saglige indhold og brugbarhed som videnskabelig arbejdshypotese.

Øhrstrøm formulerede et brev som reaktion på EU-resolution 1580, som han og 15 andre underskrev og sendte til Folketinget. Medunderskriverne er en række kendte religiøse debattører og nogle af de fremmeste forkæmpere for intelligent design i Danmark. Kan det undre nogen, at man som naturvidenskabelig forsker studser over dette, for hvad er den egentlige dagsorden? Øhrstrøm gør det både i sin kronik og endnu tydeligere i sit brev til et spørgsmål om, at EU vil forbyde omtalen af intelligent design og kreationisme i uddannelsessystemet, og så er det jo ikke så mærkeligt, at man kan finde 5000 EU-skeptiske danskere, der er imod.

Men det er bare ikke sandheden. Hvad resolutionen advarer medlemslandene imod, er at behandle intelligent design og kreationisme som naturvidenskabelige teorier. Der er ikke tale om et meningsforbud. Hvis man vil snakke om intelligent design eller andre former for kreationisme og det har man selvfølgelig lov til så kan man sagtens gøre det i passende fag: i religionstimerne eller filosofi for eksempel. Men i videnskabelige fag må man forholde sig til de fakta, der foreligger, og her er evolutionslæren en af de bedst underbyggede teorier, mens intelligent design ikke engang kan kvalificere sig som videnskabelig endsige fremkomme med relevante hypoteser.

Stinus Lindgreen,

ph.d.-studerende i bioinformatik,

Lyngby Kirkestræde 6A,

Lyngby