Den vigtige stille uge.

Hvem er den, mit hjerte hænger ved?

Den nye pave Frans
Den nye pave Frans. Foto: TONY GENTILE Denmark.

Godaften!. Med dette enkle ord hilste den nye pave Frans på sin mægtige menighed bare et enkelt ord, og så var det meste alligevel sagt.

Kirken skal tilbage på sporet. Til enkelheden, ydmygheden.

I den kirke, hvis overhoved på søndag kommer ridende på et æsel, er der ikke andre veje at gå desværre, for vi vil hellere alt mulig andet.

Som tegneseriehelten Hagar, der spørger efter nøglen til lykken, og får svaret fra Sankt Peter: Afkald, fattigdom, faste og seksuel afholdenhed. Hvortil Hagar siger: Er der ikke en anden deroppe, man kan snakke med?.

Nej, må vi sige, der er ikke andre. I kristendommen går Jesu vej gennem lidelsen og fornedrelsen, gennem solidariteten med de svage og udsatte.

Vi er nu i den stille uge den uge, der leder op til påskens dramatiske begivenheder. Og selvom der nok ikke bliver lige stille alle steder, i hvert fald ikke i vores hus med fem børn plus det løse, er tanken den, at den stille uge er en tid til fordybelse og eftertanke.

En tid til at grunde over påskens mysterium og eftertænke dens betydning i vores liv.

LÆS OGSÅ: Forbløffende kold modtagelse af paven i Danmark

Til at spørge sig selv: Hvem er min vejleder? Hvem er mit yderste anliggende, den mit hjerte hænger ved for at bruge Luthers ord. Ifølge evangeliet er der faktisk kun et rigtigt svar på det spørgsmål, og det er Kristus.

For nylig faldt jeg i snak med en københavnsk kollega. Vi spurgte høfligt til hinandens arbejde hen over frokosten, og jeg fortalte lidt om sognene og arbejdet. Egentlig misunder jeg dig lidt, sagde han. Hvorfor det?, spurgte jeg. Jo, for ovre hos dig, der tror folk da stadig på Gud. Hvad tror de da på hos dig?, spurgte jeg. De tror på sig selv. Lød svaret.

I en kirke, som tager sit eget centrum alvorligt, kan det aldrig være svaret, og derfor hilser jeg med stor glæde og fortrøstning den nye pave velkommen.

En pave, som har blik for at alene den kirke, hvis hjerte banker for det svage og udsatte menneske, kan kalde sig en kristen kirke.

Lone Kofod Jensen, sognepræst i Stepping og Frørup Sogne, landssekretær i Kirkens Korshær, region syd,Langforte 8, Christiansfeld