Et EU-direktiv skal nu igen trumfe dansk lovgivning. I dette tilfælde drejer det sig om øremærket barselsorlov til mænd, hvor mere orlov skal tvinges ned over familierne – i ligestillingens hellige navn. Men vi har ligestilling.
Hvad globalisterne systematisk arbejder på er at nedbryde de biologiske forskelle på to køn, så kernefamilien, samfundets grundpille, kan undermineres yderligere. Den vigtigste person i et barns første leveår er mor, ikke far. Far kommer på banen lidt senere som helt uundværlig. Derfor skal den enkelte familie selv bestemme, hvordan barselsorloven skal afvikles. Ikke staten.
Hermed har vi gjort vores position klar. Den gode nyhed set fra vores hjørne af haven er, at vi kan gennemhulle de argumenter, som kunne tale for øget barselsorlov til mænd:
1. Der vil blive født flere børn
2. Det vil gavne kvinders karriere, livsindkomst og pension
Heroverfor anfører vi: I de andre nordiske lande er fødselstallene faldet drastisk, da man indførte lang øremærket barsel til mænd. Så mon ikke det samme vil ske i Danmark?
For det andet: Data tyder ikke på, at lang øremærket barsel til mænd gavner kvinders karriere og løn. Det var vores påstande, her kommer argumentationen.
Det er en nærliggende tanke, at mandens indsats i hjemmet har betydning for fødselstallene. Jo mere han aflaster hende, jo mere overkommeligt må det være at sætte børn i verden. Sådan lyder teorien, der imidlertid ikke holder vand. I det hele taget viser forskning, at familier trives bedst, og der fødes lidt flere børn, hvis moderen står for hovedparten af arbejdet i huset, men ikke det hele. Det går dårligere, hvis faderens indsats forøges. Hvad angår lang barselsorlov til faderen, så har det svagt positiv eller svagt negativ betydning for parrets ønske om at føde et barn mere.
Forudsigelser om, at det vil give en moderat stigning i fødselstallene, hvis fædres øremærkede barselsorlov forlænges, stemmer ikke med, hvad der er sket i virkeligheden. Indførelse af lang øremærket barsel til mænd i Norge er efterfulgt af et hidtil uset fald i fødselstallene.
Tilsvarende meget store fald efter indførelse af lang fædrebarsel er set i Finland og i Island, og et mere moderat fald i Sverige. Vi kan ikke vide, om det er et tilfældigt sammenfald af begivenheder, eller om der er en årsagssammenhæng. Men at mere øremærket barsel til mænd skulle give højere fødselstal, passer i hvert fald ikke.
Så følger vores anden væsentlige pointe: Mere øremærket barsel til mænd har ikke den forventede effekt med hensyn til kvinders løn. Det giver ikke mere ligeløn. Eksempel: Efter 17 år med øremærket barsel i Island kan landets førende ekspert i fædrebarsel ikke aflæse en sikker effekt på ligelønnen. Diverse undersøgelser i Sverige og Norge giver varierende resultater – effekten af fædrebarsel på lønforskellen mellem mor og far kan være svagt positiv, neutral, eller svagt negativ.
I Danmark er der kun indført moderate reformer af barselsorloven. Virkningerne af disse reformer er lidt overraskende. Den eneste reform, der tydeligt har øget fædres familieengagement, er indførelsen af en børnepasningsorlov i 1994. Den lov er ikke øremærket noget bestemt køn.
Reformen har samtidig øget faderens løn og øget lønforskellen mellem far og mor. Den midlertidige indførelse af fire ugers øremærket barsel til mænd i 1998 og ophævelsen af denne reform i 2002 har derimod kun givet små ændringer i lønforskellen mellem far og mor.
Når et par bliver forældre, går kvinder ned i arbejdstid og skifter typisk karriere til et job i det offentlige med lavere løn og familievenlige arbejdstider. Manden, derimod, skifter ikke karriere. Det vil næppe blive ændret med mere øremærket barsel til mænd. Mødrene vil stadig søge familievenlige jobs.
Ønsket om stadig mere øremærket barselsorlov til mænd gavner ikke det store flertal af mødre, men kun et ganske lille antal elitekvinders ønske om at stå bedre i konkurrencen om topposterne i samfundet. Alligevel skal vi hjernevaskes med, at der er for få kvinder på direktørposter og i bestyrelser – med den tåbelige slutning, at alle familiers privatliv skal invaderes.
Nu må myten om lønarbejdets vidunderlighed på bekostning af en indsats i familien gennemhulles. Hvem er det lige, der dikterer, at der er langt mere behovsopfyldelse i at gøre stor karriere end at være direktør på Hjemmevej?
Hvad kvinders dokumenteret mindre pension angår, så kan den knast løses via en ægteskabslovgivning, hvor mand og hustru skal dele hans og hendes pension ligeligt.
Kåre Fog er biolog, og Lone Nørgaard er cand.mag.