3F-formand: Den virkelighedstro grønne realisme kræver internationalt udsyn

Paris-aftalen er først og fremmest et løfte til klodens børn om, at vi voksne tager udfordringerne alvorligt og vil gøre vores til, at deres fremtid ikke skal formes i et klimatisk ragnarok, skriver Per Christensen fra 3F

"Vi skal styrke Danmarks bidrag til realiseringen af Paris-aftalen. Både for vores børns, klimaets og klodens skyld og oveni til gavn for dansk vækst, beskæftigelse og indtjening. Flere svin, mere gødning og færre randzoner rækker ikke. Slet, slet ikke," skriver 3F-formand Per Christensen.
"Vi skal styrke Danmarks bidrag til realiseringen af Paris-aftalen. Både for vores børns, klimaets og klodens skyld og oveni til gavn for dansk vækst, beskæftigelse og indtjening. Flere svin, mere gødning og færre randzoner rækker ikke. Slet, slet ikke," skriver 3F-formand Per Christensen. . Foto: Henning Bagger.

Slip gødning og svineproduktion fri og drop randzoner. Sådan lød blå bloks julegaver til landbruget, og afbrændingen af en tredjedel af landbrugsreguleringen blev nærmest samtidig solgt som et bidrag til miljøindsatsen.

Jeg anerkender naturligvis, at aftalen skaber bedre indtjening og mulighed for nye arbejdspladser, blandt andet på slagterierne. Men desværre ville de fire blå partier ikke her og nu yde et helt anderledes effektivt bidrag til både jobskabelse i landbruget og grøn omstilling af det danske samfund.

Kravet om iblanding af andengenerationsbiobrændstoffer i benzinen vil være et værktøj, der kan kickstarte dansk bioøkonomi og skabe både arbejdspladser i landdistrikterne og nye fremtidsmuligheder for danske landbrug.

Jo, men har vi råd til det? Hvad med den grønne realisme? Tja, beregninger viser, at det vil betyde en merpris for benzin på tre øre pr. liter! Kravet om, at det skal være andengenerationsbiobrændstoffer betyder blot, at det er fremstillet på restprodukter fra jordbrug, der ikke kan anvendes til andet, eksempelvis foder.

Den manglende beslutningskraft hos de fire blå partier bag landbrugsaftalen er udtryk for mangel på rettidig omhu. For sjældent har timingen været mere gunstig for ambitiøse initiativer, der kan fremskynde den grønne omstilling i Danmark.

I Paris vedtog man i december en ambitiøs international klimaaftale om at begrænse temperaturstigningen til helst halvanden grad og allerhøjest to grader. De 185 landes nationale handlingsplaner, som blev præsenteret ved topmødet i Paris, er et kæmpekatalog over planlagte energieffektiviseringer og omstilling til bæredygtige energiformer. Paris-aftalen er først og fremmest et løfte til klodens børn om, at vi voksne tager udfordringerne alvorligt og vil gøre vores til, at deres fremtid ikke skal formes i et klimatisk ragnarok.

Samtidig er der dog grund til at glæde sig over, at de seneste 25 års aktive miljøindsats i det danske samfund og erhvervsliv giver os gode muligheder for at bidrage til den globale omstilling. Vores viden, løsninger og erfaringer er efterspurgte, og vi kan både tjene penge og skabe arbejdspladser på den baggrund, mens vi yder et nyttigt bidrag til den globale omstilling.

Hvis vi for alvor skal have glæde af vores grønne viden, løsninger og produkter, nytter det imidlertid ikke noget, at beslutningstagerne i Folketinget hviler på de laurbær, deres forgængere har knoklet for. De store nationer og globale koncerner har for længst anerkendt de kommercielle muligheder på området, så det er på med arbejdstøjet og i gang.

I 3F har vi over et år knoklet med analyser og dialog i en bredt og kompetent sammensat grøn tænketank, hvor repræsentanter fra erhverv, forskning og beslutningstagere har bidraget til formuleringen af en lang række meget konkrete initiativer og forslag.

Mere end 50.000 nye arbejdspladser kan skabes, de fleste i landdistrikter og tyndt befolkede egne af Danmark, samtidig med at eksportpotentialerne udnyttes, og Danmark øger sit bidrag til den grønne omstilling. For Danmark er et levende bevis på, at den grønne omstilling kan kombineres med et effektivt erhvervs- og samfundsliv.

Vi har effektiv spildevandsrensning og kan blandt andet bade i Københavns Havn. Vi er i gang med energieffektiviseringer af bygninger, har højeffektive fjernvarmeløsninger og vindmølleparker både til lands og til vands.

Vi har virksomhederne, der kan levere løsninger. Der er naturligvis perlerækken af de store, kendte: Vestas, Siemens Wind Power, ABB, Velux, Rockwool, Grundfos, Danfoss, Novozymes. Men også vores mange internationalt anerkendte forskningsmiljøer plus de dybt engagerede, praktisk orienterede lokalsamfund, tænk bare på Samsø og Ærø og de hundredvis af små og mellemstore virksomheder.

Oveni har vi i Danmark mulighed for via bandt andet pensionskasserne at stille langsigtet finansiering i stor skala til rådighed. En stor havmøllepark koster omkring 15 milliarder kroner, og begrænset adgang til privat finansiering er ofte den største barriere for grønne investeringer. Her har den danske pensionssektor udviklet modeller, der kan være grundlag for partnerskab med de private virksomheder.

Når den grønne hest nu endelig står sadlet og klar i startboksen, vil det da være tosset, hvis danske beslutningstagere sidder i bløde sofaer i vip-lokalerne og ser repriseoptagelser.

Det er svært at overdrive de nye muligheder for danske virksomheder og investorer, når hele verden for alvor går i gang med den grønne omstilling. Jeg kan kun opfordre regeringen og Folketinget til at samle erhvervslivets organisationer, fagbevægelsen, investorerne og engagerede ngo-aktører om en fælles indsats.

Vi skal styrke Danmarks bidrag til realiseringen af Paris-aftalen. Både for vores børns, klimaets og klodens skyld og oveni til gavn for dansk vækst, beskæftigelse og indtjening. Flere svin, mere gødning og færre randzoner rækker ikke. Slet, slet ikke.

Per Christensen er formand for 3F