Hvad er det danske ved danskerne og den danske politiske kultur? Det forsøgte tre historikere for nogle år siden at indkredse i en bog med titlen ”Dansk identitet”. De pegede blandt andet på et ”kompleks af landlige bondedyder”, som i 1800-tallet blev gjort til bærende ideologi for en politisk nation og en stat: ”Krads i overfladen på enhver dansker, også fra byerne, og chancen for at man møder en bonde i eksil er stor,” skrev historikerne.
Danmark er et land, hvor langt størstedelen af befolkningen var bønder, hvis man går tilstrækkelig langt tilbage i historien. Det er den historie, DR 2’s historieserie ”Dengang vi var bønder” eftersætter. Med stort held. Historien fortælles kronologisk med udgangspunkt i en af Frilandsmuseets gårde, der hver for sig repræsenterer en tid og en bondetype. I tredje afsnit fik vi hedebøndernes historie i 17-1800-tallet med udgangspunkt i en hedegård fra Vestjylland.
Hvis man forestiller sig hedebonden som en fattig bonde, så blev den forestilling i hvert fald delvis revideret: ludfattige så de ud, men de tjente kassen på studehandlen. Bønderne på heden var frem til midten af 1800-tallet rigere end landets andre bønder. Da man – den kulturelle elite – i slutningen af 1700-tallet begyndte at få øjnene op for, at der var forskel på bønder i Danmark, blev de vestjyske bønder opfattet som driftige og entreprenante i modsætning til de dovne og dorske bønder i andre landsdele, hvor Jeppe på Bjerget var modellen. I Vestjylland havde bønderne den fordel, at herremanden var langt væk. I 1800-tallet vinder landkulturen status fra bykulturen, bl.a. gennem Grundtvig og højskolerne; forestillingen er, at hvis man vil til kernen i det danske, skal man ud i periferien i det danske kulturområde.
Liv Thomsen er den gennemgående fortæller i ”Dengang vi var bønder”, og hun suppleres af filmoptrin og af dygtige historikere med sans for den konkrete og anskuelige historiske detalje, der samtidig fortæller en stor historie om mentalitet, kultur og ideologi, om udvikling, uddannelse og økonomi. Og ikke mindst om sammenhængen mellem de materielle og de kulturelle aspekter. Man bliver klogere både på historien – eller måske rettere de mange historier – fra dengang, vi var bønder, samtidig med at man bliver en hel del klogere på sin egen tid og dens dybe rødder. De fortsatte diskussioner om danskhed og det ægte danske har rødder i bondekulturen og den prototype på en dansker, mange af os mere eller mindre bevidst bærer rundt på. Forestillingen om det jyske som det ægte danske er også fortsat virksom.
”Dengang vi var bønder” er intet mindre end fremragende historieformidling. Konkret, perspektivrig og velfortalt national historie. DR har de senere år skruet vældigt op for patos i historieformidlingen, men med bonden som tema får vi historien uden dramatisk speak og ditto musik. ”Dengang vi var bønder” er til gengæld tydeligvis båret af kærlighed til og engagement i historie og formidling. Godt gået!
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.