Julen er for mangeen vanskelig tid at komme igennem. Selvom året måske har budt på nye fællesskaber og positive oplevelser, kan julens traditioner og familiesamvær være en hård tid at befinde sig i.
For mennesker, der har større udfordringer end de fleste, kan følelsen af ensomhed og mørke i julen ramme én med fuld styrke, og depressionen bliver nærværende, når skam og skyld på grund af negative juleminder trænger sig på.
Følelsen forstærkes af tv-mediernes mange udsendelser om den glade juletid og de konstante (over)begejstrede julereklamer, der ihærdigt forsøger at bilde os ind, at den nye, lækre smartphone eller den udstyrsrige firhjulstrækker vil højne vores livskvalitet markant.
Især børnene kan føle sig ramti denne tid. De er børn af forældre, som ikke er i stand til at honorere kravene om den julehygge, de tror, de skal levere. Forældre med psykisk sygdom, misbrug eller i fattigdom.
Det er så let at mene, at de forældre netop i julen ”da bør kunne mande eller kvinde sig op” og give børnene en god jul på trods af de udfordringer, de selv lever med. Men så har man desværre ikke nogen stor forståelse for, hvor dybt forældrenes vanskeligheder bunder.
I Depressionsforeningen er vi optaget af at formidle viden om psykiske lidelser, at understøtte den enkeltes evne til at mestre hverdagen, at støtte den enkelte i arbejdet med størst mulig livskvalitet og at skabe håb. Og det håb er noget, vi gør alt for at skabe – året rundt.
Derfor vil vi i foreningen opfordre til, at det her i julemåneden er tid til at stå stille, se og lytte ekstra opmærksomt til, hvor det menneske, der har brug for hjælp, befinder sig. En hjælpende hånd kan være det, der gør en forskel for den enkelte, de pårørende og ikke mindst børnene. Og der er mange måder at hjælpe på.
Undersøgelser viser, at børn af voksne med psykiske lidelser, misbrug, eller som er i fattigdom, har stor risiko for at arve forældrenes vanskelige livsvilkår. Det betyder blandt andet, at børnene kan have svært ved at tage en uddannelse, hvis ikke samfundet træder i karakter og griber ind.
Her tænker jeg ikke kun på statens, kommuners og sundhedsvæsenets forebyggende indsatser, der kan og bør blive langt bedre. Jeg tænker også på de mange organisationer og privatpersoner, der så fornemt engagerer sig til gavn for de udsatte. De hjælper mere, end man tror.
Den hjælp er langt mere værdifuld end de produkter, reklamerne i medierne så ivrigt ønsker at sælge til os nu. Og dybest set er det jo det, julen handler om: At give hinanden de rigtige gaver.
Lad os være nærværende og opmærksomme på de mennesker, der er omkring os, og som har det svært. For en stund skal vi bare være i nuet og ikke se frem mod vores egne opgaver og mål. Det er nu, vi i fælleskab ser, lytter og hjælper. Så vi oprigtigt kan ønske hinanden en god jul.
Bodil Kornbek er formand i DepressionsForeningen.