Folkekirkens vielsesritual må igen stå for skud.
Senest som beskrevet i Kristeligt Dagblad den 17. juli i omtalen af en happening, som forfatter Carsten Graff har planlagt. I lyset af den aktuelle skilsmisseprocent betegnes ritualets ordlyd om, at ægteskabet skal vare livet ud, som underligt og problematisk.
Det føles som et snærende bånd at afgive et løfte til døden skiller ad, og Carsten Graff udtaler, at et sundt kærlighedsforhold ikke bør bygge på at ”eje, fastholde og begrænse”, men på ”tiltrækning, hengivenhed og ærlighed”.
Det lyder godt, som om man holder fast ved ægteskabets evangelium om kærlighed og frihed og tager afstand fra ægteskabets lov om forpligtelse og bundethed. Det må enhver da kunne tilslutte sig og som gode lutherske kristne løfte evangeliets frihed frem og afskaffe lovens snærende bånd. Men det er en falsk modstilling mellem de positive følelser på den ene side og en negativ opfattelse af ægteskabets forpligtelser. Der er ikke brug for nye ritualer, hvor man afskaffer den livslange forpligtelse. I stedet er der brug for omvendelse til det sande evangelium om ægteskabet.
Evangeliet om ægteskabet er dobbelt. Det rummer alle de gode stærke følelser, som viser sig i tiltrækning, hengivenhed, forelskelse, sex, fællesskab, venskab, fortrolighed, nærhed og alt det, som føles rart og godt. Vi glæder os, når vi sammen kan spise gode middage, have skønne ferier og måske opleve børnene vokse op og modnes. Men det rummer også alle de svære og vanskelige følelser, når forholdet ikke fungerer, som vi havde håbet eller ønsket. Når vi bliver svigtet, såret, overset og misforstået.
Så er ægteskabets evangelium, at jeg ikke kun er elsket, når livet lykkes, men at min ægtefælle vil følges med mig, når livet mislykkes. Kærlighed i modgang er et evangelium, for det betyder, at jeg ikke hver dag skal gøre mig fortjent til min ægtefælles kærlighed. Det betyder, at jeg ikke skal frygte pludselig at blive forladt, fordi den anden ikke synes, vi har det sjovt sammen mere.
Når vi er forpligtet på hinanden, til døden skiller ad, så ejer vi ikke hinanden, men vi har givet os selv til hinanden. Ægteskabet begrænser ikke hinanden, men giver os frihed til at udfolde og udvikle os inden for en tryg og kendt ramme. For ægteskabets evangelium er, at kærlighed aldrig er stilstand, men altid bevægelse; den hører aldrig op, men bliver ved med at finde nye muligheder.
Brian Christensen er landssekretær i Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) og præst i Lemvig Bykirke