Denne sommer har Kristeligt Dagblad gennem en række artikler sat fokus på, hvordan mad i stigende grad er blevet en social markør; et projekt for den enkelte, hvor nærhed og fællesskabet forsvinder.
Jeg vil som skoleleder give mit besyv med, da vi som en af Københavns Kommunes madskoler har mad som en væsentlig del af vores profil og dagligdag.
Vi skal nemlig turde udfordre madkulturen og skubbe til normerne, til politikerne, forældrene, eleverne – og til os selv.
Det gør vi, fordi mad ikke bare er mad. Mad er kultur, opdragelse og fællesskab. Måltidet er det, vi samles om, det, som føder nærvær, sanselighed og glæde. Vi tror på, at vi som skole har en forpligtelse med dette projekt og skal være kulturbærer. På Amager Fælled Skole har vi fem pejlemærker:
1. Frokosten er et fællesskabende måltid.
Vi vil gerne skabe en større helhed omkring maden, hvor sundhed, maddannelse, madkultur og læring er indtænkt. Vi har derfor lavet nye rammer for måltiderne på skolen. Der er indlagt en ordentlig pause, så der er tid og rum til, at man kan nyde og fordøje maden. Frokosten bliver et måltid, som eleverne spiser sammen, at der er et fællesskab omkring maden. Vi vil gerne tage et opgør med generationers madpakke- og frikvarterskultur på skolerne, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at der hverken er plads eller tid til at spise op.
2. Madskole mere end produktionskøkken
Vores madskole skal være mere end et produktionskøkken og en madordning. Det er undervisning, hvor maden er en integreret del af skolens hverdag, pædagogik og organisering. Vi (vores kokke og elever) fremstiller selv maden i produktionskøkken på daglig basis. Det er krav, at eleverne bliver inddraget i madproduktionen, at maden har høj kulinarisk kvalitet og lever op til Københavns Kommunes målsætning om økologi, og at vi øger elevernes madmod. For os er det vigtigt, at eleverne er med til at formulere, hvad sundhed betyder, og at klæde eleverne på til bedre at tage hånd om eget liv også efter endt skolegang.
3. Madskole som fag
Vi har valgt, at madskolen, madkundskab og didaktik er en integreret del af elevernes undervisning. Eleverne undervises i Madskolen fra 4.-8. klasse, hvor 12-14 elever er med i produktionen fra klokken 8.00-14.00 i to uger om året. Opholdet inkluderer teori og praksis, og elevernes egen videreformidling af deres opnåede viden. I forhold til undervisningsministeriets mål for madkundskab imødekommer vi kompetenceområderne: Mad og sundhed, Fødevarebevidsthed, Madlavning og Måltid, og Madkultur.
Når eleverne selv er med til at tilberede og servere maden, opstår der en større samhørighed, respekt og forståelse for den mad, som serveres.
4. Hvad spiser du
I Madskolen bruges sjældent opskrifter. Der arbejdes i stedet intensivt med tilberedningsmetoder og tilsmagning efter de fem grundsmage. Vi ønsker på den måde at give eleverne en bevidsthed om, hvordan de kan tilsmage og tilvirke retter. Vi bruger hovedsagelig danske råvarer efter sæsonen, ud fra både økologiske, miljømæssige og økonomiske perspektiver. Eleverne bliver bevidste om denne sammenhæng gennem samtaler om råvarer, økologi, priser, madspild, fragt og miljøbelastning. Vi arbejder ud fra bevidstheden om, at jo mere varieret du spiser, jo nemmere er det at spise sundt.
5. Maddannelse & madmod
Der tales ofte om dannelse, og dette har vi valgt at udvide til begrebet maddannelse. Vi arbejder på, at måltidet bliver en tryg og god oplevelse. Der skal tales om maden og smagsoplevelser ved bordet, men der skal også være plads til almindelig bordsamtale. Det er helt i orden at være nysgerrig, stille spørgsmål og ”have Pippi med til bords,” som en af vores kokke ynder at sige. Eleverne tilskyndes at spise med kniv og gaffel og tilegne sig almindelig god bordskik. Vi opfordrer alle elever til at smage på maden. Når eleverne smager, ”øver de sig i at spise”.
”Måltidet som fællesskab er i opløsning” stod der i Kristeligt Dagblad den 9. juli. Men det behøver ikke at være virkeligheden. Vi har på Amager Fælled Skole med integreret Madskole forsøgt os med en anden vej. Vi forsøger at få skabt en fællesskabsfølelse omkring måltidet, men også faglig viden, maddannelse og forståelse for, hvad det gode måltid kan have af små gevinster.
Torben Højman Jensen skoleleder, Amager Fælled Skole