Der er forskel på bryster og bryster

Vi ser bare bryster alle vegne. Så hvorfor er der steder, hvor kvinder ikke må amme? Hvor hoppper kæden af?

Der er forskel på bryster og bryster

Jeg ser i aviser, blade og tv en åbenhjertig tale om sex i alle hånde afskygninger: sexlegetøj, swingerklubber, kvinder og mænd i alle aldre, der står frem og fortæller detaljeret om deres livlige sexliv.
 
Jeg ser en velvillig åbenhed omkring den nøgne krop, og hvad den kan bruges til.
 
Sågar i gadebilledet kører busser rundt med store reklamer visende bare kvinde bryster.
 
Jeg ser og hører samtidig om unge mødre, der bliver bortvist fra caféer, butikker og restauranter, hvis de der ammer deres spædbørn.
 
Jeg læser om bedsteforældre, der føler sig generet af, at deres datter ammer sit barn i deres påsyn.

Når man spørger ind til, hvad det er, som gør, at mange ikke ønsker at se på en kvinde, der giver sit spædbarn mad, siger flere, at det handler nok om, at barnet sutter på moderens bryst!
 
Jeg spørger mig selv: Hvor var det lige, kæden sprang af ?