Fosterreduktion bør ligestilles med abort. Denne overskrift stod at læse for nogle dage siden på forsiden af Kristeligt Dagblad i en meget oplysende artikel (den 21. august). Tre overlæger fra Skejby Sygehus talte for en ligestilling af provokeret abort og fosterreduktioner. Der er en vis konsekvens og logik i denne slutning.
Men sagen er, at vi jo ikke alene kan indrette etik efter logik og konsekvens. Hele tiden står vi i livet med de svære valg, når vore logiske argumenter og mulige regler og normer er opbrugt og ikke længere kan bruges eller slår til. Så skal den enkelte træde i karakter - og der er kun nødløsninger tilbage!
Således vil der stadig være etiske dilemmaer, som kun løses ved personlige svære valg - men alligevel er vi pisket til at lovgive på sådanne områder for at beskytte de svage - ja, Det Etiske Råd skulle gerne komme med overvejelser, der kan hjælpe os og politikerne i de svære valg, som et etisk dilemma er udtryk for.
Fosterreduktioner i forbindelse med reagensglasbefrugtning (IVF-behandling) er et af de mange følgespørgsmål, som således blev rejst af Kristeligt Dagblad. Det Etiske Råd har for nogle år siden udtalt sig i forbindelse med IVF-behandling: Som led i reagensglasbefrugtning må der kun overføres et til to befrugtede æg til kvindens livmoder; det indebærer, at fosterreduktion ved tvillingegraviditet kun må ske med særlig medicinsk begrundelse.
Det Etiske Råd accepterer i realiteten tvillingegraviditet i forbindelse med reagensglasbefrugtning. Forholdet er, at ved kunstig befrugtning vil ét æg betyde i snit 25 procents chance for graviditet, mens to æg vil give 40 procents chance for at blive gravid med et eller flere børn. I Kristeligt Dagblads artikel fik vi at vide, at der tidligere på Skejby Sygehus er blevet udført fosterreduktioner, når kvinder under reagensglasbehandling anmodede om det, efter at de var blevet gravide med tvillinger eller flere børn, men på grund af en uklar lovgivning og en voldsom modstand fra personalets side har man stoppet disse fosterreduktioner.
Overlæger fra Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus fremhæver ifølge artiklen, at en abort er tilladt i henhold til lovgivningen, men det er usikkert, hvorvidt det er tilladt at foretage fosterreduktion og dermed i det mindste at redde ét af fostrene. Derfor vil man sige, at når vi logisk set tillader provokeret abort, må vi på grund af den samme problemstilling også i lovgivningen tillade fosterreduktion - når det drejer sig om flerfoldsgraviditeter.
Denne sammenstilling holder ikke helt. Vi har legaliseret abort for at undgå at kriminalisere en stor gruppe i samfundet - siger vi! Provokeret abort sker ifølge lovgivningen på grundlag af uønsket graviditet og må principielt betragtes som en nødløsning, hvor et barn ikke ønskes af den ene eller anden sociale, fysiske eller medicinske grund, men ved behandling med en kunstig befrugtningsmetode er der tale om en ønsket graviditet, og derfor burde parret på forhånd have taget klar stilling sammen med læge og personale, om man ønsker et barn (med den risiko, at man fik flere børn!) - hvorfor ellers søge behandling mod barnløshed? Etisk set bør børn betragtes som ønskebørn, ikke mindst når de er undfanget ved en kunstig befrugtningsmetode, og når det sker ud fra parrets frie afgørelse.
Ud over de etiske overvejelser kan der også peges på nogle konsekvenser af flerfoldsgraviditeter, som også må medtages for helhedens skyld. Problemet ved tvillingegraviditet er, at det giver en højere risiko for komplicerede tvillinge-fødsler og en højere risiko for skader senere i barnets liv. Således vil f. eks. tvillinger ofte fødes for tidligt og ved kejsersnit. Desuden er der risiko for hjerneskader. Det hele sættes i relief af, at naturlig befrugtning giver tvillinger ved i snit én ud af 80 graviditeter. Ved kunstig befrugtning drejer det sig om hvert fjerde tilfælde. Dette store antal samt risikoen for fosterskader kan fremme ønsket om fosterreduktion, hvis der var samme adgang til dette som til provokeret abort under 12. uge.
Det kunne være en nødvendighed, at sundhedsministeren ikke blot, som det måske vil ske for øjeblikket, af angst for at få hele området omkring kunstig befrugtning til debat, søger at indarbejde regler om fosterreduktioner i den nuværende abortlovgivning. I stedet burde han under ét tage hele problemstillingen op omkring kunstig befrugtning og alle dets sammenhænge, som jeg har søgt at åbne op for her.
(forkortet af red.)
Jens Rasmussen er ph.d. og hospitalspræst ved Odense Universitetshospital