Tidligere sognepræst: Der er god grund til at tænke store tanker om dåben. Men det bliver ikke kommissionen, der gør det

De rammer, der er sat for dåbskommissionens arbejde, tillader slet ikke medlemmerne at tænke de store tanker, der er brug for, skriver pastor emeritus

Når nu man er i gang med at diskutere dåb i en kommission, er det en skam, at der ikke er lagt op til at diskutere større ændringer i ritualet, skriver pastor emeritus.
Når nu man er i gang med at diskutere dåb i en kommission, er det en skam, at der ikke er lagt op til at diskutere større ændringer i ritualet, skriver pastor emeritus. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

I maj blev en dåbskommission søsat med henblik på at overveje, hvorvidt folkekirken har behov for et nyt dåbsritual. Men hvis man tror, at dåbskommissionen blev søsat for at give det autoriserede dåbsritual et hovedeftersyn, så gør man nok klogt i at tro om.

Sagen er, at det foreliggende kommissorium kun har pålagt kommissionen at tage en brøkdel af de problemstillinger op, som er kommet frem i debatten om folkekirkens dåbspraksis. I en liste omfattende 10 punkter er det nemlig pindet ud, hvilke emner kommissionen skal overveje med henblik på eventuelle ændringer af det autoriserede dåbsritual eller udarbejdelse af diverse vejledninger.

Kommissionens emnefelt er indsnævret til blot at omfatte de spørgsmål eller aspekter, der på forhånd er udset til overvejelse. Det fremgår indirekte af kommissoriets punkt 4, der vedrører brugen af trosbekendelsen ved en dåbshandling:

"Kommissionen skal overveje samt komme med forslag til formulering af forkortet tilspørgsel af trosbekendelsen i forbindelse med dåben ved gudstjenester, hvor trosbekendelsen siges eller synges af menigheden i fællesskab. Endvidere skal kommissionen vurdere de teologiske, rituelle og folkelige aspekter, som forkortet tilspørgsel vil indebære."

Hertil må man sige, at forkortet tilspørgsel er et emne i absolut letteste vægtklasse. Men når nu folkekirkens tilspørgselspraksis er sat på dagsordenen, hvorfor skal kommissionen så være afskåret fra i samme omgang at overveje, om man helt bør afskaffe personlig tilspørgsel af dåbsbørnene, så folkekirken kan komme på linje med de lutherske søsterkirker i nabolandene?

I disse kirker kender man ikke til at lade præsten tilspørge et lille dåbsbarn, om det tror på Gud og ønsker at blive døbt. Men på basis af menighedens trosbekendelse tilspørger præsten den person, der bærer barnet, om den lille skal døbes, og på det bekræftende svar foretages dåben. Ingen vover at anfægte gyldigheden af dåbshandlinger foretaget på denne måde. Hvordan kan det så være, at folkekirkens ledelse i den grad stritter imod at overveje, om man på dette punkt kunne nærme sig de lutherske kirker i nabolandene?

Kommissionens opdrag spænder i øvrigt fra det meget ukonkrete til det mere konkrete. Til det meget ukonkrete hører, at kommissionen skal overveje eventuelle behov for supplerende og/eller alternative tekstlæsninger og bønner, og så skal den se på behovet for "mindre sproglige justeringer af den nuværende dåbsbøn og dåbskollekt samt dåbsritualet generelt".

Til det mere konkrete hører, at kommissionen skal "overveje og komme med forslag til en alternativ formulering af det indledende spørgsmål i dåbsritualet om hjemmedåb og give sin vurdering af, hvad det vil betyde teologisk, rituelt og folkeligt at undlade spørgsmålet frem for at fastholde det som indledning af dåbsritualet".

Nok om kommissoriets tekst. Teksten foreligger i et notat fra Kirkeministeriet af 22. maj 2023. Overraskende nok mangler ministerens underskrift på det offentliggjorte notat, men ministeren må formodes at stå inde for dokumentets indhold, selvom en eller flere af biskopperne sikkert har fortalt hende, hvad der bør stå i teksten.

Jeg mener, at det bør frem, hvem der har hovedansvaret for et kommissorium, der er så slapt og blottet for lidenskab, at det truer med at gøre dåbskommissionens arbejde til et vingeskudt projekt fra starten af.

Georg Klinting er pastor emeritus og organist.