Der er kun godt at sige om podcasten ”Blå bog”. Lyt, lyt, lyt!

I podcast-serien "Blå bog" inviterer værten Mikkel Skovgaard i 10 afsnit 10 forskellige personligheder ind i studiet for at blive klog på disse menneskers yndlingssange

Journalist Gertrud Højlund indrømmer i podcastserien ”Blå bog” at have en ret høj kvalmetærskel, når det kommer til store ord.
Journalist Gertrud Højlund indrømmer i podcastserien ”Blå bog” at have en ret høj kvalmetærskel, når det kommer til store ord. Foto: Leif Tuxen.

Fællessangen er tilbage. Den har aldrig været væk, men i kølvandet på coronapandemien er der opstået en regulær fællessangsvækkelse. Ikke bare bliver der sunget ved flere lejligheder, men også højere og mere intenst.

DR 1’s mangeårige fodboldkommentator Andreas Kraul erklærede i ”P1 Morgen”, at aldrig i hans lange karriere havde nationalsangen i Parken lydt så stærkt som til herrelandsholdskampen forleden.

Sidste år udkom en ny udgave af Højskolesangbogen, den 19. udgave af det nærmeste, vi kommer en nationalsangbog i Danmark. Den er til fællessang, men også en personlig bog. Sangene bliver en del af den enkeltes livshistorie, samtidig med at de skriver den enkelte ind i en større historie:

”Nu kommer lydene igen, verden vælter pluds’lig ind” fra Alberte Windings ”Lyse nætter” får en helt særlig betydning for en højskoleelev, der har været hjemsendt i foråret 2020. Sangen bliver, som den tidligere højskoleelev Prince Henry udtrykker det, symbol på håb og glædesrus, men vil også altid være knyttet til højskole, isolation og pandemi, til 2020.

Det er denne dobbelte bevægelse mellem det fælles og det personlige, som er omdrejningspunktet i podcast-serien ”Blå bog”.

Der er 10 afsnit i serien, hvor værten Mikkel Skovgaard taler – godt – med 10 forskellige mennesker om deres yndlingssange og om, hvad de har betydet. Et helt enkelt koncept, som virker fantastisk godt. Der er antydningen af et tema til hver enkelt samtale, men det er de personlige beretninger, der fylder, det store i det små og omvendt, livsfortællinger belyst ved sangvalg. Oven i det hele får man Højskolesangbogens svar på ”Kender du typen?”: Helle Solvangs forbløffende præcise karakteristik af det menneske, der har valgt netop disse tre sange.

En af sangvælgerne er nævnte Prince Henry, der som afrodansker havde blandede oplevelser med sit højskoleophold og næsten ikke kan holde ud at høre Gnags’ sang ”Danmark”, som han dog alligevel har valgt. De øvrige sangvælgere er kendisser fra forskellige grene af medie- og kulturlivet, og samtalerne finder sted på betydningsfulde lokaliteter, for eksempel Aarhus, Regensen, Vartov.

Filminstruktøren Nils Malmros har sangene med i sine film, fordi han har dem med fra sin skoletid, den poetiske Aakjær og ”Venner, ser på Danmarks kort”. Teolog og politiker Ida Auken (S) fortæller om at få Grundtvig ind med havregrynene og om at have et reservoir af sange at trække på i forbindelse med en stress-sygemelding.

Journalist Gertrud Højlund indrømmer at have en ret høj kvalmetærskel, når det kommer til store ord, og peger på, at sangene øver os i netop de store ord, man har brug for som menneske. Også Daimi, Kathrine Lilleør, Georg Metz, Laus Høybye og Søren Ryge Petersen har fået lov at vælge yndlingssange; et par stemmer uden for den kulturelle elite havde været med til at understrege Højskolesangbogens bredde. Men ellers er der kun godt at sige om ”Blå bog”. Lyt, lyt, lyt!

Det er Foreningen af Folkehøjskoler, der står bag podcastserien, som kan streames fra mandag.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.