Flemming Møldrup: Der er menneskeskæbner gemt i alle vores handlinger

Vi har fået øjnene op for den systemiske uretfærdighed i vores samfund. Det er godt. Så nu, hvor vi alligevel er i gang med at kigge på uretfærdigheder, skal vi så ikke kigge lidt videre?

Illustration: Rasmus Juul Pedersen.
Illustration: Rasmus Juul Pedersen.

Jeg er begejstret. Vi har fået øjnene op for den systemiske uretfærdighed i vores samfund. Det er godt. Og min sympati er med alle, der går på gaden verden over og demonstrerer for afdøde George Floyd. Og imod systemer, der undertrykker på grund af hudfarve og religion.

Så nu, hvor vi alligevel er i gang med at kigge på systemiske uretfærdigheder, skal vi så ikke nok kigge lidt videre.

Måske på den T-shirt, du har på til demonstrationerne? Der kan være mange årsager til, at du har en billig T-shirt på fra et af de store brands. Pengene er måske ikke så mange, så det er naturligt at søge mod det, der koster mindre – tro mig, det ved jeg alt om, jeg er vokset op uden penge i hjemmet – måske er du studerende og vil hellere bruge SU’en på øl eller kaffe.

Men du skal ikke lave det vilde regnestykke for at regne dig frem til, at en T-shirt til 59 kroner ikke er penge direkte i lommen på hende, der sidder og syr den. Lad os kalde hende Barsha, hun er fra Bangladesh, og måske er hun 16 år, og er vi heldige, er hun måske 20 år. Hun arbejder 14-16 timer om dagen og tjener omkring 3000 taka (cirka 250 kroner) om måneden, men skal egentlig bruge 5000 taka (cirka 450 kroner) om måneden for at opretholde en normal levestandard. Nogle dage slutter hendes arbejdsdag klokken tre om natten, og begynder igen klokken 7.30 om morgenen, ifølge NGO’en War on want. Der er omkring 3,5 millioner mennesker ansat i tekstilbranchen i Bangladesh.

Eller hvad med din telefon? Den, du tager selfies med, når du er på gaden for at demonstrere? I den ligger der et lithiumbatteri, og i det er der cobolt. I 2018 skrev The Guardian en artikel om coboltminer i Afrika. I coboltbæltet. 60 procent af verdens cobolt kommer herfra. Og 20 procent af det bliver udvundet af ”private” aktører. Dem findes der cirka 250.000 af i Den Demokratiske Republik Congo. 35.000 af dem er børn, nogle af dem kun seks år gamle. En af dem, The Guardian skriver om, hedder Elodie, hun er 15 år og allerede mor. Hendes mor og far er døde i coboltminerne, og nu går hun selv og udvinder cobolt med sit barn på maven. Mens de begge indånder det giftige støv, der på sigt slår dem ihjel. Når hun har samlet nok cobolt, går hun til den kinesiske opkøber, og han giver hende, hvad der cirka svarer til 4 kroner og 12 øre. Du giver måske gladeligt 8000 kroner for din telefon.

Og når vi nu alligevel taler om at indånde forurenet luft, så gider du heller ikke diesel- og benzinbiler i byen. Du vil have frisk luft, så du drømmer om en by fuld af el-biler. Det gør jeg også. Men der er også lithiumbatterier i el-biler, og forestil dig en million af dem på gaden, alene i Danmark, og forestil dig så, hvor det lithium skal komme fra? Noget af det kommer fra Chile.

Her har danske Danwatch skrevet om, hvordan jagten på lithium i Chile allerede i dag har store konsekvenser. For eksempel i Atacama-ørkenen, hvor der gemmer sig i store saltvandslagre i undergrunden. Mineselskaberne udvinder lithium ved at pumpe vandet op fra undergrunden og tømme de store saltvandslagre.

Konsekvens? Ørkenen tørrer ud, og de oprindelige befolkninger, der lever i og af ørkenen, får sværere og sværere ved at overleve. Der er intet vand til at vande deres afgrøder med. Nåee ja, og udvindingen foregår mod deres vilje.

Du er vel først rigtigt en del løsningen, hvis du også forholder dig til de menneskeskæbner, der er gemt bag alle dine andre handlinger. Eller hvad?

God sommer.

Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, radiovært og skuespiller Hassan Preisler og forfatter Dy Plambeck.