Der er nærhed og nerve i lokalpolitik, selvom vælgerne har mere fokus på Christiansborg

”Valgprocenten er nok det mest konkrete udtryk for, om borgerne synes, at de kan bruge deres kommunalpolitikere til noget, og selvom den ikke er så høj som ved folketingsvalg, er omkring 70 procent stadig flot,” siger Rasmus Thue Pedersen, der er seniorforsker ved forskningscenteret Vive. Her ses plakater fra valgkampen i Viborg Kommune.
”Valgprocenten er nok det mest konkrete udtryk for, om borgerne synes, at de kan bruge deres kommunalpolitikere til noget, og selvom den ikke er så høj som ved folketingsvalg, er omkring 70 procent stadig flot,” siger Rasmus Thue Pedersen, der er seniorforsker ved forskningscenteret Vive. Her ses plakater fra valgkampen i Viborg Kommune. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

De er fra hvert sit parti, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet. De genopstiller som borgmestre i hver sin kommune, Helsingør og Odsherred. De er kvinde og mand. Benedikte Kiær og Thomas Adelskov. Men de har begge forladt Folketinget til fordel for kommunalpolitik – og ikke fortrudt et øjeblik. Lokalpolitik kan noget, landspolitik ikke kan. Den giver nerve og nærhed.

”Her er jeg tæt på de opgaver, jeg arbejdede overordnet med i Folketinget. Det giver en helt anden styrke. Man kan godt blive lidt træt af al den snak om de store linjer. Det er her, det sner,” siger 51-årige Benedikte Kiær, der var socialminister i halvandet år under Lars Løkke Rasmussen (V) fra 2010 til 2011 og derefter medlem af Folketinget i fire år.

Benedikte Kiær blev borgmester i Helsingør Kommune i 2014, men bliver stadig ”høj” af det daglige samarbejde med kommunens ansatte og dens borgere.

”Det er mange af de samme problemer, man arbejder med på landsplan og lokalt, men her er det meget mere menneskeligt vedkommende. Forleden dag besøgte jeg for eksempel de medarbejdere, der hjælper ikke-vestlige kvinder i arbejde efter 10-15 år på offentlig forsørgelse. Det går forrygende. Der er kommet 62 kvinder i arbejde indtil nu, og Helsingør er nummer tre på landsplan i den indsats. Det var vildt at mærke den glæde og stolthed, medarbejderne havde. Den slags gør mig høj,” siger Benedikte Kiær.

Hendes socialdemokratiske borgmesterkollega i Odsherred Kommune, 57-årige Thomas Adelskov, ønsker sig heller ikke tilbage til Christiansborg, hvor han var folketingsmedlem fra 2001 til 2009. Han har været borgmester i Odsherred i Vestsjælland siden 2009 og finder lokalpolitikken meget mere givende.

”Der er langt mellem snapsene i Folketinget. Der er langt mellem at træffe beslutninger, der har betydning for mennesker. Det er der ikke i kommunerne. Her kan du tage en beslutning i dag, som får indflydelse på, hvad andre mennesker kan gøre i morgen,” siger Thomas Adelskov.

Lokalpolitikere er en broget flok

De to borgmestres begejstring for deres politiske mandater går igen blandt flertallet af de danske kommunalpolitikere. Undersøgelser fra blandt andet Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at 80 procent af kommunalpolitikerne gerne vil genopstille lokalt, mens kun 20 procent af dem ønsker at blive opstillet til Folketinget.

”Kommunalpolitikerne føler selv, at deres arbejde giver stor mening. De er helt opmærksomme på, at de er underlagt en høj grad af statslig styring, fordi så meget politik er lovbundet, men de har stadig et ret stort råderum, og de føler, at de har en stor indflydelse på lokalsamfundet,” siger Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker ved Vive, hvor han forsker i forholdet mellem borgerne og det politiske niveau.

”Byrøddernes” varme følelser for lokalpolitikken bliver i store træk gengældt af vælgerne. Mens 46 procent af vælgerne mener, at kommunalpolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig i befolkningen, mener kun 21 procent, at folketingspolitikere har den samme gode fornemmelse. Det viste en undersøgelse i sidste måned, som Voxmeter havde gennemført blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen for Kommunernes Landsforening.

”Valgprocenten er nok det mest konkrete udtryk for, om borgerne synes, at de kan bruge deres kommunalpolitikere til noget, og selvom den ikke er så høj som ved folketingsvalg, er omkring 70 procent stadig flot. Når folk stemmer i så høj grad, er det, fordi det betyder noget for dem, hvem der sidder,” siger Tue Pedersen.

Han peger på, at tilliden også har det bedre i lokalpolitik end landspolitik. Mens tilliden til folketingspolitikerne har været støt dalende de seneste 20 år, har tilliden til kommunalpolitikerne været konstant.

Det skyldes både nærheden og det direkte kendskab til hinanden, men måske også, at kommunalpolitikerne i højere grad ligner deres vælgere. Der er tømrere, skolelærere, akademikere og landmænd med hvert sit arbejde og omgangskreds.

”Det er en meget mere broget flok, og det er noget af det, som lokalpolitikerne selv lægger vægt på. Selvom det kan være udfordrende for familielivet at bruge 20 timer om ugen på politik, synes de samtidig, at det ville være en dårlig idé at være politiker på fuld tid. De ser en idé i, at det er relativt almindelige mennesker, der er med til at træffe beslutninger.”

Landspolitik løber med opmærksomheden

Hverken nærhed eller højere tillid kan dog ændre på, at danskerne generelt er mere optaget af landspolitik end kommunalpolitik, siger Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i nærdemokrati og demokratihistorie.

Han er skeptisk over for en ”småromantisk” forestilling om, at vi primært dannes demokratisk af det nære: ”Folk er mere optaget af det nationale demokrati. De identificerer sig stærkere med den landsdækkende politik. Ideologi og partier frem for lokalsamfundet, kan man sige.”

Det er ikke ensbetydende med, at borgerne ikke er interesseret i kommunalpolitik. De har bare en ganske fin fornemmelse af, at det i sidste ende er Folketinget, der vedtager de rammer, som kommunerne arbejder under. Dertil kommer, at medierne i langt højere grad beskæftiger sig med landspolitik og sætter en dagsorden, der er præget af landspolitiske modsætninger.

”Generelt føler folk opbakning til deres kommunalpolitikere. Og man kan godt have større tillid til lokalpolitik, samtidig med at man ved, at de vigtigste beslutninger bliver taget et andet sted,” siger Jesper Vestermark Køber.

Ifølge Rasmus Tue Pedersen fra Vive har centraliseringen af kommunerne med kommunalreformerne fra henholdvis 1970 og 2007 heller ikke betydet, at der er større tillid eller engagement i mindre kommuner frem for store.

”Generelt er det ikke sådan, at stort er dårligt. Valgdeltagelsen er ganske rigtigt lavere i de store kommuner, men det skyldes, at de store kommuner har mange af de vælgere, der har lavere valgdeltagelse: de unge og de etniske minoriteter. Ellers er det ens.”

Op på ølkassen

Uanset hvor politikere slår deres folder, om det er i lokal- eller landspolitik, ligner de i høj grad hinanden. De har alle lysten til at stille sig op på en ølkasse, som Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i tænketanken Cevea og forfatter til bogen ”Den politiske personlighed: Vælgere og politikere i Danmark”, udtrykker det:

”Det mest karakteristiske træk ved alle politikere er, at de er udadvendte. Hvis ikke du kan lide at stille dig op på en ølkasse og forklare, hvordan du mener, at verden skal skrues sammen, har du svært ved at begå dig i politik. Man kan have forskellige grunde til at gå ind i politik, men man skal bryde sig om det.”

Samtidig er de fleste politikere åbne over for diskussion og andres synspunkter – det er i hvert fald dem, der tiltrækker flest vælgere sammen med ”ølkasse-evnen”.

”Vælgerne er mere optaget af politikernes personlighedstræk end for eksempel deres uddannelse,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Hvis han skal pege på noget, der er mere karakteristisk for lokalpolitikere end landspolitikere, er det en højere grad af følelsesmæssigt engagement.

”Der er lidt flere i lokalpolitik, der er motiveret af indignation, en konkret sag, en form for følelsesmæssigt engagement,” siger han.

Følelserne slår også stærkere igennem hos vælgerne på lokalt plan. Det er ganske vist den brede landspolitiske interesse, der fylder mest, men hvis man ser på, hvor engagementet er mest intenst, er det lokalt.

”Det er på lokalplan, folk møder personligt op og udtrykker deres holdning. Det er her, der holdes demonstrationer mod skolelukninger eller møder om støjgener og cykelstier,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.