I øjeblikket florerer en video på de sociale medier. En journalist fra Ekstra Bladet spørger i forbindelse med den netop afholdte Pride i København statsminister Mette Frederiksen, om der findes flere end to køn. For mig at se et ret enkelt spørgsmål, som også en socialdemokratisk statsminister burde kunne svare på. Men Mette Frederiksen svarer: "Jeg kommer ikke til at gå ind i den type diskussion".
Jeg synes ellers ikke, der er så meget at diskutere. Der findes som bekendt to biologiske køn, pige og dreng. Til gengæld medgiver jeg gerne, at der findes et hav af kønsidentiteter, men det er jo noget ganske andet. Hvor ville det dog være befriende - og befordrende for debatten - hvis politikere og andre meningsdannere i større grad ville ulejlige sig med at skelne mellem netop køn og kønsidentitet.
Behovet for at skelne mellem køn og kønsidentitet er blevet fornyet aktuelt i forbindelse med regeringens forslag om at tillade juridisk kønsskifte helt ned til 0 år. Det har siden 2014 været muligt for voksne danskere at foretage juridisk kønsskifte. Det betyder, at er man født og registreret som mand eller kvinde, kan man anmode om at få ændret sit cpr-nummer, så det stemmer overens med det køn, man føler sig som. Men nu ønsker regeringen altså helt at droppe nogen form for nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte.
Desværre synes jeg, debatten om juridisk kønsskifte forplumres af, at politikere og andre meningsdannere ikke konsekvent skelner mellem køn og kønsidentitet. Det ville have været fantastisk, hvis statsministeren på spørgsmålet fra Ekstra Bladet havde svaret, at der kun findes to køn, men mange kønsidentiteter. Men det gjorde hun ikke, og dermed bidrog statsministeren blot til en fortsættelse af en i forvejen unuanceret debat.
På engelsk skelner man som bekendt mellem "sex" og "gender" – det burde vi også gøre herhjemme, når vi debatterer juridisk kønsskifte. Det ville samtidig gøre den evindelige snak om, hvorvidt køn er biologisk eller socialt konstrueret, langt mere nuanceret.
For mig at se er kønnet biologisk bestemt, men kønsidentiteten er noget, vi hver især udvikler over tid. Og netop kønsidentiteten er jo langtfra færdigudviklet hos helt små børn, og derfor er det også dybt problematisk, hvis vi som samfund indfører en generel mulighed for, at også helt små børn omfattes af retten til juridisk kønsskifte. Vi ved, at cirka 0,5 procent af befolkningen betragter sig selv som transkønnede, og vi ved også, at mere end to tredjedele af de præpubertære børn, som diagnosticeres med såkaldt kønsdysfori, senere i livet finder ud af, at de slet ikke var transkønnede, men derimod typisk homoseksuelle eller biseksuelle.
Jeg synes, vi skal hjælpe de børn, der har en oplevelse af at være fanget i den forkerte krop, men jeg synes, vi skal tænke os grundigt om, inden vi gør det til en generel rettighed at kunne skifte køn hos så små børn, som regeringens forslag her lægger op til. Vi har som samfund en forpligtelse til at beskytte vores børn. Det gælder også i dette vigtige spørgsmål.
Christian Borrisholt Steen er debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.