Det kan af og til være svært at skelne mellem det, man tror, og det, man håber, men jeg vover en lille teori. Tiden kan være kommet, hvor en bestemt form for satire er ved at nå til en endestation.
Den fik vind i sejlene op gennem 1990’erne og blev båret frem af en række energiske unge mænd, der mente, at man kan gøre grin med alt og meget gerne det, der kredser om sex, krop og det akavede. Hvilket jo hurtigt kan udvikle sig til en vis udstilling og nedgørelse af mennesket, inklusive én selv.
Nu er de sjove mænd blevet ældre, sådan cirka på min alder, og mens to af dem, Casper Christensen og Frank Hvam, har afsluttet mange års optræden som sig selv i tv-serien ”Klovn”, har deres gamle legekammerat Lars Hjortshøj skabt sin egen serie med titlen ”Store Lars”, der for tiden sendes på TV 3.
Jeg beskæftiger mig nødigt her med de kommercielle kanaler, men jeg gør lige en enkelt undtagelse, fordi det er så illustrativt. Også Lars Hjortshøj optræder her i rollen som sig selv og dyrker fortsat den klodsede mandefigur, der foretager en næsten masochistisk selvudlevering, der virkelig efterhånden fremstår udpint. Deraf min teori om endestationen.
I serien fjumser Lars Hjortshøj rundt med den kombination af forfængelig umodenhed og generel inkompetence, der præger mange mandlige komikere, mens kvinderne både i ”Klovn” og her i ”Store Lars” synes væsentligt mere selvhjulpne. Hvem har lært danske mænd at se på sig selv med så stor ringeagt, at de på den måde blot udfylder klovnerollen? Det har tiden, naturligvis, og dens underliggende strøm af feminisering, der besidder en vis kraft til at skubbe mænd ind i rollen som de underdanige fjolser i kønnenes moderne hakkeorden.
I ”Store Lars” flytter Lars Hjorthøj sammen med Julie, der konstant betragter ham med et overbærende smil, mens mere eller mindre kendte personer dukker op som sig selv, og alt skrider frem ifølge den kendte læst med helt utroværdig psykologi og pinlige optrin på stribe.
Konceptet er som sagt udpint, og der er brug for en reaktion mod de mandlige komikeres mangeårige selvnedgørelse.
Den maskuline bevægelse, som psykiater Jordan B. Peterson i de senere år har været med til at nære med sin opfordring til mænd om at rette ryggen og opbygge solidt selvværd, måtte gerne sætte præg på den næste generation af komikere, så de ikke blot indsluses i den triste stagnerede drengekultur, der gennem nogle årtier er vokset frem. Spørgsmålet er, om man ikke stadig på én og samme tid kan være sjov og en voksen mand med værdighed.
Vi trænger til at få den mulighed afprøvet, og man fornemmer, at vi står ved den omtalte korsvej.
I hvert fald ligner ”Store Lars” det afsluttende pip fra den generation, der virkelig har rendyrket mandetaberrollen, og skønt det som sagt kan være svært at skelne mellem det, man tror, og det, man håber, er det min teori, at fremtidens komikere i højere grad vil minde om rigtige mænd. Og på den måde bringe lidt ligestilling tilbage mellem kønnene.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.