REGERINGENS HAR valgt at tilføre flere ressourcer og pædagoger til børnehaver med udsatte børn, og det er prisværdigt. Desværre er der stadig bekymrende mangel på pædagoger i de resterende institutioner, og det gør ikke sagen bedre, at stigende antal kommuner rykker de små op i børnehave, mens de er to år.
Lad os tage den tidlige børnehavestart først. Ifølge professor i pædogogik Charlotte Ringsmose kan de sidste måneder, før barnet fylder tre år, være altafgørende for at sikre et godt grundlag for den videre udvikling. Skrøbelige børn har absolut ingen fordel af at starte tidligere i en institution, hvor der pludselig leges med langt større armbevægelser, og hvor man selv er den mindste.
Det afgørende problem er imidlertid den generelle mangel på pædagoger. Regeringen har i samarbejde med Socialdemokratiet afvist at bruge de nødvendige penge for at sikre minimumsnormeringerne som BUPL har foreslået. Det koster to millarder kroner, hvilket måske lyder af meget, men hvis man kan undvære et enkelt nyt kampfly, så skulle problemet være løst.
Seneste undersøgelse fra BUPL viser tydeligt manglen på mandskab i børnehaverne. Knap halvdelen af pædagogerne fortæller, at de i løbet af det seneste år har haft ansvaret for så mange børn, at situationen var direkte farlig. At være alene med næsten 20 børn er ikke unormalt. Man kan selv forestille sig, hvor megen omsorg det enkelte barn får hér, og hvordan det er at være pædagog og skulle bevare overblikket over så mange krævende små mennesker.
”Det her bliver ikke nogen revolution,” sagde børne- og socialminister Mai Mercado (K) om den nye børnepakke – og nej, det kan man ikke påstå. Men hvis velfærdssamfundet især handler om at skabe tryghed og trivsel for de mindste, og man gerne vil bryste sig af velfærd, så skal der helt andre politiske initiativer til. Børn, som tromles i børnehaven, har dårlige muligheder for at udvikle selvværd.
Børn, som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt, har dårlige muligheder for at udvikle sprog og sociale kompetencer. Det siger vel sig selv, men der er åbenbart behov for at sige det igen. Der skal bruges flere ressourcer på vores børnehaver, vi kan umuligt være tjent med andet. Der skal være et rimeligt antal pædagoger til at tage sig af vores børn. Hvis vi ikke kan sørge for det, så må man spørge, hvor meget vores børn egentlig betyder for os.
Thomas Johannes Erichsen er cand.mag. i moderne kultur.