etisk set
DEN MISTRØSTIGE konstatering i overskriften er et citat fra en af Primo Levis bøger om livet i koncentrationslejrene op til og under Anden Verdenskrig.
Der vil altid være krig; sværdet vil ikke blive smedet til plovjern i hvert fald ikke før til allersidst; og slet ikke før endnu flere millioner er faldet for det.
Og Danmark er med i krigen. Tiden, hvor puslingelandet hyggede sig i smug, mens verden brændte om dets vugge, er for længst forbi, og aldrig så snart var den sidste kampvogn hentet hjem fra Afghanistan, før politikere og eksperter begyndte at overveje, hvor vores aktivistiske udenrigspolitik næste gang skulle føre os hen.
Var det forkert? Eller er der en sandhed i det gamle udsagn, at vil du sikre freden, skal du forberede krigen og om nødvendigt deltage i den?
LÆS OGSÅ: Syriske oprørere er dybt splittede
Som det igennem de seneste uger har været fremhævet, også her i Kristeligt Dagblad, er et af flere krav, som må stilles, hvis en krigsdeltagelse skal kunne betragtes som legitim, at krigen sigter på at opnå freden. Hvis du ikke har udsigt til, at du kan vinde freden ved at vinde krigen, skal du holde dig fra den. Så enkelt kan et af de etiske krav til såkaldt retfærdig krig formuleres. Så enkel er øjeblikkets virkelighed bare ikke. Thi hvem kan på forhånd og med sikkerhed afgøre, hvad en militær intervention vil føre til selv hvis man vinder krigen i det første slag? Hvad er plan B (og C og D)? spørger vi med rette, men ingen kan svare os.
For mange år siden arbejdede jeg sammen med en bekendt, som nu for længst er død. Han havde en søn, som var officer i hæren, og som havde fået ordre til at rykke ud for at intervenere militært på Balkan.
Hvad skal han dér?, spurgte min bekendt. Min søn er blevet uddannet og ansat til at forsvare Danmark. Hvorfor skal han sætte livet på spil for andet end netop dét? Og hvorfor skal jeg risikere at miste min dreng, fordi de stridende parter på Balkan ikke kan finde ud af at lade være med at slå hinanden ihjel?.
Mange andre har stillet og stiller i dag tilsvarende spørgsmål og ikke kun på egne vegne. Men der er også andre relevante spørgsmål at stille. Kan vi nemlig med etikken i behold bare lukke øjnene og vende ryggen til, som det er sket så ofte før? Har vi ikke en etisk pligt til at komme nødstedte til undsætning?
Og kræver det ikke, at vi får reorganiseret verdenssamfundet, så der skabes en international myndighed, der i langt højere grad end det bovlamme FN kan sikre fred og samdrægtighed?
USA er ikke verdens politibetjent, siger Barack Obama. Men hvem er så?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskolefor-stander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk