Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren ved det jødiske påskemåltid. Under dette måltid, som havde mindst lige så mange faste traditioner som en dansk julemiddag, tog Jesus det usyrede brød, som hørte til den obligatoriske menu, og uddelte det til disciplene med ordene om, at det var hans legeme, som blev givet for dem. Og ved måltidets slutning gav han dem et af de obligatoriske vinbægre med betegnelsen »velsignelsens bæger« og sagde, at dette bæger var den nye pagt ved hans blod, som blev udgydt for disciplene til syndernes forladelse.
Når menigheden fejrer nadver i kirken i dag, er det efter Jesu egen befaling om, at vi skal gentage det, han gjorde denne aften, »til ihukommelse af ham«. Vores nadver skal altså gentage det, der skete den sidste aften før Jesu korsfæstelse.
I 1976 blev der for første gang i dansk kirkehistorie åbnet mulighed for, at præster kan få lov til at benytte såkaldt alkoholfri vin ved altergang. Denne drik fremstilles af vin, der gennem en kemisk proces fratages alkoholen. Hvis en præst ønsker at bruge denne drik og ansøger om menighedsrådets tilladelse, er der juridisk set åbnet en mulighed for, at præsten kan gøre det, med menighedsrådets samtykke. Men forvaltningen af nadveren er, ligesom forvaltningen af dåben, præstens ansvar.
Blandt præster er der forskellige syn på dette spørgsmål. I Kristkirkens sogn bruger vi, som de fleste andre steder, almindelig vin ved altergangen. Vi gør det, fordi det var den drik, Jesus brugte, da han indstiftede nadveren. Parallelt hermed bruger vi vand ved dåben, fordi Jesus omtaler dåben som en fødsel »ved vand og ånd«. Mange andre væsker kunne fint bruges til dét, f.eks. olivenolie eller andet, men det ville så ikke være en dåb efter Jesu indstiftelse.
Mennesker med et alkoholproblem skal tages alvorligt i kirken, som skal møde dem med forståelse og støtte. En del af opbakningen består i, at kirken er et sted, hvor man ikke behøver at skjule sig for andre. I den sammenhæng er nadveren netop et fristed, hvor man sammen med brødre og søstre kan lade paraderne falde og komme til Gud som den, man er, uden at dække over sine svagheder.
Derfor er det heller ikke noget nederlag over for de andre gudstjenestedeltagere, hvis man - som nogle af børnene - kun modtager brødet, fordi man ikke kan drikke vin. Hvis en anden kristen ved nadverbordet ser skævt til én i den sammenhæng, er det en meget forkert indstilling. I stedet kunne sidekammeraten markere sin solidaritet ved selv at sige nej tak til vinen den pågældende søndag - i tro på, at Jesus Kristus er til stede i brødet.
Spørgsmålet om vin eller det alkoholfrie alternativ handler dybest set om, hvad der gør vin til vin. Er indholdet afgørende, eller er smagen nok i sig selv? Vi mener det første og finder, at det er vigtigt at servere den ægte vare i en tid, hvor tilsætningsstoffer og madsminke i øvrigt kan gøre det uigennemskueligt at finde ud af, hvad det er, man indtager.
Leif Pedersen, Michael Lerche Nygaard og Harry Sørensen er sognepræster ved Kristkirken i Kolding.