HVERT ÅR bliver omkring 40.000 danskere døbt. Tallet er svagt faldende, men stadigvæk er tre ud af fire danskere døbt og således medlemmer af folkekirken. Alligevel er det de færreste af os, som i det daglige går og tænker over, hvad det egentlig vil sige. Hvad betyder det egentlig, at vi er døbt? Hvad er det, som bliver sagt i dåbsritualet henne i kirken? Og hvad er det for en teologi, som dette ritual bygger på?
Om netop dette har der de seneste uger udspillet sig en debat i Kristeligt Dagblad. Den blev indledt den 2. januar af sognepræst Birgitte Kragh Engholm, som mener, det er på høje tid at formulere dåbsritualet på en måde, så forældre og andre kan forstå, hvad der bliver sagt.
Det nuværende dåbsritual, som blev vedtaget i 1912, er altovervejende formuleret af biskop i det daværende Sjællands Stift Peder Madsen, og der blev kun foretaget mindre, sproglige ændringer ved det seneste arbejde med folkekirkens ritualer i 1992.
I en kronik den 9. januar indledte lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck et nyt spor i debatten. Ifølge Sandbeck rækker det ikke blot at foretage sproglige og kosmetiske forandringer af dåbsritualet uden at se nærmere på den teologi, som ligger til grund for ritualet. Sandbeck peger på, at centrale dele af den lutherske dåbsteologi, som den kommer til udtryk i Den Augsburgske Bekendelse fra 1530, er langt fra den forståelse af synd, af frelse og langt fra det gudsbillede, som de fleste præster i folkekirken og mennesker i almindelighed i dag kan finde mening i. Han argumenterer derfor for, at dåbsteologien bør tænkes igennem, før det overhovedet giver mening at ændre på dåbsritualet.
SIDEN HAR DEBATTEN BØLGET frem og tilbage mellem præster, lægfolk og fagteologer på Kristeligt Dagblads debatsider, på kirke.dk, på sociale medier, i fagtidsskrifter og debatprogrammer i radio og tv.
Når debatten om dåb finder sted netop nu, skal det ses i lyset af, at det andet af i alt tre fagudvalg, som blev nedsat af biskopperne i 2016, er ved at færdiggøre en rapport om netop dåb og nadver, som efter planen skal præsenteres til maj. Biskop Tine Lindhardt er formand for udvalget, som derudover består af en gruppe teologer og præster, hvoraf flere har taget del i debatten.
Det er vanskeligt at gøre en debat om dåbsteologi til en folkesag på linje med ”X Factor” og VM-håndbold. De teologiske aspekter om bekendelsesskrifter og liturgi er i sagens natur overvejende et anliggende for fagpersoner. Men dåben og dens betydning vedrører os alle. Det handler om vores forståelse af tro, af Gud, ligesom det handler om, hvad vi forstår ved det at være menneske.
Dåben bygger på en bestemt teologi, men den er også et ritual, en tradition, den er det enkelte menneskes indlemmelse i et kristent fællesskab, ligesom den er fundamentet for medlemskab af den danske folkekirke.
Fra undersøgelser ved vi, at mange forældre, som er medlemmer af folkekirken, i dag fravælger barnedåb, fordi de ønsker, at barnet selv skal kunne tage stilling. Det betyder også, at en større andel bliver døbt i forbindelse med konfirmation eller senere som voksne. Alene den forskydning kan tale for en nytænkning af dåbsritualet og teologien, som grundlæggende bygger på traditionen for barnedåb.
I den journalistiske dækning har vi spurgt præster, hvordan de konkret fortæller om dåbens betydning, ligesom vi har talt med dåbsforældre om, hvad de forbinder med dåben, og hvorfor det var vigtigt for dem at få deres barn døbt.
Når dåbsdebatten senere på foråret kan begynde på ny med afsæt i fagudvalgets rapport, vil vi opfordre alle uanset faglig baggrund til at melde sig i debatten med deres syn på dåbens betydning.
Hvad betyder dåben for dig? Er det vigtigt at tilpasse ritualet til nutidig sprogbrug og teologien på en måde, så den bedre svarer til de forestillinger om tro, Gud og mennesker, som mange har i dag? Eller ligger styrken netop i det historisk forankrede ritual, som derfor ikke bør ændres mere end højst nødvendigt?
Det er ikke bare en strid om ord, det er en debat om omdrejningspunktet for vores kirke og tro.