Efter længere tids debat står Danmark nu foran en afskaffelse af landets mangeårige blasfemiparagraf.

De fleste muslimske stemmer i debatten har talt for, at loven skal blive, og at den skal anvendes til at straffe en bestemt dansk statsborger, som i 2015 brændte en kopi af Koranen og lagde en video af handlingen på Facebook.

Blasfemiloven beskytter ikke islams værdighed

Som muslim og en, der nøje har overvejet det højaktuelle tema blasfemi – en alvorlig forbrydelse i de fleste muslimske lande – er jeg helt uenig. Som muslim mener jeg ikke, vi har brug for love imod blasfemi, hverken i Danmark eller andre steder, for at værne om islams værdighed.

Det betyder ikke, at jeg er ligeglad med fornærmelser rettet mod min religion. For mig er religion hellig, og helligt er netop det, du ikke latterliggør, nedgør eller brænder af. Jeg forventer, at folk respekterer det, der er helligt for mig, ligesom jeg til enhver tid vil respektere det, der er helligt for dem. Jeg ville for eksempel aldrig latterliggøre hinduistiske guder eller brænde deres hellige tekster – selvom jeg ikke tror på dem. Det ville være respektløst over for millioner af mennesker, og det ønsker jeg ikke at være.

En sådan respektkultur er præcis det, jeg mener, vi skal forsøge at kultivere verden over. Det centrale spørgsmål er imidlertid: Hvordan? Ved at angribe dem, der fornærmer vores religion, ligesom nogle ekstremistiske muslimer har gjort? Eller ved at satse på blasfemiparagraffer, så vi kan straffe dem, der krænker vore religiøse følelser, ligesom de fleste konservative muslimer gør? I begge tilfælde er mit svar nej. For begge reaktioner er baseret på en idé om, at respekt er noget, vi skal påtvinge andre. Jeg mener i stedet, at vi burde kultivere respekten.

Man kan ikke påtvinge andre respekt

En vigtig bevæggrund for dette argument er, at bestræbelserne på at påtvinge andre respekt kun kan give bagslag. Siden den famøse sag med ”De sataniske vers” i 1980’erne, hvor den britiske forfatter Salman Rushdie angiveligt fornærmede islam med sin roman, har muslimer forsøgt at påtvinge andre respekt for islam, men det har kun ført til flere fornærmelser.

Flere og flere mennesker i Vesten fornærmer muslimers følelser ved for eksempel at tegne profeten Muhammed (fred være med ham), eller, som i det seneste tilfælde, brænde en kopi af Koranen. Jo mere vi som muslimer siger ”Det må I ikke,” des mere siger de ”Jo, vi må.” For de opfatter vores påbud som en begrænsning af den ytringsfrihed, der med rette ses som en absolut hjørnesten i Vestens vigtigste politiske præstation: det liberale demokrati.

Så der må være en bedre måde at støtte op om islam på. Og selvom det kan lyde ulogisk for mange muslimer, er den bedste metode ikke at bede statsmagten forbyde blasfemi eller for den sags skyld at gribe til selvtægt over for blasfemiske handlinger, men derimod at forsøge at ændre de negative opfattelser af islam, der udløser disse fornærmelser i første omgang. Det er med andre ord at kontrollere vores egen adfærd i stedet for andres.

Koranen formaner ikke om at straffe blasfemi

Lyder det en kende optimistisk? Lyder det ”uislamisk”? Lad os se, hvad Koranen siger, inden vi afgør den sag. Som jeg forklarede i min bog ”Islam without Extremes: A Muslim Case for Liberty” (Islam uden Ekstremer: Et Muslimsk Argument for Frihed), har islams hellige skrifter – hvis åbenbaring vi netop fejrer i denne hellige ramadanmåned – ingen formaninger, der straffer blasfemi. Det vers, der tydeligst adresserer dette, vers 4:140, lyder som følger:

”Når I hører Guds tegn blive mødt med vantro og latterliggjort, så må I ikke sidde sammen med dem, før de lader munden løbe om noget andet! Ellers er I ikke bedre end dem.”

Lad os lige slå fast: Buddet her handler ikke om at forsøge at gøre dem, der ”betvivler og håner” islam, tavse, endsige angribe dem. Det er blot at undlade at ”sidde med dem” som et tegn på misbilligelse. En fredelig, ikke-diktatorisk, civiliseret form for misbilligelse.

Hvis mainstream -muslimers holdning til blasfemi efterlevede denne Koranens ånd, ville tingene se langt bedre ud for vores tro. Ikke-muslimer ville se en mere moden, værdig, fornuftig holdning repræsentere islam, og de ville føle mere respekt for den. De ville også vise mere respekt – netop fordi vi ikke forsøger at påtvinge dem det.

Mustafa Akyol er tyrkisk journalist og forfatter og i øjeblikket gæstedocent ved Freedom Project under Wellesley College i USA.