I SOMMER SKULLE jeg vælge, hvilket politisk parti jeg fremover ville være en del af. Selv om der var bud fra flere sider, stod det ret hurtigt klart for mig, at jeg bedst passer ind hos Det Konservative Folkeparti. Partiets værdigrundlag stemmer godt overens med mine værdier og visioner.
Men hvorfor er jeg konservativ? Det er der faktisk mange gode grunde til. Helt kort befinder vi konservative os rent politisk midt imellem det socialdemokratiske samfunds lovjungle og liberalismens junglelov. Og det er præcis dér, jeg ser mig selv.
Som tidligere formand for Folketingets Socialudvalg er jeg naturligvis meget optaget af de sociale værdier. De Konservative ønsker et samfund, hvor enhver, der lider økonomisk eller fysisk nød, har garanti for hjælp. Det er helt på linje med min forståelse af, hvordan velfærd skal fordeles i et samfund. Vi konservative tager socialt ansvar for de svagest stillede i vores samfund.
OGSÅ I FORHOLD TIL familieværdier er vi helt enige. Vi konservative lægger vægt på, at staten gennem arbejdsmarkeds-, sundheds- og familiepolitikken skal værne om familien som en naturlig grundpille i samfundet. Familien er for mig at se en helt central byggesten, som desværre alt for tit glemmes.
Samtidig er miljø en hjertesag for os konservative. Det er en konservativ mærkesag at bevare naturværdier og sikre en bæredygtig miljømæssig udvikling lokalt, nationalt og globalt. Vi har ansvaret for at videregive miljøet til de næste generationer i en grønnere tilstand, end vi modtog det i.
Vi konservative vil bevare og forsvare de grundlæggende værdier, som det danske samfund er bygget på. Men det betyder ikke, at vi ikke er parate til forandringer. Dansk kultur og identitet har sin styrke i åbenhed over for omverdenen og i lysten til både at give og tage i forhold til andre kulturer og folkeslag.
Det har været ekstremt vigtigt for mig og mit valg af politisk parti, at mit sæt af værdier matchede mit nye politiske tilhørsforhold bedst muligt. Det gør de hos Det Konservative Folkeparti.
Min store interessere for at blive valgt til medlem af Europa-Parlamentet ved valget i juni 2009 betyder naturligvis, at jeg især er optaget af Det Konservative Folkepartis værdier og holdninger til EU-samarbejdet.
Vi konservative ønsker et forpligtende samarbejde i Europa, hvor målet er fred, demokrati og frihed for alle europæere. Mere end 50 års fred og stabilitet i Vesteuropa er det bedste vidnesbyrd om, at et forpligtende og tæt samarbejde mellem de europæiske nationer er det rette fundament til at bevare og styrke disse værdier.
EU skal bygge på et samarbejde mellem selvstændige stater i Europa. Vi skal i EU samarbejde om grænseoverskridende udfordringer som klimaforandringer, terror og international kriminalitet. Det giver ikke mening at løse denne type opgaver alene. Det er problemer, der flytter sig over grænser og derfor også skal løses på tværs af grænser.
Samtidig er det et sjovt sammentræf, at De Konservative og Kristendemokraterne hører til i samme politiske gruppe i Europa-Parlamentet. Det i sig selv viser, at der grundlæggende er mange politiske fællesnævnere, selv om der selvfølgelig også er forskelligheder på tværs af lande.
De Konservative har for nyligt sagt, at der de næste seks år skal fokuseres på: bedre kræftbehandling, stærk offentlig service, styrket folkeskole, grønnere miljø, familieliv i balance, tryghed i gaderne. Det er en udmelding, som jeg er meget enig i, og som bestemt ikke gør mig mindre tilfreds med mit valg.
Tove Videbæk,
Birkebæk 10,
Brande