MED CHARMERENDE GLØD blafrer de levende lys. Adventskransen stråler dejligt. Som kontrast til kulden og mørket lokker kirkens smukt iscenesatte rum i denne søde juletid med et væld af hyggelige traditioner.
Julen er ikke bare hjerternes fest. Det er også en af folkekirkens allerstørste og mest sikre succeser. Trods alverdens religionskritik og snak om tabte traditioner går omtrent hver fjerde dansker i kirke juleaften. Stribevis af kirker må holde julegudstjenester både to og tre gange for at følge med efterspørgslen. For hr. og fru Danmark hænger julen og folkekirken nærmest uløseligt sammen. Og det er der mange gode grunde til.
82 procent af danskerne synger for eksempel salmer til jul. Det viser en undersøgelse fra i år, som analyseinstituttet YouGov har udført for Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet i samarbejde med Bibelselskabet. 82 procent! Det er et umådelig højt og vigtigt tal. Langt højere end stemmeandelen ved seneste valg.
En del af opskriften på folkekirkens bemærkelsesværdige julesucces hedder: Glade jul, dejlige jul, Dejlig er den himmel blå og Dejlig er jorden. Eller hvad med: Det kimer nu til julefest, Julen har bragt velsignet bud og Et barn er født i Betlehem.
Grundtvig og Ingemann digtede og gendigtede i 1800-tallet denne skat af danske julesalmer, som stadig er blandt de mest elskede af både børn og voksne. De er nemme at synge med på. Ja, selv flertallet af ateisterne herhjemme siger, at de synger med på julens salmer.
Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang, lyder det i et af Ingemanns smukke julevers fra 1850, og meget tyder på, at folkekirkens jul fortsat i 2013 går rent ind hos mange netop gennem sange som denne. Via salmerne har julen i Danmark fået sin helt egen sprogtone og klang.
Men der er flere andre årsager til folkekirkens julesucces end de dejlige julesalmer. Også den danske familiekultur spiller en vigtig rolle. Langt de fleste danskere fejrer julen sammen med familie. År efter år bliver de enkelte familiers vaner og kirkens traditioner dermed tæt vævet sammen. Plejer familien Sørensen at gå i kirke, mens andestegen er i ovnen, ja, så gør man også netop det næste år. Slægt følger slægters gang.
FOR DE FLESTE organisationer ville det være guld værd at få flertallet af de danske familier til med små nuancer frivilligt at gøre noget helt bestemt på samme måde og på samme tid år efter år efter år. Men i en fragmenteret og individualistisk tid kan det næsten ikke lade sig gøre længere at samle familier på tværs af alskens samfundslag. Folkekirkens juletraditioner, som endnu understøttes af lovgivningen om helligdage, er en af de store og positive undtagelser, der bekræfter reglen.
Selvom den offentlige debat undertiden kan give et andet indtryk, så er folkekirken udstyret med en perlerække af dygtige og ansvarsbevidste sognepræster. Hver juleaften er de til eksamen. Over for en stor og broget skare af sognets indbyggere skal de gerne vise, at folkekirken har noget godt at byde på. Det lykkes igen og igen og igen.
Som en slags troens lokale seismografer opfanger langt de fleste sognepræster lynhurtigt, hvad der rører sig i den mentale undergrund netop der, hvor de bor. Præsterne oversætter julens og evangeliets store budskaber til den lokale virkelighed. Og sådan medvirker de til, at kontrakten tilliden mellem folket og kirken fornyes på en meningsfuld og positiv måde. Helt i tråd hermed er det kun sølle 6 procent af dem, der har mødt deres lokale sognepræst, som synes dårligt om ham eller hende ifølge You-Govs seneste undersøgelse.
Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket, siger englen til hyrderne på marken i juleevangeliet. Og her er vi fremme ved kilden til alle de andre julesucceser. Kirken har ganske enkelt med beretningen om Jesusbarnet, der kom til verden, et fantastisk, dejligt og opmuntrende budskab til de utallige kirkegængere.
Nogle er ensomme midt i vrimlen. Nogle står på randen af økonomisk ruin. Andre har mistet jobbet. Men midt i den dunkleste og koldeste tid fortæller kirken så folket om den substans, der savnes, om en stor glæde, om et prægtigt håb, om lys, der skinner i mørke, og om fred til mennesker med Guds velbehag.
Det hænder, at karismatiske politikere kan tænde et håb i masserne. En skikkelse som Nelson Mandela, som i denne uge med rette er blevet mindet, har inspireret nogle generationer. Men julens budskab har i 2000 år samlet folk og fornyet troen, håbet og kærligheden i en grad, så kristendommen i dag er verdens største religion med menigheder lige fra Shanghai til Slagelse og fra Johannesburg til Jyderup.
Jul holder man af samme grund over hele kloden. Men kun ganske få steder sker det med et så ensartet udtryk i samspillet mellem folk og kirke som hos os. Og forklaringen ligger altså lige for: Folkekirken må være noget nær verdensmester i at gøre julens traditioner dejlige for helt almindelige danskere.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard