DEN 4. JANUAR er det 75 år siden, Kaj Munk blev likvideret af tyske nazister. Det var en tysk gengældelse for, at danske stikkere blev dræbt af modstandsbevægelsen, fordi de var farlige for modstandsfolkene. Cirka 375 stikkere blev dræbt.
Tyskerne regnede med, at mordet på Kaj Munk ville afskrække danskerne og svække modstandsviljen. Sådan gik det ikke. Krigens udvikling og mordet på Kaj Munk øgede modstandsviljen og antallet af sabotagehandlinger.
Det er den historie, vi i dag sender en tanke – eller markerer ved at møde op til en af de mindehøjtideligheder, der afvikles flere steder i landet. Først og fremmest selvfølgelig i Vedersø, hvor Kaj Munk var præst.
Under Anden Verdenskrig skrev og talte Kaj Munk om, at danskerne måtte tage stilling – vælge standpunkt – og gå ind i aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det var et synspunkt, mange ikke brød sig om at høre. De fleste anså det for direkte tåbeligt. Hvad kunne modstand dog nytte? Kaj Munk vidste, at hans synspunkt kunne koste ham livet, hvad det også gjorde tirsdag den 4. januar 1944. Hans lig blev fundet onsdag den 5. januar klokken 08.15 af en lokal murer.
LIKVIDERINGEN FANDT STED i en grøft på Hørbylunde Bakke i Midtjylland, cirka 15 kilometer vest for Silkeborg. På hans lig havde én af morderne sat en seddel: ”Du svin har alligevell arbejdet for Tyskland.” På den måde prøvede man at lægge ansvaret for mordet på modstandsbevægelsen og ødelægge Kaj Munks eftermæle. Alle var dog klar over, at Kaj Munk var blevet myrdet af tyskerne. (Bemærk vendingen ”Du svin” og at ”alligevell” har dobbelt-l til sidst).
Kaj Munks lig blev overført til Silkeborg Amts Sygehus, hvor det blev obduceret. Dødsårsagen blev endeligt klarlagt: Tre skud havde afsluttet Kaj Munks liv. Hvert enkelt af skuddene havde været dræbende.
Dagen efter, torsdag den 6. januar, blev Kaj Munks lig overført til sygehusets kapel, hvor en af Kaj Munks ungdomsvenner, pastor Herluf Aagaard, Them, holdt en gribende højtidelighed. Midt på eftermiddagen og i en by, hvor mange flag var sat på halv, satte rustvognen med Kaj Munks lig i gang. Flere end 8000 mennesker fulgte rustvognen til byens vestlige grænse, hvor forsamlingen sang ”Alt står i Guds faderhånd”. Fra Silkeborg kørte rustvognen mod Vedersø. Langs ruten stod der skarer af mennesker. Ved mordstedet på Hørbylunde Bakke holdt rustvognen stille et øjeblik. I Herning var der flere tusinde i hovedgaden, ligesom mange mennesker var stimlet sammen i Ringkøbing.
Lørdag den 8. januar 1944 blev Kaj Munk begravet fra Vedersø Kirke. Begravelsen blev overværet af næsten 3000 mennesker. Da kisten, indhyllet i præstegårdens Dannebrog, blev båret ud af kirken af folk fra sognet, sang man ”Så rejse vi til vort fædreland”. Den gribende højtidelighed sluttede med, at salmen ”Vor Gud han er så fast en borg” først lød fra enkelte af de tilstedeværende, snart med tilslutning fra alle. De mange mennesker, der fulgte Kaj Munks kiste, da den blev ført ud af Silkeborg, dokumenterer Kaj Munks betydning. På samme tid udtrykker det store ligtog en trods – en modstand – fra befolkningen vendt mod besættelsesmagten.
KAJ MUNKS BETYDNING kommer stærkt til udtryk efter krigen i artikler, kronikker, bøger og ikke mindst i de mange mindetaler om ham i sommeren 1945 og 1946.
Kjeld Abell har så tidligt som den 6. maj 1945 en kronik i dagbladet Politiken, hvor han blandt andet kommer ind på Kaj Munk. Her hedder det:
”Kaj Munk slængte de i en grøft, men de kunne ikke lade ham forsvinde i en tavs grav. Han rejste sig og red i spidsen for de dødes bataljon mod det mål, de havde ofret livet, for at vi andre kunne leve i en fremtid uden at skulle slå øjnene ned, hver gang vi ser os i et spejl.”
Domkirken i København, Vor Frue Kirke, samlede fulde hus til en mindegudstjeneste, hvor samtlige toneangivende kredse i Danmark var repræsenteret: kongehus, regering, folketing, universitet og kulturliv. Samtlige nordiske kirker var repræsenteret ved deres biskopper. Munks betydning var den dag og i de første år efter hævet over enhver tvivl.
Kaj Munk var kritisk over for den linje, der var regeringens. Samarbejdspolitikken var ikke ham. Ligeså var han kritisk over for de kulturradikale. Snart skulle nationalheltens status ændres.
Munk-specialisten Per Stig Møller skriver i ”Kaj Munk-avisen”, der udkommer januar 2019: ”Da Martin Andersen Nexø holdt en tale om de digtere, der havde sat livet til, nævnte han ikke Kaj Munk. Da ’Niels Ebbesen’ blev opført på Det Kongelige Teater, skrev Otto Gelsted, at skuespillet var nazistisk, og Hal Koch fremdrog Ollerup-talen som bevis for, at Munk ved krigens begyndelse havde accepteret Besættelsen og hyldet Hitler. Dette misbrug undsagde Børge Outze dog i Information, men myten bed sig fast og er siden blev gentaget igen og igen. ’1950’ernes kulturradikale kunne ikke udstå denne præst, og 1970’ernes marxister kunne kun fordømme denne højreorienterede forfatter.’ Først da disse retninger ebbede ud, var der styrke til igen at se på Kaj Munk og hans indsats ’med friske, uhildede øjne’.”
MEN HVEM INTERESSERER SIG for Kaj Munk i dag? Det er vi mange, der gør. Kaj Munk er ikke forsvundet. Hans indsats huskes endnu. Enestående som den var. Nogle eksempler: Så sent som den 4. maj 2018 markerede Ikast-Brande Kommune ved en ceremoni indvielsen af en mindeplads for Kaj Munk. Sted: Hørbylunde Bakke ved hovedvej A15. Her er der bænke, og der er nedlagt en mindeplade i jorden. Langs stien fra den nærliggende parkeringsplads er der opstillet tre tavler, der fortæller lidt om Kaj Munk og drabet på ham. Stop op, når du en dag er i nærheden.
Landet rundt holdes der hvert år foredrag, seminarer og højskolekurser om Kaj Munk. Foredagsholdere over det ganske land står parat til at fortælle om Kaj Munk og hans virke. Se for eksempel kajmunk.aau.dk.
Kirke.dk har fundet ud af, at Kaj Munks prædikener er interessante og har allieret sig med formanden for Kaj Munk Selskabet og bringer nu – foreløbig for en to-treårig periode – løbende en Kaj Munk-prædiken. Læs selv.
Kaj Munks præstegård fremstår i dag ikke blot som mindestuer, men også som et dynamisk formidlingscenter om Kaj Munks liv og virke og bliver hvert år besøgt af op mod 15.000 mennesker. Har du ikke være der for nylig, så gør dig selv den tjeneste at aflægge stedet et besøg, oplev historien, og få blik for de perspektiver, Kaj Munk sætter den dag i dag.
Via finansloven har politikere sikret, at der fortsat forskes og arbejdes med formidling knyttet til Kaj Munk. Jeg fremhæver de donationer, der via finansloven er givet til etablering og senere fortsættelse af det arbejde, der finder sted på Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet. Tak til de partier, der bakkede op om og fortsat støtter centrets arbejde. Vigtigt er det, og interessen for vores arbejde er heldigvis stigende.
Til dig, der ikke kender historien om Kaj Munk Forskningscentret, så blev det etableret i 2005 med den opgave for det første at registrere og tilgængeliggøre Kaj Munk-arkivet og for det andet at udforske Kaj Munks idéer. Der bliver udgivet bøger og artikler, ligesom der bliver afholdt seminarer og tilbudt foredrag om Kaj Munk plus en introduktion til studieudgaven (elektroniske tekster) til skoler og gymnasier med flere.
Der er al mulig grund til at sende Kaj Munk en tanke den 4. januar.