MAN SKAL IKKE skære unødigt i børn. Så enkelt synes jeg, at det kan siges.
For efterhånden mange år siden var jeg med i de debatter, der førte frem til dansk forbud mod FGM, female genital mutilation – genital lemlæstelse af piger.
Et ordvalg, som ikke alle bryder sig om i lande, hvor man arbejder for ikke at stigmatisere de kvinder, der har fået dette indgreb – eller overgreb, må man vel kalde det. Der taler man mere om ”cutting”.
Og de kvinder, der står for at skære, de bliver undertiden inddraget og lønnet for at vende udviklingen – hvis deres levebrød indtil videre har bestået i at skære, så gælder det om at skabe økonomisk incitament for, at de bliver fortalere for en anden initiering ind i voksenlivet end de forskellige grader af overgreb på naturens pragtværk. Omvendt, så sker der i disse år en ganske markant stigning i antallet af omskæring af unge mænd og drenge, helt ned til nyfødte, i Afrika. Processer, der læner sig op ad argumentet om, at det forebygger infektioner, at manden lettere kan holde sig ren, når hans forhud er fjernet.
På disse få linjer skal jeg ikke argumentere for eller imod med lange lister over videnskabelige og mindre videnskabelige værker om drenge- og mandeomskæring.
Blot minde om, vi i reglen finder ud af, at kroppen har udviklet sig hensigtsmæssigt over årmillioner, og at vi, hver gang vi tror, vi ved det hele, finder nye detaljer, der lærer os mere om, hvorfor og hvordan vores krop reagerer, som den gør.
En læge, jeg kender, der har lagt et livsværk i hjælpearbejde i Afrika, sagde i relation til en samtale, som vi havde under private former: ”I Afrika, hvor man ofte mangler muligheder for at holde sår rene, skal man lade være med at skære, når det ikke er nødvendigt.”
Jeg citerer ham ikke ved navn, fordi han følte en vis risiko for sin praksis, hvis han lagde sig ud med myndigheder, der gik ind for proceduren.
Det, han talte om, var det ”mindre snit”, som man lokalt praktiserede på pigebørn. Noget, han og hans organisa tion kun stærkt begrænset talte imod, fordi de havde brug for fuld accept i omverdenen, der hvor de var. Man kan være enig i den holdning eller ikke – ingen i Danmark er jo normalt i tvivl om, at det er absolut no-go at skære i piger.
MEN HANS UDSAGN forekom mig så enkelt, som det overhovedet kan være. Og det kan vist meget fint oversættes til mennesker i al almindelighed. Mig bekendt er både drenge og piger ofte udviklet helt hensigtsmæssigt. Både forhud og kønslæber indgår i beskyttelse og nydelse. Og begge køn er modtagelige for infektion og mangelfuld sårheling – eller fejl.
Alligevel ser vi store (blandt andet FN-understøttede) kampagner, hvor mænd og drenge opfordres eller presses til omskæring, fordi det anses for at være mere hygiejnisk.
Helt bortset fra risikoen ved proceduren for det enkelte spædbarn, drengen, manden, så er der også en folkesundhedsrisiko i at omskære så mange unge mænd.
Gad vide, hvornår vi ser næste store bølge af seksuelt overførbare sygdomme, fordi en hel generation af unge mænd og måske deres kærester tror sig beskyttet af en procedure som omskæring – når vi ved med sikkerhed, at det stadig kræver afholdenhed eller kondom at undgå smitte.
Vælg selv, hvad du tror kommer til at have størst gennemslagskraft i beskyttelsen – afholdenhed eller kondom?
Uanset hvilken verdensdel eller religion vi taler om, så finder jeg ikke, at noget land bør tillade, at der skæres i børn uden en medicinsk indikation.
At der er en årtusind lang tradition for noget, er ikke et argument, jeg vil sætte over barnets ret til selv at bestemme.
Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværk sætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.