Det arrangerede ægteskab

»Den største sorg i verden her, er dog at skilles fra den, man har kær« - er ordene fra en sang, og sådan begynder Steen Steensen Blichers novelle »Hosekræmmeren«. Det er en grum fortælling fra den jyske hede om det unge par Esben og Cecil, der ikke må få hinanden for pigens far, fordi Esben er fattig. Esben drager da fra sin hjemegn for som handelsmand at se, om han kan lægge så meget op, at han en dag i fremtiden kan tage Cecil til ægte, dersom hun stadig er ugift, når han kommer hjem. Cecil har mange bejlere, men afslår dem alle. Esben vender tilbage efter seks år - med penge på lommen, og dertil skal han arve en gård i nabolaget, så nu er det ikke længere økonomien, der kan hindre ægteskabet. Men i mellemtiden er Cecil blevet vanvittig af sorg og savn, afmagt og uvished. Det er en sørgelig forfatning, Esben finder hende i. Esben får lov at overnatte i Cecils forældres gård. Om natten skærer Cecilie i sit afsind halsen over på sin elskede. Der er stor gråd og klage, både hos pigens forældre og den unge mands, men ingen klandrer Cecil for hendes ugerning. Hendes far dør, og siden bedres Cecils tilstand: Hun vågner efter en lang søvn som af en trancetilstand og har ingen erindring om, hvad der er hændt i månederne forud. Men hun fortabes i definitiv åndsformørkelse, da en bejler konfronterer hende med mordet på Esben. Og med de sørgmodige ord fra indledningen slutter Blichers novelle fra 1829. Vores litteraturhistorie vidner om, at det indtil for godt og vel 100 - 150 år siden var forældrene, der bestemte, hvem der var et passende parti for deres afkom. At man giftede sig inden for sin stand og normalt også på forældrenes foranledning, stod slet ikke til diskussion, hvilket Blichers novelle jo også bekræfter, men ser kritisk, resignerende på. Den romantiske kærlighed blev først rigtigt opfundet i det 19. århundrede. Arrangerede ægteskaber er en del af vores kulturhistorie, fra dengang vi befandt os i åndsmørket; nu er det hele meget bedre. Og danskerne synes stadig så godt om den romantiske kærlighed, at den er kommet for blive, og de kan slet ikke tænke sig deres giftermål anderledes, end at kærligheden og erotikken er med og er årsagen til pardannelse. Den romantiske kærlighedsforståelse blev til i kølvandet på de litterære strømninger, kvindernes emancipation og den franske revolutions frihedstanker. Det romantiske kærlighedsideal er blevet en selvfølgelig del af vor selvforståelse, som sætter individets ret og følelser i højsædet. Og vi synes, vort kærlighedsideal er så godt, at vi må ændre det hos andre, der har anderledes ægteskabspraksis. For arrangerede ægteskaber er fornufts- og ikke følelsesbetonede. Og det er jo kærligheden og følelserne, det kommer an på. Men hvordan har vi det så med kærligheden i ægteskabet? Vi har en tårnhøj skilsmissekvotient. Jeg tænker, at når livslange ægteskaber er et uddøende fænomen, skyldes det måske, at vi overbelaster det med forventninger og håb, som ikke i længden og hverdagen kan indfries, når børn, arbejde og hverdagens krav tærer på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil have alt af vores ægteskab: romantik, sex, tryghed, børn, oplevelser og gode, økonomiske kår. Og så er det en ulempe for ægteskabet, at forelskelsens lykkerus dør med tiden. For det er kedeligt ikke at være romantisk forelsket hver dag. Derfor bliver resultatet for mange, at konflikter og skilsmisse må være løsningen på skuffede (urealistiske) drømme. Indtil man når ægteskab nummer to - tre stykker, hvor man som mo-dent menneske ser mere nøgternt på nutiden og fremtiden. Men arrangerede ægteskaber virker som en provokation. Og nogle af dem bliver ulykkelige parforhold, men en anden del fungerer godt. Tilbage i min studietid husker jeg, at jeg lærte, at normer og moral skifter med tiden. Ægteskabspraksis er et eksempel herpå. Jeg synes, danskerne har al god grund til at holde deres selvretfærdighed tilbage, når de bedømmer fremmede kulturers syn herpå, og regeringen bør fare med lempe i sine lovforslag herom. Lene Østergaard, institutleder, Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonien Filadelfia Dianalund