Prøv avisen
Debat

Skal Danmark ikke længere være selvforsynende?

”Vi vil gerne fremover kunne bage alt vort brød med brødhvede og andre kornsorter i gode og sunde bagekvaliteter,” skriver Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs fra Halsted Kloster. – Foto: Torben Åndahl/ritzau

Det er trist, at vi i Danmark ikke længere kan producere al den brødhvede, som vi behøver til det daglige brød, skriver Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

”DET DAGLIGE BRØD” har en helt særlig stilling i de flestes hverdag. Det er en af de væsentligste dele af vor madkultur. Vi ønsker, det skal være friskt, sundt og velsmagende. Både bagere og os, der bager selv, arbejder videre med noget, vi holder af, og forsøger at finde noget endnu bedre.

Så er det trist, når der bliver spændt ben for det. Benspændet ligger i, at vi i Danmark ikke længere kan producere al den brødhvede, som vi behøver til det daglige brød. Det samme gælder i øvrigt dyrenes ”brød”. Deres foder bliver i dag sejlet fra Sydamerika til Danmark, fordi vi ikke kan dyrke det nødvendige korn.

Hvordan hænger det så sammen? Vi har da i Danmark altid været fokuseret på at være selvforsynende med fødevarer, og da vi kom med i EU, var det endnu mere tydeligt, for her var et af hovedmålene også at sikre befolkningernes fødevarer i rigelige, sunde og velsmagende mængder. Europæerne havde gennem århundreder oplevet alt for mange perioder med sult eller alvorlige forsyningsproblemer. Ikke få revolutioner udsprang af sult og hungersnød.

Problemerne ligger i de restriktioner, som vi i Danmark har pålagt landbrugserhvervet. Når vi begrænser kornets ”daglige brød”, de forskellige næringsstoffer, ja, så bliver kernerne ikke gode nok til vort brød og dyrenes foder. En sulten mand producerer heller ikke så godt, så det er der intet mærkeligt i.

VI MÅ GENTÆNKE vort landbrug, og vi må lære af andre. Jeg havde den fornøjelse at se den metode, svenskerne bruger: ”smart gødskning med meget lav udledning”. Svenskerne vil – ligesom vi alle i Danmark – have et ordentligt miljø. Derfor har de brugt solide videnskabelige metoder sammen med ny teknik, så de både kan få højt udbytte i høj kvalitet og en lav udledning af næringsstoffer. Man får på sin vis lært kornet at ”spise op”.

Når nogen gør det rigtig godt, så skal man ikke være for fin til at kopiere det. Vi behøver ikke at opfinde alle dybe tallerkner i Danmark. Med den viden, vi her har, bør vi sætte os rundt om bordet i bedste danske samarbejdsstil og få tilpasset lovgivningen og dyrkningsanbefalingerne. På den måde kan vi bevare de mange danske arbejdspladser i landbruget og tilhørende forarbejdningsvirksomheder og sikre, at vi alle sammen fortsat kan have glæde af, at godt 20 procent af eksporten kommer fra landbruget. De penge kan vi dårligt mangle i velfærden.

At landbruget beskæftiger – direkte og indirekte – omkring 170.000 borgere, skal med for fuldstændighedens skyld. Deres jobs er ikke på Rådhuspladsen i København, men noget længere væk. Jeg kan hilse og sige, at de jobs vil man godt bevare.

Som landmand på en ejendom, som i ni generationer har været i familiens eje, så er vi meget fokuserede på at holde jorden og de tilstødende naturområder, åer og søer så fine som overhovedet muligt. Generation efter generation har vi forbedret os. Hvorfor skulle vi stoppe nu? Vi vil gerne fremover kunne bage alt vort brød med brødhvede og andre kornsorter i gode og sunde bagekvaliteter. Et mislykket brød er lige så trist at se på som en udpint mark.

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Halsted Kloster, Nakskov.