Sammenlægningen af gymnasiale dannelsesfag er betænkelig

Religion, som vi kender det i gymnasiet og på HF i dag, er et dannelsesfag, der ikke blot arbejder med religioner i Danmark og vores egen kulturforståelse, men som også fokuserer på global dannelse og andres livsforståelse, skriver formanden og næstformanden i gymnasiernes religionslærerforening

Den faglige dybde forsvinder i de enkelte fag, og vi mener, at det vil få store konsekvenser for elevernes globale forståelse og kulturelle dannelse, skriver Signe Elise Bro og Kirsten Falkesgaard Slot.
Den faglige dybde forsvinder i de enkelte fag, og vi mener, at det vil få store konsekvenser for elevernes globale forståelse og kulturelle dannelse, skriver Signe Elise Bro og Kirsten Falkesgaard Slot. Foto: Stig Nørhald.

REGERINGEN HAR FREMLAGT et forslag til en ny reform af de gymnasiale uddannelser, hvori der indgår et forslag til at lægge tre gymnasiefag sammen: historie, oldtidskundskab og religion (HOR er det af vittige hunde allerede blevet døbt – og i hvert fald folk, der har haft religion, ved, hvad De Ti Bud i Det Gamle Testamente har at sige om dét).

I bestyrelsen for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF bekymrer dette forslag os, hovedsageligt fordi et fagsamarbejde med to fag, der fokuserer på det historiske, naturligt nok også vil trække det tredje fag, religionsundervisningen, i retning af det historiske og altså væk fra den brede faglighed, vi har i dag, hvor fokus i lige så høj grad lægges på nutiden og religion i dagens globaliserede, komplekse verden.

Denne ændring er ikke uvæsentlig – især i en virkelighed, hvor radikaliserede islamister og kristne fundamentalister i USA kæmper for at sætte dagsordenen.

Religion, som vi kender det i gymnasiet og på HF i dag, er et dannelsesfag, der ikke blot arbejder med religioner i Danmark og vores egen kulturforståelse, men som også fokuserer på global dannelse og andres livsforståelse.

Vi har et særligt arbejdsredskab, der hedder indefra versus udefra-synsvinkel, hvilket betyder, at vi både lærer de unge mennesker at se tingene objektivt, udefra, og også at forsøge at sætte sig i andres sted og forstå, hvordan verden ser ud inde fra den troendes verden.

Dette dobbeltgreb er essentielt for religionsvidenskaben og særegent for faget religion. Denne ikke-konfessionelle tilgang er helt centralt for fagets identitet, og den siger noget om fagets særlige natur.

SLUTTELIGT MENER VI, at det er bekymrende, at regeringens udspil indeholder idéerne ikke bare om en samlet eksamen, men en eksamen baseret på fælles mål for de tre fag. Et sådant forslag mener vi vidner om mangel på forståelse for vigtigheden af, at vores elever af forskellige veje ser kompleksiteten i den globale samtid, de lever i.

Én eksamen mellem et A-niveaufag, eleverne har haft i tre år, og to C-niveaufag, eleverne har haft et år, vil give en besynderlig ujævn fællesnævner mellem dem. Den faglige dybde forsvinder i de enkelte fag, og vi mener, at det vil få store konsekvenser for elevernes globale forståelse og kulturelle dannelse.

Signe Elise Bro er formand og Kirsten Falkesgaard Sloter næstformand for bestyrelsen for Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF