Det er da alligevel utroligt, at man i præmiedemokratiet Danmark kan aflive mink uden lovhjemmel

Den nye dokumentar ”Minkskandalen – afgørelsens time” fra DR viser, hvor uskønt forløbet var, da regeringen besluttede at aflive tusindvis af mink og et helt erhverv, skriver sognepræst Jesper Bacher

Dokumentaren ”Minkskandalen – afgørelsens time” undersøger, hvad der skete i de afgørende dage omkring aflivningen af mink.
Dokumentaren ”Minkskandalen – afgørelsens time” undersøger, hvad der skete i de afgørende dage omkring aflivningen af mink. Foto: DR.

Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at 16 millioner mink var aflivet uden lovhjemmel. Det er ikke korrekt, da der i de fleste tilfælde var lovhjemmel. Kristeligt Dagblad beklager fejlen. 

Statsministeren mangler sikkert ikke noget på sit kontor. Mette Frederiksen er landets regeringschef, så hun har nok alt, hvad hun skal bruge – og så alligevel. Hun kunne godt bruge et lille skilt med en enkel, men stærk tillidsskabende sætning. Jeg tænker det skilt, som engang havde den fineste politiske placering i den vestlige verden, fordi det stod på den amerikanske præsident Harry S. Trumans skrivebord i Det Hvide Hus med teksten: ”The Buck stops here" eller "Sorteper ender her”.

Det er måske meget amerikansk sådan at stille sine principper til skue på skrivebordet, det vigtigste er også, at ordene, med et smukt bibelsk udtryk, står skrevet på hjertets tavle. I hvert fald når man er den, som står i spidsen for landet og regeringen.

Ja, sådanne tanker kunne den almindelige borger godt nære ved at se DR's nylige dokumentar betitlet ”Minkskandalen – afgørelsens time”. Dokumentaren er et temmelig uskønt indblik i magtens maskinrum, hvor handlekraft og beslutsomhed kammede over i grundlovsstridig hastværk og forvaltningsmæssigt makværk. Det er da alligevel utroligt, at man i Danmark, hint velordnede og gennemregulerede præmiedemokrati, kan komme afsted med at aflive mink og dermed et helt erhverv uden den fornødne lovhjemmel. Vi taler om et land, hvor man skal have byggetilladelse, hvis man vil bygge en garage eller et udhus på mere end 50 kvadratmeter.

Det er vel ikke urimelig at forvente, at den agtpågivenhed og lovlydighed, som forventes af borgerne i det små, er endnu mere udtalt på det øverste regeringsniveau, hvor man oven i købet serviceres af topembedsmænd med lovlighed og faglighed som lysende stjerne for al deres virke? Kynikeren vil måske ryste på sit desillusionerede hoved over sådan en forventning, men på den anden side er et stabilt og velfungerende samfund baseret på tillid til systemet, og derfor må systemet give mindst mulig anledning til mistillid.

Mette Frederiksen har bedyret, at hun ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til det drastiske indgreb, selv om det virkelig kan undre, at hun ikke lige spurgte en ekstra gang til lovgrundlaget, før hun blåstemplede minkbranchens dødsdom.

Ligesom det er mærkværdigt, at hun ikke standsede aflivningen, da hun blev klar over det forhold, men kunne udtale i Aftenshowet, at ”det er heller ikke forkert, at minkavlerne i Danmark bliver ved med at slå deres mink ned, selv om der nu mangler den lovhjemmel”, Jamen, hvis der manglede lovhjemmel, så var det vel forkert af myndighederne at kræve aflivningen af minkene, og ellers var minkavlerne jo ikke gået i gang.

Professor i forvaltnings- og forfatningsret Frederik Waage lagde ikke fingrene imellem: ”Regeringen handlede uden lovhjemmel, og dermed handlede regeringen sådan set diktatorisk”. Det var drastiske ord, og selvfølgelig er regeringen ingen junta, men handlekraft må ikke sætte loven ud af kraft. Minkavlerne fik en tempobonus for at aflive deres mink inden for 12 dage. Sådan en fortjener regeringen mildest talt ikke.

Jesper Bacher er sognepræst.