Det referat, som Kristeligt Dagblad den 9.juni gav fra en missionskonference i Nyborg blandt andet af mine udsagn, vil jeg gerne uddybe.
Jeg gjorde gældende, at Islamkritisk netværks store teologiske fejltagelse er, at de benægter, at jøder, kristne og muslimer tilbeder den samme Gud, nemlig Abrahams og Isaks og Jakobs Gud. Man går med denne benægtelse op imod både Det Gamle og Det Nye Testamentes understregning af, at den Gud, som er jødernes og de kristnes Gud, er alle folkeslags Gud.
Det må så også omfatte muslimernes gudstro. Man overser, at det netop er enigheden om, at det er den samme Gud, der gør, at man strides så intenst om den rette gudstro. Guds menneskevordelse i Jesus af Nazaret står centralt i den kristne gudstro. For jøden såvel som for muslimen står Guds enhed, ophøjethed og hellighed centralt, hvilket den kristne ikke kan være uenig med dem i, men vil have de træk hos Gud til at gå i spænd med Guds menneskelighed.
Striden mellem de tre trosretninger står om, om dette lykkes for kristentroen. Der kan næppe herske nogen tvivl om, at Muhammeds kritik af den kristne tro på en treenig Gud for at være flerguderi hænger sammen med, at han i sin samtids kristendom mødte sådanne tendenser. Og er der ikke et berettiget anliggende i jødens og muslimens spørgsmål til os kristne, om vor understregning af Guds menneskelighed kan føre til en humanisering af Gud, så Gud bliver borte i det humane? Jævnfør for eksempel "Gud er død"-teologien i 1960'erne og 1970'erne. Eller Thorkild Grossbøls Jesus-tro.
I Guds menneskevordelse opgav Gud at være Gud? Dermed vil jeg på ingen måde give køb på Guds menneskevordelse og Guds menneskelighed, men for at omgås med den på rette vis i talen om og i troen på Gud bør man som kristen ikke undlade at lytte til jødens og muslimens kritiske spørgsmål. Det er enigheden om, at det er den samme Gud, vi forholder os til, der gør uenigheden så intens og så udfordrende for alle parter. I det perspektiv kan mission over for muslimen kun foregå som vidnesbyrd i samtalens form.
For den sags skyld kan det jo undre en, at islamkritisk netværk på den anden side påberåber sig Den Augsburgske Bekendelses påstand om, at muslimer er kættere og begrunder berettigelsen af deres islamkritik i det. Kætter kan man kun være, når det er den samme Gud, man forholder sig til.
Endelig fører Islamkritisk Netværks nævnte påstand til, at det så bliver tilbedelsen, der definerer, hvem Gud er, og da der er flere former for tilbedelse, bliver konsekvensen, at der så også er flere guder. Det er en position, der åbner døren på vid gab for religionskritik i Feuerbachs ånd, nemlig at al religion er menneskeskabt.
Theodor Jørgensen er professor emeritus i teologi