Flemming Møldrup: Det er en kristen pligt at redde planeten

Det er en kristen pligt at redde planeten. At hyrde den. At passe på vores flok. Gøre noget. Flytte os fra modstand mod forandring til at se os selv som ansvarlige og dermed påtage os det nødvendige ansvar. For vi er alle en del af flokken. Og vi er alle hyrder, skriver Flemming Møldrup i klummen "Liv og meninger"

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Vi befinder os i begyndelsen af den sjette store massedød. Eller det, eksperter kalder den antropocæne massedød. Der er ikke noget nyt i, at vi, der bebor planeten, bliver kastet ud i begivenheder, der resulterer i arters udryddelse. Der har være fem store massedødskatastrofer før den, vi befinder os i nu.

Det var for eksempel sådan en katastrofe, der udraderede dinsosaurerne. Så alt burde være, som det plejer. Ud over at true os på vores livsstil – og i værste fald på hele vores eksistens – er denne massedød også skabt af os mennesker.

VI FORBRUGER PLANETENS ressourcer helt ude af takt med planeten. Vores verdenshave bliver varmere, vi forsætter med massiv afskovning og indvinding af større og større arealer til landbrugsjord, der er stadig et omfattende brug af pesticider, vores byer bliver større, vi forsætter med at forurene naturen, tvinger arter til at flytte ud af deres normale områder, fordi de er blevet ugunstige, og ind i nye, mere gunstige og ender med at true andre arter.

Herhjemme oplever vi lige nu forandringerne på egen krop. I kældre. Åer, der flyder over deres bredder, og hele byer, der står under vand. Men selvom det også går bedre nogle steder i naturen, for eksempel hos hvalerne, og vi dygtigt beskytter næsehornet mod skøre kinesiske potenspulverforhandlere, er det hos insekterne, den virkelige krise i den sjette massedød udspiller sig.

Faktisk oplever over 40 procent af alle planetens insektarter tilbagegang. En tredjedel af dem er i fare for at uddø og helt forsvinde. Insekternes udryddelsesrate er otte gange højere, end for eksempel pattedyrenes. To en halv procent om året, så meget falder den samlede insektmasse. Og fremskriver vi det, vil alle insekter være forsvundet om 100 år.

Det er ikke et rart scenarie. Uden at komme for langt ind i, hvad konsekvenserne er, tror jeg godt, du kan regne ud, hvad der sker med de dyr, der lever af insekter, når de ikke har noget at spise, og hvad der så sker med de dyr, der lever af de dyr, der lever af insekter, og sådan kan vi blive ved, indtil vi når til os selv i fødekæden. Og så har vi slet ikke talt om konsekvenserne, hvis der ingen er til at flytte livsvigtig pollen fra det ene sted til det andet.

Så selvom nogle af os er trætte af at høre på Greta Thunberg, og selvom vi med statsministerens velsignelse ophøjer bøffer til en principiel menneskeret, eller hvor vores modstand mod den nødvendige forandring nu ligger, så bliver vi nødt til at lave om på den måde, vi er mennesker på i verden. På planeten. Det store spørgsmål er, hvorfor vi skal til at være statiske nu, hvor der er hårdt brug for, at vi ikke er det.

Vi har faktisk fået et guddommeligt ansvar for at passe på planeten. I Første Mosebog 1, 27-28 står der:

”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!’”.

I Det Etiske Råd taler de om, at vi mennesker i denne tekst får overdraget ansvaret for naturen og dyrene i den. Og at vi skal betragte os selv som en hyrde. Hvis du slår betydningen af en hyrde op, er der ingen tvivl om, at det er det modsatte af, hvad vi gør nu.

Det er en kristen pligt at redde planeten. At hyrde den. At passe på vores flok. Gøre noget. Flytte os fra modstand mod forandring til at se os selv som ansvarlige og dermed påtage os det nødvendige ansvar.

For vi er alle en del af flokken. Og vi er alle hyrder.

Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, radiovært og skuespiller Hassan Preisler og forfatter Dy Plambeck.