Solen skinner. Og det skulle være så godt, når landet lukker op igen, men så er det alligevel ikke helt så godt. De fleste danskere har nok set frem til at sige farvel til mundbind, coronapas og daglige opdateringer med nye smittetal, efter landet er blevet mere eller mindre restriktionsfrit? Men er alt så godt igen? Måske ikke helt. Der er nemlig stadig en mental regning, som kan mangle at blive betalt, påpeger flere psykologer.
"Vi regner tit med, at når faren er drevet over, bliver alting godt igen. Men vi er ikke helt de samme mennesker som før krisen, og det kan tage lidt tid at komme tilbage igen," siger erhvervspsykolog Helle Folden Dybdahl.
Selvom vi mennesker er ret tilpasningsdygtige, og man kan kapere meget uden at tage nævneværdig skade, er det alligevel ikke uden konsekvenser, når man holder ud igennem en næsten to år lang krise.
"Når det har stået på så længe, kan det godt have sine konsekvenser," siger børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup.
"De unge siger, at det ikke var den første nedlukning, men de efterfølgende nedlukninger, der var hårde. Det var som om, at energien slap op og bekymringerne for, hvor længe det ville stå på tog over," siger hun.
Kortere lunte
Selvom reaktionerne kan være små, vurderer Helle Folden Dybdahl, at de kan være ret essentielle for folk.
"Vi blev rystet af, hvad der skete. Vi mistede vores vaner, rutiner, måde at se verden på og mange var lidt i alarm-tilstand. Når alting er ved at blive almindeligt igen, kan man godt blive lidt desillusioneret, fordi alt ikke bare er godt. Alt er ikke bare som før corona – vi skal finde nye rutiner og ny mening," siger hun.
Folk opdager måske ikke engang selv, at der stadig er en ubetalt, mental regning, der skal betales efter coronanedlukningerne. En regning, som betyder, at man har en lidt kortere lunte overfor familie eller kolleger, og at man hurtigere bliver lidt mere træt og irriteret på andre mennesker, mener Helle Folden Dybdahl.
"Der er mange dobbeltheder i det her. Vi har på den ene side savnet andre mennesker, men vi har også vænnet os til, at tingene passede, som vi selv ville have det derhjemme. Nu skal vi vende os til at tilpasse os andre mennesker og alle deres særheder igen. For når man er sammen med andre mennesker, kræver det nogle kompromisser, og at man overholder nogle sociale regler," siger hun.
Tendensen kan være svær at se i statistikker eller undersøgelser af befolkningens humør. Corona-eftervirkningerne behøver nemlig ikke at komme til udtryk igennem stress-sygemelding, angst, depressioner eller andre diagnostiske tilstande.
Eksempelvis oplever rådgivningschef i Djøf, Mette Knudsen, at medlemmerne ikke længere snakker om corona, når de henvender sig til fagforeningen, men hun oplever alligevel, at folk har andre prioriteter i deres henvendelser:
"Når folk skulle på barsel inden corona, var de interesserede i, hvor meget de kunne få løn og dagpenge for. Nu er flere folk i stedet interesseret i at holde barsel så lang tid som muligt, også selvom de hverken kan få løn eller dagpenge.
Amputeret ungdomsliv
Coronatrætheden kan især mærkes blandt unge, fortæller psykolog Marie Tolstrup. Hun oplever, at flere unge end tidligere henvender sig for at få hjælp.
"Flere børn og unge beskriver, at de føler sig ensomme, og at de generelt mistrives. De siger typisk, at der er noget galt, men de ved ikke helt hvorfor. Der er jeg nysgerrig på, om der er en sammenhæng mellem den følelse af mistrivsel og de lange nedlukninger. Vi snakker om unge mennesker, der i tæt på to år har mistet vigtige muligheder i deres dannelsesopbygning. Der må man ikke underkende, at det betyder noget," siger hun.
Når man har brugt så lang tid hjemme bag skærmen, kan man lettere komme til at misforstå sociale relationer, mener hun. Tilmed er der nogle naturlige, sociale overgange i livet, som ikke sker af sig selv på samme måde som i tiden før corona. Overgangen fra 9. klasse og ind på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse vil normalt også betyde, at man bliver kastet ind i nye sociale relationer. Når den proces bliver amputeret, som Marie Tolstrup kalder det, har det også dybere konsekvenser for den sociale tilvænning.
"Der er en en højere grad af tristhed, tilbageholdenhed, usikkerhed og nedtrykthed. Man er generelt mere sårbar, hvis der sker nogle nye ting som krigen i Ukraine, som kan blive en udløsende faktor for en endnu større følelse af håbløshed eller mentalt udbrændthed," siger Marie Tolstrup.
Kan ikke ses i statistik
Det er dog svært at få øje på, at pandemien overordnet set skulle have haft en permanent påvirkning af mistrivslen, hvis man ser på de videnskabelige undersøgelser, som sammenligner folks mentale tilstand med perioder inden pandemien, påpeger Michael Eriksen Benros, professor i immunopsykiatri og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet.
"Det her er et vigtigt emne, og der var en frygt for, at corona-nedlukningerne ville resultere i en tsunami af indlæggelser i psykiatrien. Heldigvis kan vi se, at det ikke har været tilfældet," siger han.
"Vi kan se, at der har været en lille påvirkning af folks psykiske velvære under nedlukningerne, men som heldigvis gik mod normalisering igen bagefter. Der er selvfølgelig udsving, hvor nogle er blevet meget påvirket af det, mens andre har fået det bedre."
Effekten på folks velbefindende under corona er ikke helt så markant, som han mener, at debatten i medierne har givet indtryk af. Han mener dog, at det endnu er for tidligt at kunne sige noget skråsikkert om, hvorvidt der kommer en forsinket mental effekt af coronanedlukningerne. Under finanskrisen i slutningen af 2000'erne så man eksempelvis, at den mentale påvirkning først kom halvandet år efter, at banken Lehman Brothers krakkede og satte gang i de finansielle bølgeskvulp, der førte til en global recession.
"Derfor er det vigtigt fortsat at følge, om det påvirker folks psykiske velbefindende i længere perioder. Undersøgelser vil altid være forsinkede i forhold til virkeligheden, og man kan ikke udelukke, at der kommer en forsinket effekt. Omvendt er det nok mere sandsynligt, at den gennerelle velvære stiger mod det niveau, som den havde før corona," siger Benros, som tilføjer, at faktorer som en fortsat pandemi, økonomisk krise og krigen i Ukraine kan påvirke den psykiske trivsel.