AFRIKANSKE LANDE er blevet så hårdt ramt af klimaændringer, at afrikanerne i stigende grad flygter fra tørker, oversvømmelser og deraf følgende sult. Sådan bliver afrikanske flygtninge stadig oftere fremstillet i den internationale debat og i medierne, hvor de ofte kaldes klimaflygtninge.
På dansk optrådte ordet ”klimaflygtning” første gang i ordbogen i 1995, og i 2007 konkluderede FN’s daværende generalsekretær, Ban Ki-moon, at den mangeårige Darfur-konflikt i det nordøstafrikanske land Sudan ”i det mindste tildels udsprang af klimaændringer”.
Siden da har begrebet klimaflygtninge vundet stadig større indpas i den internationale debat. Også selvom det med videnskabens øjne er forkert at tale om klimaflygtninge. I hvert fald når det gælder Østafrika i de seneste 50 år. Det vurderer Mark Maslin, der er professor i klimatologi ved det britiske University College London.
Sammen med en kollega har den 50-årige professor for nylig offentliggjort en undersøgelse af flygtningestrømmene i 10 østafrikanske lande fra 1963 til 2014.
I undersøgelsen sammenholder forskerne udsvingene i antallet af flygtninge med forhold som temperaturer, tørkeperioder, befolkningstilvækst, økonomisk vækst og politisk stabilitet – og konklusionen er, at klimaændringer ikke kan forklare udsvingene i antallet af flygtninge.
Mark Maslin, jeres nye forskning er oppe imod magtfulde internationale organisationer som FN og Verdensbanken. Tager Verdensbanken fejl, når organisationen anslår, at antallet af flygtninge i Afrika risikerer at stige til 86 millioner som følge af klimaændringer?
”Verdensbankens vurdering er et worst case-scenario (det værst tænkelige scenario), der er baseret på, at klimaændringerne finder hurtigt sted som følge af manglende handling. Worst case- scenarier er meget nyttige, fordi de fortæller os, at hvis vi ikke forholder os til klimaændringerne og ikke hjælper de lande, hvor klimaændringerne finder sted, med at tilpasse sig, så vil det påvirke et kolossalt antal mennesker.”
Jeres undersøgelse fastslår, at klimaændringer i form af regional tørke og den globale temperatur ikke har haft nogen væsentlig indflydelse på niveauet af konflikter i regionen eller det samlede antal internt fordrevne og mennesker på flugt. Men jeres undersøgelse viser samtidig, at der findes ”en væsentlig sammenhæng med alvorlige regionale tørker” og antallet af flygtninge, der krydser grænser. Hvordan forklarer I det?
”Undersøgelsen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem konflikter og antallet af internt fordrevne, som ikke krydser landegrænser i Østafrika, samt med fattigdom, hurtig befolkningstilvækst og ustabil regeringsførelse.
Men tilsyneladende er folk kun villige til at krydse internationale grænser, når der er tale om alvorlige tørker. Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor dette er tilfældet.
Mit bud er, at selvom det også er traumatisk for mennesker at forlade deres hjem og flytte til en ny del af landet, så har internt fordrevne alligevel en bevidsthed om, at når tingene er faldet til ro, så kan de bare tage hjem igen. Hvorimod det kræver noget ekstra at flytte dig selv og din familie til et helt andet land og dermed blive afhængig af international nødhjælp.”
Er det på baggrund af jeres undersøgelse så muligt at konkludere, at klimaændringer til dels spiller en rolle i antallet af flygtninge i Østafrika?
”Vores forskning viser, at det samlede antal af mennesker på flugt fra deres hjem, herunder også flygtninge, ikke hænger sammen med miljømæssige ændringer, men med fattigdom, hurtig befolkningstilvækst og ustabil regeringsførelse. Tilsyneladende har klimaændringer kun en betydning for, om afrikanerne forblev i deres respektive hjemlande, eller om en væsentlig andel af dem så sig tvunget til at forlade hjemlandet på deres flugt.”
I understreger, at det er vigtigt at overveje, hvorvidt tørkerne overhovedet ville have medført flere flygtninge, hvis befolkningsvæksten havde været langsommere, økonomierne stærkere, og de østafrikanske lande havde haft politisk stabilitet. Hvorfor er det vigtigt?
”Den berømte økonom Amartya Sen (indisk økonom og filosof, der i 1998 vandt Nobelprisen i økonomi for sit arbejde inden for velfærdsøkonomi, red.) har sagt, ’at der aldrig har fundet en hungersnød sted i et fungerende demokrati’.
Vi er nødt til at spørge os selv, hvor-vidt disse konflikter og flygtningestrømme ville have fundet sted, hvis alle landene i Østafrika var økonomisk udviklede og havde fungerende demokratier. Med god regeringsførelse bliver de mest sårbare i et samfund beskyttet og får mad, vand og husly, selv under den naturkatastrofe, som en tørke er. Det betyder, at folk ikke behøver at flygte til et andet land for at få international nødhjælp.”
I peger på, at med god stabil regeringsførelse er der ingen grund til, at klimaforandringer skulle komme til at medføre større konflikter eller flygtningestrømme i fremtiden. Hvad mener I med det?
”Stabil regeringsførelse i et land mindsker risikoen for interne konflikter og krige med nabolandene. Det reducerer også presset på mennesker og jorden og mindsker eller stopper flygtningestrømme.
God regeringsførelse hjælper med at fordele et lands velstand og ressourcer og stopper ekstrem fattigdom samt sikrer, at de mest sårbare mennesker i samfundet bliver beskyttet, får mad, vand og husly. Også under tørker. Hvilket igen betyder, at de ikke behøver at flygte.”
Så er det rigtigt eller forkert at bruge begrebet ”klimaflygtninge” om flygtninge i Østafrika?
”Det er forkert, fordi man dermed placerer ansvaret for disse menneskers skæbne hos naturen og ikke på de politikker og økonomier, der har svig tet.
Flygtninge er mennesker, hvis hjemland ikke er i stand til at beskytte dem tilstrækkeligt imod variationer i tilgængeligheden af vand og mad. Flygtninge bliver skabt, når regeringer ikke tager hånd om de mest sårbare i samfundet. Vores undersøgelse viser, at god regeringsførelse er den essentielle tilpasning til klimaændringer.”