Prøv avisen

Tyrkiet skal opføre sig ordentligt

"For den armenske nation må det næsten være ubærligt at opleve den tyrkiske præsident Erdogans (billedet, red.) affejning af spørgsmålet om folkemordet med bemærkningen om, at alle kommentarer fra Europa-Parlamentet om Armenien 'vil glide ind ad det ene øre og ud ad det andet'," skriver Jakob Engel-Schmidt (V).

I anledningen af 100-året for det armenske folkemord er det vigtigt at mindes, sådan at vi undgår, at fortiden gentager sig. Desværre vil Tyrkiet ikke mindes

I DISSE DAGE er det 100 år siden, at det armenske folkemord fandt sted. Op mod 1,5 millioner armeniere omkom, og i hundredtusindvis blev drevet i landflygtighed. Beviserne for folkemordet er overvældende, eftersom datidens journalister, diplomater og missionærer var overordentlig dygtige til at dokumentere, hvad der foregik.

I de danske aviser kunne man med få dages forsinkelse læse meget detaljerede beretninger om myrderierne, og armeniernes situation blev flittigt diskuteret i det politiske liv. Særligt Karen Jeppes beretning fortæller om den gru, død og ødelæggelse de fremrykkende tyrkiske soldater skabte under udrensningerne af den armenske befolkning. Hun var en sand heltinde, men desværre er hendes historie ikke særligt kendt i hendes danske hjemland. Til gengæld kender alle armeniere hendes navn.

Det er derfor meget prisværdigt, at 100-året for det armenske folkemord er blevet markeret ved flere lejligheder - senest ved en gudstjeneste i Københavns Domkirke og en næsten udsolgt koncert med Det Armenske Nationalorkester i DR Koncerthuset.

DET ER VIGTIGT AT MINDES, sådan at vi undgår, at fortiden gentager sig. Desværre vil Tyrkiet ikke mindes. Tyrkiet nægter hårdnakket, at der fandt et folkemord sted, og forfølger alt og alle, som omtaler folkemordet. Indtil for nylig var det endda strafbart at omtale folkemordet i Tyrkiet.

Man kan knap forestille sig, hvis Tyskland havde indtaget samme holdning i forhold til holocaust. Tværtimod har Tyskland brugt årtier på en smertefuld proces med at forene sig med sin egen fortid. Heraf kunne den tyrkiske politiske ledelse lære meget.

Det er trist, at Tyrkiet ikke ønsker at komme overens med og forstå sin egen fortid. Og for den armenske nation må det næsten være ubærligt at opleve den tyrkiske præsident Erdogans affejning af spørgsmålet om folkemordet med bemærkningen om, at alle kommentarer fra Europa-Parlamentet om Armenien ”vil glide ind ad det ene øre og ud ad det andet”.

Tilmed spiller fortiden stadig en negativ rolle i forbindelse med forholdet mellem Armenien og Tyrkiet. Eksempelvis er grænsen mellem de to lande fortsat lukket, hvilket bogstaveligt talt presser Armenien op i en krog. Et Nato-land som Tyrkiet kan simpelthen ikke tillade sig at opføre sig på den måde over for et af sine nabolande.

Samtidig er det ganske enkelt uanstændigt, at den tyrkiske ambassadør blander sig i, at Københavns Kommune har givet tilladelse til opstilling af en midlertidig statue til minde om ofrene for folkemordet. Den slags skal vi nok selv bestemme.

Desværre lader det til, at Tyrkiet ikke har lært særligt meget på 100 år, og udsigten til EU-medlemskab må om muligt fortone sig endnu mere i horisonten.

Jakob Engel-Schmidt er folketingsmedlem for Venstre