Det er logisk, at pensionsalder skal stige

Velfærdsforliget i 2006 gav danskerne udsigt til, at pensionsalderen stiger med den forøgede restlevetid. Og det giver god mening, skriver professor emeritus Jørn Henrik Petersen i dagens valgkommentar

Vi er rigtig mange, der i disse år passerer pensionsalderen. I midten af 1940’erne blev der sammen med mig født virkelig mange børn. Da vi selv senere skulle sætte børn i verden, lykkedes det ikke at producere et antal svarende til vores eget. Og værre endnu blev det, da vores børn skulle løse op-gaven. Det blev til meget små genera- tioner.

I disse og de kommende år er det os fra 1940’erne, der skal forsørges af de små årgange. Og vi er begyndt at leve længere og længere. Det er prægtigt, men det skaber et problem, hvis vi også skal løfte udgifterne til serviceydelser for børn og gamle.

Derfor fik vi velfærdsforliget i 2006: Pensionsalderen skal stige med den forøgede restlevetid. Det er logik for perlehøns. Derfor er det godt, at de partier, der stod bag velfærdsforliget, synes parate til fortsat at lade pensionsalderen stige, når der skal tages stilling i 2020.

Omvendt er det et dilemma for Socialdemokratiet, fordi partiet samtidig annoncerer at ville gøre godt for dem, der af den ene eller den anden grund er nedslidte. Det bliver partiet kritiseret for, men der er logik i dobbeltholdningen.

Pensionsalderen sættes ud fra en gennemsnitsbetragtning, der siger noget om, hvornår vi gennemsnitligt set er parate til tilbagetrækning, men om et gennemsnit er der en spredning, og der er unægtelig dem, som kommer i klemme, når pensionsalderen sættes op.

Det er bare svært at finde kriterier for, hvem der er nedslidt. Derfor er det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at udforme en ordning for de ”nedslidte” som en ret. Man slipper næppe uden om en individuel bedømmelse, hvor megen sympati man end kan have for rettighedstanken. Skru nu ned for forventningerne og lad være med at love mere, end der kan holdes.

Det er langt mere bekymrende, at flere nu roder rundt med en tanke om at svække velfærdsforliget efter 2040.

Det er tosset, fordi ingen kender forholdene til den tid. Rolig nu, og lad de til den tid ansvarlige tage stilling.

Også det er der logik i.

Sognepræst Kristian Østergaard og professor emeritus Jørn Henrik Petersen vil på skift kommentere valgkampen på denne plads.