Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Det er perspektivløst at placere ansvaret hos forældrene. Folkeskolen må gribe i egen barm

De mindste skolebørn er mere umodne end tidligere, men det er klart, for børnehaveklassen som projekt er slået fejl. Udviklingen er et symbol på, at dansk skolepolitik er kørt af sporet, skriver lærer

Kronikøren mener ikke kun, at ansvaret for umodne børnehaveklasseelever skal findes hos forældrene. Genrefoto.
Kronikøren mener ikke kun, at ansvaret for umodne børnehaveklasseelever skal findes hos forældrene. Genrefoto. . Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Prisen herfor var imidlertid, at en del børn i al ubemærkethed sakkede agterud rent fagligt, navnlig i læseudvikling, hvilket resulterede i noget af et chok, da den første internationale læseundersøgelse i 1992 afslørede, at danske 8. klasser læste på niveau med elever i Trinidad og Tobago, helt ude af sync med alle de lande, vi normalt sammenligner os med.

Udredninger viste, at den danske folkeskole uden at ænse det havde udviklet det, læseforskerne kaldte en "tryk 16-effekt", som havde splittet den velkendte, klokkeformede normalfordelingskurve i to kamelpukler: til højre en stor gruppe af dygtige elever, til venstre en stor gruppe af svage elever og i midten et gabende hul. Det er en meget lang historie, som jeg vil lade ligge her. Men denne opdagelse fik en række konsekvenser, som i høj grad ligger til grund for de vanskeligheder, skolen kæmper med i dag. Der gik ganske enkelt panik i skolepolitikken, og det bødes der i den grad for i dag.