HVORFOR ER KRISTENDOM så bedre end islam? Ja, som kristen må man jo sige, at det er kristendommen, fordi den er sandheden om Gud og mennesket. Det er islam ikke.
Kristendommen er bedre end islam, fordi den netop siger, at alle mennesker er syndere, den kristne som muslimen, verden er ikke halal og haram. Den kristne er altså ikke bedre end muslimen, men troen på Kristus er bedre end troen på Allah.
Kristentroen relativerer alt menneskeligt: fromheds- og renhedsregler, spise- og beklædningsregler. Kristus siger: Alt er rent, alle mennesker er rene. Den befrier mennesket i en verden af ting og sætter det fri til at tjene næsten.
Som Luther siger, så skal den skomager, der vil kalde sig kristen, lave gode sko til sin næstes gavn, ikke sætte små kors på skoene.
Kristendommen er bedre end islam, hvad jeg har hørt fra mange eksmuslimer, fordi den viser, at Gud er den løbende Gud, som kommer med tilgivelsen som faderen til den fortabte søn, Gud er ikke en vilkårlig Gud som Allah, der vogter på, om man gør sig haram.
Kristendom er det samme Guds ord ind i enhver tid. Fra Guds evighed kommer det ind i historien. Det sikrer Helligånden.
Menneskene, der hører det, er forskellige og reagerer forskelligt til forskellige tider. I dag er vi, der hører det som historisk kristne mennesker, forvaltere af dette mysterium, og det skal vi naturligvis gøre så godt som muligt, blandt andet ved at give det videre i mission og undervisning. Vi har endog en grundlov, der siger, at staten skal understøtte den lutherske folkekirke i dette, og indtil den er lavet om, er det vores forpligtelse som kristne at minde staten og hinanden om det, når det glemmes i multikulturalistisk relativisme og vestligt selvhad til egen tro og historie, som det er sket gennem de seneste årtier.
DERFOR IRRITEREDE det temmelig nedladende angreb på Mai Mercados kronik mig, hvor hun skriver, at kristendom er bedre end islam. Lektor Steen Beck fra Syddansk universitet tegnede et modbillede den 30. april i Kristeligt Dagblad: Kristendom og islam er lige slemme og lige gode - underforstået: Mercado er dog værre med sit primitive og skumle politiske projekt.
Det kommer nemlig an på de mennesker, der er muslimer eller kristne, og hvor oplyste de er om altings historicitet (relativitet) - det kommer ikke an på kristendom eller islam.
Og så svinger Beck ellers den gammelkendte pisk af selvhad til egen kultur og tro, den sædvanlige kultur-relativisme, der pudser sin egen godheds og tolerances glorie uden at tage stilling til virkeligheden, nemlig at islamisme er et af vor tids største problemer - vel at mærke i Danmark som internationalt fra Thailand over Nigeria til Frankrig.
Hvor man førhen i glæde over sin kultur sagde, at man så langt, fordi man stod på kæmpers skuldre, så tegner Beck billedet af sig selv som den religionsrelativistiske intellektuelle kæmpe, der står på skuldrene af en utiltalende dværg, her repræsenteret af det, som Mercado står for. Han vil have, at Mercado skal forstå, at kristendom er en historisk størrelse, men glemmer, at det er den modernistiske kulturrelativisme og det vestlige selvhad blandt intellektuelle også.
De slog rigtigt igennem efter 1968 i Danmark og har siden redet samfundet som en mare med mareridt af skyld og skam over at være danskere og kristne. Nu har islamismen siden 1970'erne trukket sine mørke spor fra England over Filippinerne til Syrien, Danmark og Egypten. Det skal der naturligvis stås op imod, ved at vi fredeligt besinder os på vores tro og kultur, som vi trods Becks tidstypiske tilsværtninger kan være stolte af, sådan forstår jeg Mercados anliggende.
Lektor Beck beskylder Mercado for at have tendenser til kognitiv egocentrisme og for at være i gang med et skummelt politisk projekt. Det er den typisk politisk korrekte helgen, der taler. Lad os ikke tale om det, som er farligt lige nu, islamismen, nej lad os tæve løs på folk som Mercado, som vi ved, er ufarlige og borgerlige, som vi har gjort siden 1968, og pudse vores glorie uden at gøre noget ved problemerne. Lad os foregøgle læserne, at problemerne i verden kommer fra folk som Mercado, der med sit ”skumle politiske projekt”, åbenbart er det eneste, der hindrer den inklusion og accept af folk fra alle religioner, som bringer fred i vor tid.
Torben Bramming er sognepræst og forfatter