Prøv avisen
Debatinterview

Tidligere lærer: Det er svært at lære børn om digital dannelse, hvis man låser telefonerne inde i skoletiden

En lov om mobilforbud i skolen vil være problematisk, mener underviser i digital dannelse, Mikkel Offenberg. For telefonen er blevet en del af børnenes liv. Desuden er der et stort potentiale i at bruge teknologien aktivt i undervisningen, mener Mikkel Offenberg. – Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

I dag er det mobilfri dag, og i Folketinget er der lige nu høring om, hvordan man forbereder børn til en fremtid, hvor det digitale fylder mere. Mange eksperter advarer mod brug af mobiltelefoner i skolen, men det er vigtigt at lærere børnene at bruge teknologi rigtigt, mener Mikkel Offenberg, tidligere lærer og oplægsholder i digital dannelse

Mikkel Offenberg, du har startet virksomheden Den Digitale Skole, hvor du tager rundt på skoler og holder oplæg med lærere, elever og forældre om netop folkeskolens ansvar på det digitale område. Hvorfor mener du, at det er vigtigt, at folkeskoleeleverne lærer om it?

”Uanset om vi vil det eller ej, er fremtiden digital, og derfor ligger der i skolen et ansvar for digital dannelse og for at klæde børnene på til den fremtid. Ansvaret ligger også hos forældrene, men skolen er et unikt socialt forum, hvor man kan diskutere og lære om de her ting, få indblik i andres holdninger og se, at det ikke er et sort-hvid-spørgsmål.

Men det er svært, fordi skolerne har meget forskellige tilgange til det. På den måde vil eksempelvis en lov om et mobilforbud være problematisk, fordi man fratager de skoler, der gerne vil arbejde aktivt med teknologierne, muligheden for at gøre netop det.

Det er svært at lære børnene om digital dannelse og en sund kultur for brugen af teknologien, hvis telefonerne skal være låst inde hele dagen. Vi taler jo ikke om en dille, der forsvinder, når man går ud af skolen. Teknologierne her vil formentlig følge børnene resten af deres liv, og derfor er det så vigtigt, at vi tidligt lærer dem at bruge dem hensigtsmæssigt.”

Du har selv fulgt den teknologiske udvikling i folkeskoleregi, siden du blev uddannet folkeskolelærer for 13 år siden. Hvilke udfordringer er der ved mobiltelefoner, iPads og computere i skolen?

”Da jeg startede som lærer, kunne mobiltelefonerne kun sms’e og ringe, og derfor var det nogle helt andre problematikker og nemmere at sige, at mobilen skulle blive i tasken hele dagen.

I dag er det sværere at kontrollere brugen af teknologierne, fordi der ikke er nogen kultur omkring det. Vi har set teknologien som et eksperiment, men vi har ikke lavet nogen retningslinjer for brugen af den, og derfor står vi nu og ved ikke, hvad vi skal gøre. På samme måde ved lærerne heller ikke altid, hvor meget potentiale der er i at bruge teknologierne aktivt i undervisningen.”

Flere skoler har helt forbudt mobiltelefoner i skoletiden. Ser du en it-forskrækkelse blandt lærere og forældre?

”For lærernes vedkommende tror jeg, at tilbageholdenheden skyldes, at de nogle gange har svært ved at se teknologiens rolle i undervisningen. Et klassisk eksempel er interaktive tavler, som man har brugt millioner af kroner på. Tavlen har altid været et formidlingsmedie for lærerne, men hvis man bruger den interaktive tavle som en almindelig tavle og ikke udnytter, at teknologien får eleverne mere i spil, så er det jo spild af penge.

Man har tænkt teknologi før undervisning. Man har ikke spurgt lærerne, hvad de synes kunne give merværdi til undervisningen, men i stedet givet dem 50 iPads og et kursus i basale apps. Der var en lærer, der sagde til mig, at iPad’en var smart og kunne en masse ting, men at vedkommende ikke anede, hvad han skulle bruge den til. Det er nok meget rammende. Man har glemt potentialet i mediet og glemt, at det skal være en aktiv spiller i undervisningen og ikke bare en ny måde at gøre gamle ting på.”

Hvordan skal skolerne komme på banen i forhold til digital dannelse?

”Det kommer meget an på skolen. Jeg har set skoler med mobilforbud, hvor børn og lærere har været glade for det, og det har været den gode løsning for den pågældende skole. Men som udgangspunkt synes jeg, at man som skole skal være bevidst om, hvorfor man vælger den ene eller den anden strategi.

Skolen har en opgave med at uddanne og danne børnene til et liv i en digital demokratisk verden. Det kan være gennem diskussioner om cases, eksempelvis billeddeling. Børnene skal gå aktivt ind i problemstillingen og tage stilling til, hvad de ville gøre, hvilke konsekvenser teknologien har, hvad det betyder for deres kammerater, og hvorfor andre kan have en anden opfattelse af situationen end en selv.

Der gælder de samme regler for godt kammeratskab i den analoge verden som i den digitale. Lærerne har de pædagogiske kompetencer til at tale med børnene om de her ting, og det er vigtigt, at skolerne sætter fokus på de etiske problemstillinger i teknologierne.”

Hvornår skal man sætte ind?

”Så tidligt som muligt. Der er mange ting, man godt kan tale med børn om, inden de får deres egen mobiltelefon, for de er formentlig allerede på nettet og har siddet med forældrenes mobiltelefoner, siden de var helt små.

Mobiltelefonen er døren ind til de sociale medier, og det er uendeligt svært at kontrollere, hvad børnene ser og gør på telefonerne, så det kræver en indsats fra forældrene. Vær interesseret og spørg ind. Og i skoleregi kan det næsten aldrig være for tidligt at tage hul på snakkene.”

Hvad kan man få ud af at bruge teknologierne i skolen?

”Der er så mange muligheder for at undervise på anderledes måder. Man kan lave digitale produktioner, hvor man samarbejder på nye måder, og undervisningen kan være mere interaktiv mellem lærere og elever. Men brugen af teknologierne skal give mening, for en af udfordringerne i dag er, at teknologierne bliver en ny måde at gøre det samme på, hvor man stadig sidder på stolen, men bogen ligger på computeren i stedet for.

Man skal hilse mulighederne og potentialet for at lave nye ting i undervisningen velkommen, for så kan det pludselig åbne op for helt nye typer undervisning.”