Det er uretfærdigt, Københavns Universitet. Vi fra Menighedsfakultetet har ikke for lavt niveau

Jeg håber virkelig, at Københavns Universitet har bedre argumenter, end at niveauet på Menighedsfakultetet er for lavt. Ellers lugter denne sag af, at de prøver at tage monopol på teologiuddannelsen. Og det burde ganske enkelt få os alle op af stolene, skriver studerende

Jeg håber virkelig, at Københavns Universitet har bedre argumenter end dem, der fremgår af artiklen. Ellers lugter denne sag af, at de prøver at tage monopol på teologiuddannelsen. Og det burde ganske enkelt få os alle op af stolene – det er nemlig bunduretfærdigt.
Jeg håber virkelig, at Københavns Universitet har bedre argumenter end dem, der fremgår af artiklen. Ellers lugter denne sag af, at de prøver at tage monopol på teologiuddannelsen. Og det burde ganske enkelt få os alle op af stolene – det er nemlig bunduretfærdigt.

Få ting får mig op af stolen i en sådan grad, at jeg rent faktisk sætter mig ned igen og forfatter en respons. Da jeg stødte på artiklen ”Universitet afviser studerende fra konservativ uddannelse” i Kristeligt Dagblad den 2. februar, indtraf sjældenheden dog: Det er svært at sidde så grov uretfærdighed overhørig.

Og uretfærdighed er netop, hvad der er på spil, når Københavns Universitet påstår, at de studerende fra Menighedsfakultetet har et ”for lavt niveau”. At hævde, at vurderingen er uretfærdig, lyder måske som en automatreaktion fra én, der selv er uddannet fra Menighedsfakultetet – hvilket jeg netop er: Jeg blev bachelor fra stedet i 2015.

Dog har jeg ingen trang til at forsvare Menighedsfakultetet for enhver pris: Jeg er som katolik uenig i deres ståsted og kunne godt finde på at vælge det danske universitet, hvis jeg skulle starte på teologi på ny. Alligevel mener jeg, at Københavns Universitet i denne sag handler komplet uretfærdigt og uden et eneste holdbart argument for deres beslutning. Ifølge artiklen begrunder Københavns Universitet afvisningen af studerende fra Menighedsfakultetet med de to uddannelsers (små) pensumforskelle. Jeg har svært ved at få dette til at samstemme med, hvordan der ellers bliver ageret på Københavns Universitet, hvor det er nemt at få merit for fag. Ja, på kunsthistorie, som jeg også har en bachelor i, blev jeg sågar tvangsmeriteret for et fag, hvis tekster jeg aldrig før havde haft på pensum.

Et argument ud fra pensumforskelle falder altså til jorden. Derfor hæfter jeg mig ved den kommentar, der er knyttet til argumentet – nemlig at studerende fra Menighedsfakultetet har et ”for lavt niveau”. Ud fra artiklen virker dette ikke til at være begrundet i noget som helst – ikke engang konkrete karakterer.

Desuden må jeg sige, at min empiri vidner om noget andet: For eksempel har studerende fra Menighedsfakultetet og fra Aarhus Universitet sprogundervisning sammen, og i den henseende eksamineres alle af undervisere fra Aarhus Universitet. I samtlige sprogfag – det vil sige græsk, latin og hebraisk – lå min årgangs gennemsnit betragteligt højere end dem fra Aarhus Universitet. De fleste studerende fra Menighedsfakultetet fik nemlig 10 eller 12. I øvrigt vurderede Menighedsfakultetet ikke, at 12-taller var nok, så vi modtog et ekstra semesters græskundervisning bagefter. Derudover er Menighedsfakultetet bemærkelsesværdigt gammeldags med hensyn til eksamensformer, hvilket objektivt set medfører en solid viden.

Jeg husker med gru min første kirkehistorieeksamen. 1500 år. Udenad. Ingen hjælpemidler. Fire timer. Skriv alt ned, du ved om et eller andet emne, som risikerer at være halvsnævert. Hvis man dumpede, måtte man terpe videre, indtil man havde fået stoffet ind i hjernen. Eller droppe ud.

Jeg har ikke oplevet en my af samme strikse krav på Københavns Universitets kunsthistorieuddannelse. Snarere har jeg ofte læst lektier i metroen på vej til skole og nærmest arbejdet fuld tid ved siden af. Den var immervæk ikke gået på Menighedsfakultetet, for her sad jeg på læsesal til midnat og overnattede til tider på en madras mellem bøgerne!

Jeg havde nok forestillet mig, at teologi på Københavns Universitet var mere intenst end kunsthistorie, men sagen her vidner umiddelbart om, at Københavns Universitet ganske enkelt ikke belønner god, gammeldags kundskab. Næh, den affejes under betegnelsen ”et lavt niveau”. Københavns Universitet kunne naturligvis med det ”lave niveau” hentyde til, at vi fra Menighedsfakultetet mangler refleksionsniveau. Den slags er selvsagt sværere at måle, men noget ulig den generelle universitetspraksis herhjemme sætter Menighedsfakultetet faktisk en ære i at facilitere refleksionen: Stedet har tilknyttet et seriøst arbejdende apologetikcenter, og det huser masser af kurser og debatarrangementer med teologer fra hele landet og fra forskellige konfessioner.

Hver uge er der speaker’s lounge under frokosten, hvor for eksempel en underviser holder et oplæg til debat. Desuden spiser elever og undervisere sammen, hvilket i praksis betyder, at man altid – altid – snakker om teologi. Refleksionen synes med andre ord ikke ligefrem at være på et lavt blus.

Jeg håber virkelig, at Københavns Universitet har bedre argumenter end dem, der fremgår af artiklen. Ellers lugter denne sag af, at de prøver at tage monopol på teologiuddannelsen. Og det burde ganske enkelt få os alle op af stolene – det er nemlig bunduretfærdigt.

Elisabeth Hartman Evald er bachelor i kunsthistorie, bachelor i teologi fra Menighedsfakultetet og kirkesanger.