Prøv avisen
Etisk set

Tove Videbæk: Det er ved at give, at vi får...

Juletiden er fantastisk med lys, mad, gaver og samvær. Men alle de, som ikke har nogen at være sammen med, kunne vi give en fantastisk gave blot ved at invitere dem bare én eneste gang i løbet af julen, skriver Tove Videbæk.

Glæden ved at give er større end ved at modtage, skriver Tove Videbæk og minder om, at det ikke "kun" behøver at være materielle gaver, vi giver i julen

I december bliver der handlet for milliarder af kroner i landets butikker. Der skal købes mad til juleaften, til julefrokost med videre. Og så skal der købes gaver.

Vi køber, og vi glæder os til at give. Glæden ved at give er større end ved at modtage.

Men behøver det ”kun” at være materielle gaver, vi giver? Hvad kan vi give et menneske, som er ensomt? Et menneske, som ingen familie eller venner har? Et menneske, som er alvorligt sygt?

Den ensomme kan vi give den gave, der hedder opmærksomhed, nærhed eller en invitation. Det menneske, som ikke føler sig noget værd, kan vi give et smil. Et anerkendende ord. En opmuntring. Og et alvorligt sygt menneske kan vi give et trøstende ord. Et strøg over hånden.

I hele landet er der en hær af frivillige, som hver dag i den grad giver sig selv til alvorligt syge mennesker på hospicer og andre steder, hvor disse mennesker befinder sig. Vi kan ikke hjælpe alle, men vi kan alle hjælpe nogle.

Juletiden er fantastisk med lys, mad, gaver og samvær. Men alle de, som ikke har nogen at være sammen med, kunne vi give en fantastisk gave blot ved at invitere dem bare én eneste gang i løbet af julen. Er det for meget? Bare ét menneske, én gang i julen?

Der er også mange hjælpeorganisationer eller -foreninger, man kan give en gave til. De kulørte breve og reklamer fra dem strømmer ind i vore postkasser. Hvad skal vi gøre? Vi kunne jo vælge én organisation at give til. n forening, som man måske har en vis relation til.

Når vi nu glæder os over at være sammen med familie og venner i julen. Deler traditioner. Deler fællesskab. Deler værdier. Så lad os huske, hvad julen faktisk drejer sig om. Julens budskab er ikke ”Køb”!

Men julens budskab er: ”Giv”! Gud gav! Han gav os sin søn, der blev født som det lille Jesus-barn. Det fejrer vi og synger om. Det læser vi om i kirken og i mange hjem.

Midt i fællesskabet kan der dog også opstå misforståelser. Mislyde. Uvenskaber. I den forbindelse kom jeg til at tænke på en tekst, som kan være meget relevant. Det er Frans af Assisis bøn, som også siger noget om at ”give”. Den er på en måde et kortfattet juleevangelium:

Herre, gør mig til redskab for din fred.

Hjælp mig at sprede kærlighed, hvor hadet hersker,

tro, hvor tvivlen råder,

håb, hvor der er angst og nød.

Hjælp mig at bringe forsoning, hvor der er begået uret,

at skabe enighed, hvor der er strid,

at sprede lys, hvor der er mørke,

at bringe glæde, hvor sorgen tynger.

Mester, hjælp mig at søge ikke så meget at blive trøstet som at trøste,

ikke så meget at blive forstået som at forstå,

ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at vi får,

ved at tilgive, at vi selv får tilgivelse,

ved at miste vort liv, at vi finder det.

Det er ved at dø, at vi opstår til evigt liv.

Fortsat glædelig jul til alle!

Etisk set skrives på skift af tidligere højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk, og medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris