ETISKE PRINCIPPER kan i nogle tilfælde virke stik imod hensigten. Jeg husker et eksempel fra en sygehusafdeling, hvor jeg fulgte personalet med sigte på at identificere de mange vanskelige etiske situationer, som ofte blev synlige i hverdagen. Det var en varm sommer. En patient var netop afgået ved døden. Døden havde ladet vente på sig. Til gengæld var forrådnelsesprocessen allerede gået i gang, før døden indtrådte. Men nu efter døden gik det stærkt. Situationen var nu den, at de pårørende var bortrejst på ferie. Der ville således gå et par dage, før de kom hjem. Ikke desto mindre ville de gerne tilse den afdøde. Men trods nedkøling var liget efter nogle dage svulmet til dobbelt størrelse. Samtidig var liglugten ganske voldsom.
Sædvanligvis tilser de pårørende den afdøde. En god praksis, der blandt andet lever ud fra princippet om, at forestillingen om døden er værre end døden, som den viser sig. Samtidig bidrager dette sidste farvel positivt til sorgprocessen. Derfor bliver de pårørende ofte direkte opfordret til at se den afdøde. Døden er en del af livet, hvor alle, også børn, med rette kan være til stede. Dette er fint. Etisk set er det sådan, det bør være.
LÆS OGSÅ: Det største i livet kan findes alle steder
Men i dette særlige tilfælde havde den afdøde undergået store forandringer og var vokset til en deform ukendelighed. Men nu er det selvfølgelig ikke sådan, at det blot drejer sig om at sige ja eller nej til de pårørende. Det afgørende var og er en dialog og en forberedelse på det syn, der venter dem. Jeg husker, hvordan personalet meget omsorgsfuldt tog sig af de pårørende og meget nænsomt fik fortalt, hvordan deres kære far ville være meget svær at genkende. Men de pårørende fastholdt ønsket, hvilket personalet respekterede.
DE PÅRØRENDE GIK NU ind til den efterladte og fik et voldsomt syn. Der var gået noget galt, men der var ingen at anklage. De pårørende var blevet respekteret. De havde fået indfriet deres ønske. Længe leve selvbestemmelsen. Men det er i situationer som disse, at vejen fra principper til handling kræver en vis tøven. Det kræver, at værdier som respekt, ansvarlighed og værdighed ikke hyldes blindt, men afstemmes i situationen. Måske var det mere respektfuldt at sige nej til dette sidste syn af den efterladte.
Respekt er en af de grundværdier, som oftest formuleres i det danske sundhedsvæsen. Men respekten kan lynhurtigt blive til en misforstået respekt, hvis værdierne ikke afstemmes i det direkte møde. I nogle tilfælde kan de etiske principper nærmest skrige på at blive brudt. I modsat fald bliver man etisk sneblind uden navigationsmulighed i det etiske landskab.
Det kan være ganske opbyggeligt, at vi formulerer nogle grundliggende etiske principper i det danske sundhedsvæsen. Men det er lige så vigtigt, at sundhedspersoner oplærer kundskaber i en etisk følsomhed og evnen til at finde blik for det særegne i hver enkelt situation.