Prøv avisen
Debat

Det Etiske Råd: Tag stilling til organdonation

Det er selvfølgelig helt i orden at være i tvivl, men meget tyder på, at tvivlen ikke er den væsentligste grund til manglende stillingtagen til organdonation. Arkivfoto Foto: Lars Skaaning/ritzau

Diskussionen om formodet samtykke ville være unødvendig, hvis de fleste tog stilling og udfyldte et donorkort eller registrerede deres holdning i donorregisteret, mener Det Etiske Råd

I DET ETISKE RÅD MENER VI, der er behov for at skabe opmærksomhed om, at der i Danmark står mange mennesker på venteliste til at modtage et organ. Der kan reddes mange liv og skabes megen livskvalitet for både patienterne og deres pårørende, hvis der doneres flere organer til transplantation.

Ved udgangen af 2016 stod 466 personer på venteliste til et organ, hvoraf 391 ventede på en nyre, 28 på en lunge, 22 på en lever, 16 på et hjerte og 9 på en nyre-bugspytkirtel. I 2016 døde 29 personer, mens de ventede på et organ.

En mulig løsning på problemet er formodet samtykke, og sundhedsministeren spurgte Det Etiske Råd om vores holdning til det.

I rådet har vi derfor nu igen diskuteret, om der bør indføres formodet samtykke til organdonation i Danmark. Det vil sige, om en afdød person pr. automatik bør betragtes som organdonor, hvis personen i levende live ikke aktivt har taget stilling til, om han eller hun vil være donor.

Vi var ikke enige om, hvad vi skulle svare. Der var et flertal imod og et mindretal for, og der er argumenter både for og imod at indføre formodet samtykke. Rådets udtalelse om emnet kan læses på vores hjemmeside: etiskraad.dk.

MEN ÉN TING ER VI ENIGE OM. Diskussionen om formodet samtykke ville være unødvendig, hvis de fleste tog stilling og udfyldte et donorkort eller registrerede deres holdning i donorregisteret.

Der er mange forklaringer på, hvorfor danskerne ikke tager stilling. Undersøgelser viser, at nogle borgere reelt er i tvivl om, hvad de skal mene om donation. Det er forståeligt nok, for der er mange spørgsmål at forholde sig til, og ens stillingtagen afhænger af, hvordan man ser på livet og døden. Hvad kan man tillade sig at gøre med et dødt menneskes krop? Er der et liv efter døden, og griber donationen i så fald ind i det? Hvordan vil donationen påvirke de efterladte? Er det overhovedet en god idé at løse medicinske problemer på en så højteknologisk måde? Og så videre.

Det er selvfølgelig helt i orden at være i tvivl, men meget tyder på, at tvivlen ikke er den væsentligste grund til manglende stillingtagen.

I en holdningsundersøgelse fra 2015 angiver hele 39 procent af de adspurgte, at man gerne vil registrere sit valg i donorregisteret, men at man ikke har taget sig sammen.

Stort set lige så mange, 38 procent, synes, at det er ubehageligt at tænke på, og så vil hver fjerde gerne tale med sine pårørende først, men har endnu ikke fået det gjort. Næsten hver fjerde angiver også, at de ønsker mere viden om organdonation, inden de foretager deres valg.

DISSE TAL VISER, at antallet af danskere, som har meldt sig som organdonorer, måske kunne fordobles fra en million til to millioner, hvis der fra samfundets side blev gjort en indsats med at oplyse – og fra borgernes side med at tage stilling. Det er værd at gøre den indsats, så længe der er nogen på ventelisten.

Vi mener, at der er brug for at få taget hul på debatten om donation rundtomkring i hjemmene. Som oftest er det en lettelse for de pårørende at vide, hvilken holdning den afdøde har til donation, hvis det bliver aktuelt.

Der er også behov for mere oplysning om, hvordan organdonation helt konkret foregår. De fleste er klar over, at organdonation udføres, når en person er hjernedød.

Men der synes at være et særligt behov for at informere om, hvordan hjernedød konstateres, og hvad det er at være hjernedød. Det er nødvendigt vedvarende at oplyse om, at hvis man er hjernedød, er det ikke muligt at komme til live igen.

I Det Etiske Råd vil vi gerne have, at alle skal vide, at de på meget kort tid kan registrere deres holdning til organdonation eller ændre deres tidligere holdning i donorregisteret (for eksempel på sundhed.dk) – eller ved at udfylde et donorkort, som man kan finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og bære på sig.

Det er helt i orden at være i tvivl om sin holdning til donation. Der er ingen, der skal presses til at tage stilling. Men mangler man oplysninger, eller har man ikke taget stilling, så bør man gøre sit. Vi vil kraftigt opfordre til, at vi sammen arbejder hen imod at ophæve eller i det mindste forkorte ventelisten over personer, der står i kø til at modtage et organ.

Gorm Greisen

Formand, klinisk professor, overlæge, dr.med.

Bolette Marie Kjær Jørgensen

Næstformand, journalist og historiker.

Anders Raahauge

Mag.art. i litteraturvidenskab og paragraf 2- teolog, sognepræst og kulturjournalist.

Anne-Marie Gerdes

Klinikchef, professor og overlæge.

Christian Borrisholt Steen

Cand.mag., MA i etik og værdier i organisationer (Mevo), seniorkonsulent.

Eva Secher Mathiasen

Cand.psych.aut., formand for Dansk Psykolog Forening.

Henrik Gade Jensen

Mag.art. i filosofi, sognepræst.

Herdis Hansen

Sygeplejerske, hospicechef.

Karen Stæhr

Sektorformand i FOA.

Kirsten Halsnæs

Ph.d., professor i klima og økonomi.

Lise von Seelen

Tidligere leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre, Jylland og tidligere medlem af Folketinget.

Mia Amalie Holstein

Cand.polit. og cand.mag. i filosofi, velfærdspolitisk chef i Cepos.

Morten Bangsgaard

Stud.theol., tidligere generalsekretær og administrerende direktør.

Poul Jaszczak

Dr.med., tidligere overlæge.

Rune Engelbreth Larsen

Cand.mag. i idéhistorie og religionshistorie, forfatter, naturfotograf, foredragsholder og skribent.

Signild Vallgårda

Cand.mag., dr.med., professor.

Thomas Søbirk Petersen

Ph.d. i filosofi, professor (mso).