I et indlæg i Kristeligt Dagblad onsdag den 9. november skriver Ole Juul: "(...) hvor jeg i omtrent 35 år fik lov til at viderebringe evangeliets for et moderne menneske absurde påstand om opstandelsen."
For mig er evangeliet noget, nogle meget tænksomme mennesker har nedskrevet baseret på den viden, de havde om verden og universet på det tidspunkt. Det er vel nogle tusinde år siden. Siden da har kristendommen henvist hertil som noget universelt – hvilket det naturligvis ikke er. Alle andre religioner har også deres "evangelium". De er vel lige så gode. Enhver må have sin tro.
Når jeg alligevel vælger at reagere på indlægget, er det, fordi det for mig er ganske ubegribeligt, at nogle moderne mennesker – inklusive præster i den danske folkekirke – vælger at tro på en eller anden form for liv efter døden.
Jeg erkender blankt, at det for os mennesker er en uforståelig og svimlende tanke, at det skulle være definitivt slut, når vi engang dør. Men sådan er det heldigvis, alt andet er absurde påstande.
Lad os et øjeblik lege med tanken om et evigt liv efter døden. Den evigt levende må så enten kunne huske det jordiske liv eller ikke kunne huske det. Hvis man ikke kan huske det jordiske liv, er det vel ganske uinteressant. Hvis man for eksempel tror på reinkarnationen og genopstår som en hellig ko i Indien, så er det ganske ligegyldigt, at denne ko skulle indeholde et eller andet diffust fra en menneskesjæl. Så det kan vi glemme.
Det interessante er naturligvis, hvis den evigt levende i en eller anden form eller på en eller anden måde kan huske det jordiske liv. Hvis man læner sig tilbage og tænker det grundigt igennem, så må man nødvendigvis komme til den konklusion, at et evigt liv findes ikke.
En evighed er lang tid. Vi anfægter vel ikke, at universet har eksisteret ganske længe, og personligt har jeg ingen erindring om tiden før min fødsel, så mit evige liv skulle så starte med en genopstandelse ved min død, og så skulle jeg i al evighed kunne sidde et eller andet sted og kigge tilbage på det ganske korte jordiske liv. Det vil da blive noget kedeligt og langtrukkent.
Eller for eksempel den unge soldat, der er blevet slået ihjel i krigen. Skal han i al evighed plages med, at han gik glip af et rimeligt jordisk liv? Eller ham, der er blevet født åndssvag, får han ved opstandelsen et klarsyn, der viser ham, hvorledes udfoldelsen af hans jordiske liv blev meget begrænset?
Nej, der findes naturligvis ikke et evigt liv, hvor man til evig tid kan mindes sin tid på jorden. Heldigvis ikke.
Knud Jørning er civilingeniør.