Hvad vil regeringen egentlig med Danmark og med folkekirken?
Det ene øjeblik tvangsforflyttes flere hundreder familier som led i regeringens udflytningsplan. Det andet øjeblik forringes postvæsenet til skade for udbringning af aviser, blandt andet Kristeligt Dagblad, i yderområderne. Endelig centraliserer regeringen ved at flytte civilregistreringen fra folkekirkens mange, mange hundrede sogne til nogle få snese kommuner. Den sidste nære og vel at mærke nære velfungerende service fjernes fra yderområderne.
Tanken om at flytte civilregistreringen fra folkekirken til kommunerne er ingenlunde ny. Det nye er, at det sker på regeringens initiativ. Venstre har med mig som ordfører eller minister altid kæmpet imod. Til min store overraskelse bakker Dansk Folkepartis kirkeordfører op om forslaget.
En saglig begrundelse er vanskelig at finde. Det blå flertal tænker stort set ikke i andet end penge. Men besparelser kan ikke være begrundelsen for at flytte civilregistreringen.
Det er åbenbart for enhver, at en ny ordning vil blive langt dyrere. Det kan heller ikke være af hensyn til borgerne, der nu får langt længere til registreringsmyndigheden. Det kan heller ikke være et knæfald for dem, der påberåber sig, at deres religion forhindrer dem i at gå på kirkekontoret. Som kirkeminister fik jeg indført den ordning, at det er jordemoderen, der sørger for, at de fornødne oplysninger bliver sendt til kirkekontoret.
Det er vanskeligt at finde ud af, hvad begrundelsen er. Kirkeordfører for Dansk Folkeparti, Christian Langballe, ønsker tilsyneladende ikke at svække båndene mellem stat og kirke. Tværtimod udtaler han, at ordningen ikke må svække båndene mellem stat og kirke. Men det er jo det rene nonsens, og det ved Christian Langballe, der både er et begavet og vidende menneske og tilmed præst. Langballe ved så udmærket, at konsekvensen af en overflytning af civilregistreringen vil være, at båndene mellem stat og kirke løsnes yderligere.
Ved de næste kommuneforhandlinger vil kommunerne tage sig godt betalt for denne nye arbejdsopgave. Naturligvis. For civilregistreringen giver mange udfordringer. Administrationen af området kræver blandt andet indsigt i navnelovgivning og forståelse for de vanskeligheder, der opstår, når en udenlandsk kvinde er flygtet hertil, og faderens opholdssted er ukendt, eller man slet ikke ved, om han er levende eller død, for nu blot at nævne et par eksempler, hvor kordegnen i moderens nærområde udøver en meget personlig betjening.
Hvorfra skal pengene mon komme? Skal kordegnenes og landsbypræsternes lønninger nedsættes? Det må vel blive konsekvensen, al den stund de frigøres for et stykke arbejde.
Og hvordan med serviceniveauet over for borgerne? Tror man virkelig, at den udstrakte service, der findes i folkekirken, vil blive bedre på det meget fjernere kommunekontor med arbejdet med vejledning og attestudstedelse i de talrige situationer, hvor borgerne i dag henvender sig til folkekirken? Jeg har selv været kordegn i et sogn med mere end 1000 nye fødselstilførsler om året og kan hilse og sige, at det affødte en del vejledningsvirksomhed. Den fleksibilitet, jeg kunne udvise i weekenden, ville ikke dengang og heller næppe i dag være muligt for kommunekontoret at udvise. Folkekirken arbejder som bekendt også om søndagen.
Med kirkeministerens udmelding kom ingen anden begrundelse, end at hvis kommunerne ønsker at civilregistrere, så skal de da have lov. Men det har Venstre som sagt altid været imod, så der må være en ny og meget mere vægtig begrundelse. Hvad den kan være, er vanskeligt at tænke sig til. Det er jo ikke, fordi regeringen har som sit erklærede formål at svække båndene mellem stat og kirke.
Tværtimod har regeringen i sit regeringsgrundlag erklæret, at folkekirken skal bevare sin nuværende stilling, så der vil også være tale om løftebrud. Ja, denne regering har oven i købet helt utilstedeligt i regeringsgrundlaget inddraget borgernes tro under det verdslige regimente ved at erklære, at Danmark er et kristent land.
Det flimrer for regeringen. Tro og teologi blandes godt og grundigt sammen med den folkekirkelige ordning og folkekirkens opgaver. Borgere i og uden for folkekirken bliver de første tabere, og på længere sigt tillige folkekirken. Hvorfor gå til kirken og bestille dåb, når det hele med navnet er klaret i kommunen.
Nu sætter jeg min lid til Christian Langballe og Dansk Folkeparti, der altid har stået vagt om det nuværende forhold mellem stat og kirke.
Om igen!
Kirkeligt set skrives på skift af tidligere folketingsmedlem og minister Birthe Rønn Hornbech (V), sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, tidligere biskop Kjeld Holm, ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen samt sognepræst og medredaktør af nytbabel.dk Merete Bøye