Det folkekære landbrug står på et fundament af gæld, kæmpetilskud fra EU og uetiske dyrevilkår

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger det danske landbrug. Det kaster lange skygger ind over vores fine gyldne stubmarker. De marker, som faktisk slet ikke er vores mere. De er nemlig i dag ejet af store jordbesiddere, herunder aktieselskaber og kapitalfonde fra ind- og udland. Det engang så stolte danske landbrug kan i dag i nogle henseender desværre ligne en offentligt støttet kæmpe på lerfødder. Landbrug handler i dag alt for meget om animalsk produktion til lave priser, stor foderimport, kæmpegæld og lavt økonomisk afkast trods massive offentlige tilskud. Men sådan behøver det ikke være - heldigvis.

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der blev stiftet i 2017, er i gang med en proces, der både skal udvikle og bevare det danske landbrug. Men vi gør det på en ægte bæredygtig måde, så landbruget selv er med til at imødegå de truende kriser indenfor fødevarer, klima, biodiversitet og drikkevand. Hos os kan danskere investere en snip af deres formue i sunde, økologiske, danske landbrug med overskud på alle bundlinjer. Vi har ved hjælp af vores 800 aktionærer og en egenkapital på 40 millioner allerede opkøbt næsten 1000 hektar god landbrugsjord, fordelt på 11 ejendomme. På de 11 ejendomme har dygtige fagfolk skabt en økonomisk bæredygtig forretningsmodel. Samtidigt har vores 11 landbrug forpligtet sig på økologi, beskyttelse af drikkevand samt klima-, natur- og vildtplejeplaner for øget biodiversitet.

På vores ejendomme viser vi, at dansk landbrug kan hvile i sig selv. Vi har rejst os mod den igangværende strukturudvikling, som ellers er i gang med at overdrage Danmarks landbrug til ganske få ejere - en ny landadel. Vi har skabt et frirum, hvor en ny generation af landmænd kan tage fat uden at skulle skaffe de millioner i egenkapital, som dagens landbrug ellers kræver. Dermed sikrer vi, at nye danske landmænd og -kvinder kommer ind og driver bæredygtigt landbrug.

Det, vi er i gang med at skabe, er et sundt alternativ til de desværre store dele af dansk landbrug, som har udviklet sig til kolosser på lerfødder med et pinligt lavt afkast på kun 3,8 procent. Den gik ikke i andre brancher. Det danske landbrugs samlede overskud svarer faktisk kun lige til EU's tilskud til samme landbrug. Dermed er forretningsmodellen for det gængse danske landbrug ikke bæredygtig. Samtidig bidrager det nuværende landbrug til forurening og klimakrise, mens vores drikkevand og biodiversitet er under pres.

Kun 1,8 procent af danskerne er beskæftiget i landbruget. Alligevel fylder det 60 procent af vores samlede areal - og en stor del af vores identitet. I sange og vejnavne hylder vi fortsat landbruget og vores forfædres store indsats for at skaffe føde til riget. Som da vi tabte Sønderjyllands gode jorder i 1864. Eller da pionerer som Enrico Dalgas fandt veje til at opdyrke heder, dræne moser og ensrette åer, så vi arealmæssigt kunne ”indad vinde, hvad udad tabes”. På samme tid mødte vi hård konkurrenceøkonomi, hvor kornpriserne faldt på det europæiske marked. Men med andelsbevægelsens sammenhold lykkedes en modig satsning. Danmark omstillede sit landbrug fra vegetabilsk til animalsk produktion for at styrke konkurrenceevne og eksport. Vi begyndte at eksportere bacon og smør, særligt til England. Vi lærte at eksportere det bedste kød og selv nøjes med det mindre gode. Vi lærte at spise leverpostej.

Også efter verdenskrigene storperformede vores landbrugsapparat. På grund af Danmarks neutralitetspolitik var landbruget forblevet intakt efter anden verdenskrig. Vi havde dermed et kæmpe forspring i forhold til de krigshærgede europæiske lande. Danmark nød godt af den store efterspørgsel på fødevarer i Europa, mens andre lande genopbyggede deres sønderbombede produktionsapparat. Det gav dansk smør, bacon og vores andelsbevægelse en frodig vækst, som bidrog til dansk landbrugseksports store betydning for dansk økonomi og for opbygning af velfærdssamfundet.

I 1973 kom vi med i EF, i dag EU, hvor vi hvert år bidrager økonomisk til fællesskabet. Men pengene kommer tilbage som støtte til vores landmænd for at sikre EU's fødevareforsyning. Skatteydernes penge er så at sige ”nede at vende” en tur i Bruxelles. Så lister de hjem igen som faste hektartilskud til forudbestemte produktionsformer. Vores landbrug er dermed blevet forvænt med store tilskud. På grund af støttesystemets udformning bliver støtten kapitaliseret ind i jordpriserne frem for på varernes konkurrenceværdi. Da bedriftstørrelsen binder meget kapital, kan næste generation ikke få jord, den kan dyrke i overensstemmelse med grønnere idealer. Kun de store kapitalejere kan være med. De er desværre ofte fastlåste i deres produktionsform og tænkning. På den måde bliver der, så at sige, kun dyrket det, der kan opnå tilskud, i stedet for at styrke produkternes konkurrenceevne. Eller i stedet for at opdyrke særlige kvaliteter indenfor ernæring eller miljø, som vi danskere er gode til.

Vi et blevet et af de mest effektive landbrugslande i verden. Men samtidig binder vi meget kapital på landbrugsejendommene, uden at hele systemet af den grund bliver særlig rentabelt. For bare 75 år siden var der 200.000 landbrug i Danmark, oftest familiedrevne. I dag er det tal blevet reduceret til 8.500. Ved hjælp af stærkt kritisable dyreetiske forhold er vi til gengæld oppe på at producere 30 millioner slagtesvin om året. Vi har kæmpestore gylletanke, hvis indhold skal absorberes af den skrantende jord. Vi forsyner hele Mellemøsten med mælk - men fra køer, der står indendørs året rundt. Deres foder kommer fra fjerne lande, som har afbrændt deres regnskove for at levere foder til den danske ko og gris.

Hvis vi ser på landbrugets andel af bruttonationalproduktet, lå den på cirka 20 procent frem mod 1950. Men i dag er landbrugets andel nede på to-tre procent. Det er rigtigt, at landbrugets del af den samlede eksport stadig er otte procent. Men det skal dog ses op mod en stor import af foderstoffer, hvoraf alene sojaimporten udgør cirka 1,3 millioner ton årligt.

Mange tror måske, vores gængse landbrug bidrager til at brødføde verden. Men faktisk ”stjæler” det i stedet næring med vores voldsomme overvægt af animalsk produktion. Vi importerer årligt fodermidler med et proteinindhold på cirka 860.000 ton. Vi eksporterer kød og mejeriprodukter med et proteinindhold på cirka 550.000 ton. Så over 300.000 ton protein forsvinder undervejs. Vi anvender desuden 80 procent af vores eget landbrugsareal til at producere foder i stedet for at producere menneskeføde. Omlægger vi blot 10 procent af foderarealet til produktion af menneskemad, kan vi brødføde fem millioner flere mennesker, end vi gør i dag.

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger altså det landbrug, som er en grundlæggende del af vores identitet og kultur. Med en flot historie, men nu i risiko for at slå ind på en blindvej. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond ønsker at vende den udvikling. Vi vil være med til at sikre en sund forretningsmodel for dansk landbrug og skabe en ny type sundt landbrug, som vi ejer i fællesskab. Et landbrug, som passer på vores fælles værdier som jord, natur, vand og luft. Det skylder vi os selv, omverdenen og ikke mindst fremtidige generationer.