Prøv avisen

Det gamle og det nye Betlehem

JESU FØDESTED: Arkæologiske fund vil altid kunne gøres til genstand for forskellige tolkninger, og den israelske arkæolog Aviram Oshris spændende teori rokker ikke for alvor ved den bibelske tradition

Lige før jul, den 23. december, præsenterede Kristelig Dagblads korrespondent i Jerusalem bladets læsere for den teori, at Jesus ikke er født i det traditionelle Betlehem cirka otte kilometer syd for Jerusalem, men i en landsby af samme navn cirka 10 kilometer nordvest for Nazaret. Teorien er fremsat af den israelske arkæolog Aviram Oshri på grundlag af arkæologiske fund i Galilæas Betlehem siden 1992.

Kristeligt Dagblad gør redeligt opmærksom på, at teorien både har kendte tilhængere og lige så kendte modstandere blandt arkæologer og teologer. Dog kan det ikke udelukkes, at artiklen kan have foruroliget nogle bibellæsere og samtidig bestyrket andre i deres ofte fremsatte skepsis med hensyn til pålideligheden af den bibelske fremstilling af begivenhederne omkring Jesu fødsel.

Ganske vist er det betænkeligt at bygge på spredte oplysninger i en avisartikel uden at have sat sig grundigt ind i den forskning og argumentation, artiklen kort omtaler. Men da selv korte referencer i pressen kan give anledning til postyr, er der grund til at pege på nogle forhold, som må tages i betragtning både af dem, der er foruroliget af Oshris teori, og af dem, der hilser den velkommen som støtte for deres skepsis.

Ruinerne af en stor og meget tidlig kirke i Galilæas Betlehem beviser ikke, at dette Betlehem er Jesu fødested. Ved Megiddo, ikke langt fra Oshris fund, fandt man for få år siden et smukt mosaikgulv fra en kirke af omtrent samme alder, der viser, at fundet i Galilæas Betlehem ikke er enestående.

Argumentet, at der ikke er fundet levn fra Jesu tid i det traditionelle Betlehem i modsætning til Galilæas Betlehem, vejer heller ikke tungt. Intensivt bebyggede områder omkring Fødsels-kirken i Betlehem gør det umuligt at foretage omfattende arkæologiske undersøgelser. Manglende levn fra Jesu tid skyldes således ikke, at egentlige udgravninger har været resultatløse, men at de ikke har kunnet foretages.

Den amerikanske teolog og forfatter Bruce Chilton citeres for, at Matthæus' beretning om Jesu fødested er lavet af evangelisten selv for at vise, at Jesus er den Messias, som ifølge Det Gamle Testamente skulle fødes i Judæas Betlehem, Davids by. Det er blot en ubegrundet påstand, der svæver frit i luften. Det gælder også, når Chilton hævder, at hverken Jesus eller Josef stammer fra Davids slægt.

I et folk og en tid, hvor alle havde rede på slægtsforholdene, ville de første kristne ikke kunne komme langt med at hævde, at Jesus var af Davids slægt, hvis ikke det forholdt sig sådan. I øvrigt er der gode grunde til at antage, at Nazaret var beboet af folk, der hævdede at være af Davids slægt. Navnet Nazaret er nemlig udledt af det hebraiske ord nezer, som betyder et rodskud, en klar henvisning til profetien i Esajas' bog, der taler om Messias som "en kvist af Isajs (Davids far) stub, et skud, der gror frem fra hans rod". Denne profeti ser Matthæus opfyldt, da den hellige familie tager bolig i Nazaret efter hjemkomsten fra Egypten (Matt. 2,23).

Når fundene i Galilæas Betlehem ifølge Oshri tyder på aktivitet og frodighed på Jesu tid, svarer det til navnet. Betlehem betyder nemlig brødhus. Men heraf kan man ikke udlede, at Josef stammer derfra, og at Jesus er født der. Skulle det være tilfældet, er det særdeles påfaldende, at vi ikke kender nogen tradition, som peger på denne landsby som Jesu fødested.

Oshri kan have ret i, at fundet af en mur med rampe kan være en beskyttelsesmur omkrig landsbyen. Men han bevæger sig ud på usikker grund, når han antager, at muren skulle være lavet af de første kristne for at beskytte sig mod angreb fra jødiske landsmænd, der vendte sig mod den kristne tro.

Artiklen anfører med rette også den skepsis over for Oshris teori, som kompetente personer har rejst. Således peger patriarken i den katolske kirke i Jerusalem, Michel Sabbah, på, at 20. århundredes tradition er meget vigtigere og bedre end en enkelt videnskabsmands tanker og ideer. Arkæologiske fund vil altid kunne gøres til genstand for forskellige tolkninger. Derfor skal man være forsigtig med at afvise en tradition, der går helt tilbage til tidspunktet for den hændelse, traditionen omhandler, alene på grundlag af mere eller mindre tilfældige fund.

Endelig skal man være opmærksom på vanskeligheden ved at opretholde en tradition, hvis mennesker tæt på dens opståen havde let ved at tilbagevise den. Det er ikke på noget tidligt tidspunkt sket, når det gælder det bibelske vidnesbyrd om Jesu fødsel i det Betlehem, som er Davids by. Der hører mere til at rokke ved det vidnesbyrd end de i og for sig spændende fund, Oshri har gjort i Galilæas Betlehem. Dem hører vi gerne mere om, fordi de under alle omstændigheder kan give et billede af den egn og den tid, hvor Jesus virkede.

Hartvig Wagner,

Revlingens Kvarter 74,

Herning